Gå til indhold
Peugeot ruller Københavns modeuge i gang

Pressemeddelelse -

Peugeot ruller Københavns modeuge i gang

Mode og rappe biler hører sammen, og derfor er Peugeots frække og iøjnefaldende 107 selvskrevet som rullende privatchauffør for WOMAN i modeugen.

Woman forført af fransk charme

I forbindelse med modeugen prydes Københavns gader i disse dage med den lilla Peugeot 107, som skal agere chauffør for WOMANS modejournalister og bringe dem rundt til de forskellige modeshows. Ikke nok med at Peugeot med ægte fransk æstetik og rene designlinjer matcher modeuniverset, så kan den lille107 også bryste sig af at være et oplagt valg til bykørsel. Den er lille nok til at smyge sig ind på selv de mest snævre passager, men har en personlighed, der er stor nok til at indtage storbyen med stil og give et ekstra pift til modeugen.

Peugeot 107 rummer komfort og stil til en attraktiv pris

Uden at gå på kompromis med de begrænsninger, der er ved bykørsel, er 107’eren med sit nye Facelift en moderne og praktisk bil, der byder på masser af kørekomfort og ikke mindst et lavt brændstofforbrug, hvor man kan køre helt op til 23,3 km/l med en CO2-udledning på kun 99 g/km. En ny afrundet front med LED-kørelys og et mere aggressivt look får bilen til at fremstå charmerende, mens de 6 airbags og ESP-systemet er med til at holde sikkerheden i top.

Derudover er der i bedste modestil rig mulighed for at personliggøre bilen og vælge imellem helt særligt udstyr i form af forskellige alufælge, aluminiums gearknopper, kromeffekter på vinduer, specielt broderede måtter og meget mere.

Peugeot 107 koster fra: 79.990 dkr.

Emner

Kategorier

Kontakt

Hanne Langsig Sørensen

Hanne Langsig Sørensen

Pressekontakt Head of Group PR +45 21 72 51 72

Motion & Emotion

K. W. Bruun Import A/S er Nordens største Peugeot-importør og varetager markedsføring og salg af Peugeot-biler samt salg af reservedele og tilbehør i Danmark, Sverige, Island, Færøerne, Letland og Estland.
I Danmark er Peugeot et af de mest populære bilmærker. Peugeot har således i 10 af de seneste 12 år været Danmarks mest købte personbilsmærke, og når det gælder varebiler, har Peugeot Danmarks bredeste modelprogram. Peugeot har 56 forhandlere i Danmark og et endnu større antal serviceværksteder, der foretager service på de ca. 250.000 person-og varebiler, der kører på de danske veje.

Peugeot Danmark
Hovedvejen 1
2600 Glostrup
Danmark