Gå til indhold
PEUGEOT 508 plug-in hybrid er kåret til Årets Firmabil i Danmark 2021
PEUGEOT 508 plug-in hybrid er kåret til Årets Firmabil i Danmark 2021

Pressemeddelelse -

PEUGEOT 508 SW plug-in hybrid er kåret til Årets Firmabil 2021

For første gang nogensinde har juryen bag kåringen af Årets Firmabil kåret en plug-in hybrid som vinder. PEUGEOT 508 SW Allure Pack Business plug-in hybrid vandt i en klasse, som traditionelt set har været domineret af dieselmodeller. Den kan køre 60 km på 100 % el, har en CO2-udledning på 31 g/km (WLTP standard) og en samlet systemydelse på hele 225 hk til en beskatningspris på 299.990 kr.

Juryen bag kåring af Årets Firmabil består af to biljournalister, otte professionelle firmabilister og en fysioterapeut. Efter to dages test af det brede felt, der bestod af to elbiler, en diesel plug-in hybrid, tre benzin plug-in hybrider og tre dieselmodeller, faldt valget på PEUGEOTs benzin plug-in hybrid 508 SW Allure Pack Business PHEV.

Formand for trafikpolitisk udvalg hos Business Danmark, Lars Bundgaard, begrunder valget således: ”Peugeot 508 SW har et flot design og et lækkert interiør. Det er bil, der både er meget støjsvag og behagelig at køre i. Tager man økonomien med i betragtning, er den samlet set en rigtig god pakke. Den fungerer både arbejdsmæssigt og privat til eksempelvis ferie - og så er det grønne aspekt ikke til at komme udenom. Det er den første ”grønne” bil, der vinder – cadeau til Peugeot for det.”

Ifølge Lars Bundgaard viser en undersøgelse blandt medlemmerne hos Business Danmark, at hele 85 % har tanke på miljøet og er klar til at tænke grønnere i deres valg af firmabil.

Redaktør på JP Biler, Christian Schacht bekræfter denne tendens:

”Årets kåring viser, at mange firmabilister er klar til plug-in hybrider, og at mange vil have stor gavn af biltypen. Den gammeldags handelsrejsende, der kører hele Danmark rundt, er jo efterhånden en uddøende race, så rigtig mange vil kunne køre på strøm en pæn del af tiden. Det er dog helt afgørende, at en plug-in hybrid lades op dagligt.”

Hos Peugeot Danmark er glæden af flere grunde stor over den ærefulde titel:

”Vi er meget stolte over at vinde Årets Firmabil 2021. Først og fremmest, fordi dette er brugernes pris og det er virkelig en blåstempling, men også fordi vi er de første til at vinde med en plug-in hybrid”, fortæller direktør for Peugeot Danmark, Joakim Læbo og uddyber: ”At 508 SW plug-in hybrid er kåret til Årets Firmabil viser, at også de danskere, der bruger deres bil i professionelt øjemed, er klar til den

grønne omstilling. Den kan køre 60 km på el og samtidig sikrer hybridfunktionen den optimale systemudnyttelse, når der er brug for det. Med en CO2-udledning på kun 31 g/km (efter WLTP standard) ville det være ærgerligt, hvis regeringen ikke lader en plug-in hybrid som 508 SW være en del af den vigtige energitransition.”

Emner

Kategorier

Kontakt

Hanne Langsig Sørensen

Hanne Langsig Sørensen

Pressekontakt Head of Group PR +45 21 72 51 72

Motion & Emotion

K. W. Bruun Import A/S er Nordens største Peugeot-importør og varetager markedsføring og salg af Peugeot-biler samt salg af reservedele og tilbehør i Danmark, Sverige, Island, Færøerne, Letland og Estland.
I Danmark er Peugeot et af de mest populære bilmærker. Peugeot har således i 10 af de seneste 12 år været Danmarks mest købte personbilsmærke, og når det gælder varebiler, har Peugeot Danmarks bredeste modelprogram. Peugeot har 56 forhandlere i Danmark og et endnu større antal serviceværksteder, der foretager service på de ca. 250.000 person-og varebiler, der kører på de danske veje.

Peugeot Danmark
Hovedvejen 1
2600 Glostrup
Danmark