Gå til indhold
Peugeot 2008 bekræfter ny tendens i bilmarkedet

Pressemeddelelse -

Peugeot 2008 bekræfter ny tendens i bilmarkedet

Lanceringen af Peugeot 2008 og den efterfølgende store interesse har vist, at danskerne er klar til at tænke i de nye baner, som den innovative model er eksponent for – så klar, at det danske marked topper som det marked i Europa, hvor 2008 har den største markedsandel.

Klassen for kompakte crossovere er en af de hurtigst voksende bilklasser på det europæiske marked. På et halvt år er Peugeot 2008 solgt i mere end 66.000 eksemplarer i Europa og succesen har betydet, at fabrikken i Mulhouse siden september har øget sin kapacitet og dermed fordoblet produktionen fra 5.000 enheder til 10.000 enheder om måneden.

Det danske marked følger ikke alene den europæiske tendens – de danske kunder har taget den nye modeltype til sig i en grad, at Danmark for Peugeots vedkommende er blevet forløber for crossover-trenden i B-segmentet. Siden introduktionen i juni er der solgt 1.240 eksemplarer af Peugeot 2008 og det viser med al tydelighed, at de særlige karakteristika, der kendetegner 2008, rammer mange danskeres behov for en moderne bil med mange anvendelsesmuligheder.

Stjernedrys over Peugeot 2008

Det unikke ved Peugeot 2008 er, at den forener køreegenskaberne fra en hatchback med rummeligheden fra en stationcar. Den kompakte størrelse og høje førerposition giver både gode parkeringsmuligheder, trafikalt overblik i byen og sikkerhed - og netop sikkerheden i 2008 har fået tildelt 5 stjerner i Euro NCAP´s sikkerhedstest.

Af sikkerhedsudstyr kan nævnes ESC, 2 frontairbags, 2 sideairbags, 2 gardinairbags, trepunktsseler på samtlige pladser med selebegrænser foran, højdejusterbare nakkestøtter. Herudover fremhæves blandt andet det stabile karosseri, som sikrer sikkerheden for voksne på forsæderne og beskytter knæ og lårben i tilfælde af kollision.


Emner

Kategorier

Kontakt

Hanne Langsig Sørensen

Hanne Langsig Sørensen

Pressekontakt Head of Group PR +45 21 72 51 72

Motion & Emotion

K. W. Bruun Import A/S er Nordens største Peugeot-importør og varetager markedsføring og salg af Peugeot-biler samt salg af reservedele og tilbehør i Danmark, Sverige, Island, Færøerne, Letland og Estland.
I Danmark er Peugeot et af de mest populære bilmærker. Peugeot har således i 10 af de seneste 12 år været Danmarks mest købte personbilsmærke, og når det gælder varebiler, har Peugeot Danmarks bredeste modelprogram. Peugeot har 56 forhandlere i Danmark og et endnu større antal serviceværksteder, der foretager service på de ca. 250.000 person-og varebiler, der kører på de danske veje.

Peugeot Danmark
Hovedvejen 1
2600 Glostrup
Danmark