Gå til indhold
PEUGEOT E-3008 vinder Red Dot Award 2024

Pressemeddelelse -

PEUGEOT E-3008 vinder Red Dot Award 2024


PEUGEOT har endnu engang modtaget Red Dot Award for en fremragende designpræstation: den nye PEUGEOT E-3008 imponerede den internationale ekspertjury på 39 dommere i kategorien "Produktdesign" med sin dynamiske fastback-silhuet, nye moderne front og omfattende funktioner. Forgængeren til PEUGEOT 3008 modtog også Red Dot Award i 2017. Dette var niende gang, at PEUGEOT har modtaget denne eftertragtede designpris.

Matthias Hossann, Design Director hos PEUGEOT fortæller: "Jeg er glad for, at det nye design af PEUGEOT E-3008 er blevet anerkendt med Red Dot Design Award. PEUGEOT E-3008 repræsenterer alle vores brandværdier og understreger ikke mindst mærkets opfindsomhed. Da vi skulle genopfinde PEUGEOT 3008, var målet både at ramme et moderne udseende og samtidig forene et dynamisk design med optimal effektivitet ved hjælp af en fastback-silhuet. Denne pris beviser, at vores teams kreativitet har båret frugt."

Et moderne og effektivt fastback SUV-design

PEUGEOT E-3008 skiller sig ud med sit fastback SUV-design: Den traditionelle hatchback-linje er blevet moderniseret med en "svævende" spoiler, som understreger karosseriets silhuet og optimerer aerodynamikken. Den generøse bagende har et dynamisk design, som forstærkes af den karakteristiske lyssignatur med tre løveklør.

De katteagtige linjer på PEUGEOT E-3008 afspejler bilens afbalancerede dimensioner – den er en af de mest kompakte fuldelektriske SUV'er i C-segmentet, samtidig med at der stadig er masser af plads til passagerer og bagage.

Den nye PEUGEOT E-3008 er den første model fra mærket, der er udstyret med det nye PEUGEOT Panorama i-Cockpit®. Den svævende 21-tommer HD buede panoramaskærm skaber en spændende og sofistikeret visuel effekt i kabinen, samtidig med at den integrerer det digitale instrumentpanel og den store centrale touchscreen. LED-ambientbelysningen kan tilpasses med otte forskellige farver, der oplyser en elegant dekorativ pynteliste af ægte aluminium, der strækker sig hen over instrumentpanelet og over dørene.

Om Red Dot Award

I over 60 år har Red Dot Award belønnet innovativt design inden for kategorierne "Produktdesign", "Kommunikationsdesign" og "Designkoncept". Én gang om året vurderes de indsendte produkter, kommunikationsprojekter, designkoncepter og prototyper af en international jury bestående af anerkendte eksperter fra forskellige specialistområder.

https://www.red-dot.org/

I 2024 blev produkter fra 60 lande vurderet i 51 konkurrencekategorier. Juryens medlemmer tildelte "Red Dot" eller "Red Dot: Best of the Best" prisen baseret på fire kvaliteter ved godt design samt den socio-kulturelle baggrund, det professionelle fokus og designekspertisen. Produkterne blev ikke bedømt i konkurrence med hinanden, men ud fra deres individuelle kvaliteter.

Emner

Kategorier

Kontakt

Hanne Langsig Sørensen

Hanne Langsig Sørensen

Pressekontakt Head of Group PR +45 21 72 51 72

Motion & Emotion

K. W. Bruun Import A/S er Nordens største Peugeot-importør og varetager markedsføring og salg af Peugeot-biler samt salg af reservedele og tilbehør i Danmark, Sverige, Island, Færøerne, Letland og Estland.
I Danmark er Peugeot et af de mest populære bilmærker. Peugeot har således i 10 af de seneste 12 år været Danmarks mest købte personbilsmærke, og når det gælder varebiler, har Peugeot Danmarks bredeste modelprogram. Peugeot har 56 forhandlere i Danmark og et endnu større antal serviceværksteder, der foretager service på de ca. 250.000 person-og varebiler, der kører på de danske veje.

Peugeot Danmark
Hovedvejen 1
2600 Glostrup
Danmark