Gå til indhold
Peugeot viser to nyskabende Danmarkspremierer på Biler for Alle i Herning

Pressemeddelelse -

Peugeot viser to nyskabende Danmarkspremierer på Biler for Alle i Herning

Løveflokken står stærkere end nogensinde, og det kommer til udtryk, når Peugeot viser sit brede modelprogram på Biler for Alle i Herning. Udover at opleve lige fra den elegante businessbil, 508, og den brændstoføkonomiske familiebil, 308, til den rappe 107 og den fleksible 5008, er der også mulighed for at se Peugeots Le Mans-racer, 908, som har ført til sejren: Konstruktørernes VM i ILMC.

Der er særlig spot på to helt nye Peugeot-modeller, som nu vises for første gang på dansk jord: Den eksklusive offroad-inspirerede 508 RXH og verdens første dieselhybrid, 3008 HYbrid4.

Når dørene slås op til den store biludstilling Biler for Alle i Herning, der som noget nyt forløber over to weekender: 21.-23. oktober og 28.-30. oktober, er der ikke blot mulighed for at se Peugeots mange modeller, men også for at prøvekøre: 107, 207, 308, 508, 308 og 5008.

Peugeots sælgere står parat med kompetent vejledning, og der vil være mulighed for at vinde forskellige præmier. Fri Ferie udlodder sammen med Peugeot en skiferie for hele familien, og som ekstra bonus får man stillet en Peugeot til rådighed i en uge. Konkurrencen ses på: http://skiferie.dk/peugeot.

Danmarkspremiere på innovativ teknologi: 508 RXH og 3008 HYbrid4

Peugeot kan præsentere hele to Danmarkspremierer på sin stand: 508 RXH og 3008 HYbrid4.

Med 508 RXH og 3008 HYbrid4 understreger Peugeot sin evne til konstant at forny sig, og begge modeller er udtryk for ønsket om at kombinere teknologisk innovation med køreglæde.

508 RXH er en brændstofbesparende dieselhybrid med offroad karakter. Nøgleordene er kvalitet, fokus på detaljen og elegance, og hermed bygger RXH videre på den succes, som 508 allerede har opnået.
Designet er potent med et højere karosseri og LED lysene, der er formet som tre lodrette løveklør giver fronten et næsten aggressivt udseende.

508 RXH er udstyret med Peugeots nye hybrid-drivlinje, der har verdenspremiere i 3008 HYbrid4, som også vises på Biler for Alle. Det betyder, at der under motorhjelmen ligger en 2.0 liters dieselmotor med 163 hk og trækker på forhjulene, mens bagakslen er udstyret med en elmotor, der yder 37 hk. Denne teknologi giver 508 RXH og 3008 HYbrid4 200 hk, mulighed for firehjulstræk og et brændstofforbrug på henholdsvis 23,8 og 26,3 km/l samt nul CO2-emission ved ren el-kørsel i byen.

Både 3008 HYbrid4 og 508 RXH kommer til Danmark i løbet af første halvår 2012, men kan således som noget helt unikt allerede nu opleves på Biler for Alle.

 

 

 

 

 

Emner

Kategorier

Kontakt

Hanne Langsig Sørensen

Hanne Langsig Sørensen

Pressekontakt Head of Group PR +45 21 72 51 72

Relateret materiale

Motion & Emotion

K. W. Bruun Import A/S er Nordens største Peugeot-importør og varetager markedsføring og salg af Peugeot-biler samt salg af reservedele og tilbehør i Danmark, Sverige, Island, Færøerne, Letland og Estland.
I Danmark er Peugeot et af de mest populære bilmærker. Peugeot har således i 10 af de seneste 12 år været Danmarks mest købte personbilsmærke, og når det gælder varebiler, har Peugeot Danmarks bredeste modelprogram. Peugeot har 56 forhandlere i Danmark og et endnu større antal serviceværksteder, der foretager service på de ca. 250.000 person-og varebiler, der kører på de danske veje.

Peugeot Danmark
Hovedvejen 1
2600 Glostrup
Danmark