Gå til indhold
Peugeots ’Service 5+’ hitter hos kunderne

Pressemeddelelse -

Peugeots ’Service 5+’ hitter hos kunderne

Med eftersynsprogrammet Service 5+ tilbyder Peugeot et billigt serviceeftersyn til Peugeot´er, der har rundet 5 år. Det betyder farvel til ubehagelige overraskelser og pludselige regninger, og giver i stedet tryghed i hverdagen med en garanteret max. pris på 1.298 kr. Konceptet har i den grad vundet indpas hos Peugeot-ejerne – så meget, at de autoriserede Peugeot-værksteder år til dato har oplevet en stigning af udførte Service 5+ eftersyn på hele 25 % i forhold til perioden sidste år.

Tryghed hele vejen igennem

Når en bil er fem år gammel eller mere, er prioriteten for ejeren ofte at sikre, at bilen holdes i god og sikkerhedsmæssig stand. Derfor har Peugeot introduceret serviceeftersynet Service 5+, der, som navnet indikerer, er skræddersyet til Peugeot´er over 5 år.

Service 5+ indbefatter de mest nødvendige tjek af bilen. Den får skiftet motorolie (her bruges kvalitetsmotorolie, som er udviklet til Peugeot-modeller) og oliefilter, ligesom alle hængsler, låse og kabler smøres. Samtidig bliver alle bilens vitale dele tjekket: Gearkasse, undervogn, bære- og styrekugler batteri, bremser, lys osv.

Udover, at den garanterede max. pris på 1.298 kr. giver en økonomisk tryghed, så betyder Service 5+ også ekstra sikkerhed. Med Service 5+ når det autoriserede værksted nemlig rundt om alle aspekter af bilen og det vil sige, at man har vished for, at den gennemgår de rigtige kontroller og at den får udført de kampagner og opdateringer, som anbefales fra fabrikken.

Som en ekstra bonus vil stemplerne i servicebogen give den brugte bil endnu mere værdi i en salgssituation. En brugt bil, der har servicebogen i orden, vidner om, at ejeren har passet på sin bil og giver en potentiel ny kunde sikkerhed for, at der ikke er nogen lig i lasten.

Endnu mere tilfredshed med Peugeot-værkstederne

Der hersker ingen tvivl om, at Service 5+ konceptet har vundet indpas hos de danske Peugeot-ejere. Alene på årets første 10 mdr. har mere end 24.000 kunder været forbi et autoriseret Peugeot-værksted for at få foretaget et Service 5+ eftersyn af deres bil. Det er en stigning på hele 25 % i forhold til samme periode sidste år og det vidner både om, at konceptet er skræddersyet, så det pris- og indholdsmæssigt dækker kundernes behov, men det viser også, at Peugeot-ejerne i høj grad er tilfredse med deres autoriserede Peugeot-værksted. Dette underbygges af undersøgelsen AutoIndex 2012, hvor Peugeot er én af højdespringerne, når det gælder tilfredshed med værkstederne. Fra at have ligget på en 16. plads ud af 24 mærker i 2011, er Peugeot nu sprunget op på en 6.plads over bilmærker med størst kundetilfredshed med værkstederne.

”Vi er utroligt stolte over dette skulderklap fra Peugeot-ejerne”, understreger eftermarkedsdirektør, Tobias Petterson og fortsætter: ”Det er resultatet af et dedikeret arbejde hos vores forhandlere, som har formået at arbejde med de koncepter, vi har udviklet, på bedste vis. Men vi har absolut ikke tænkt os at hvile på laurbærrene – vi skal fortsætte den positive udvikling og konstant have fokus på kundeservice.”

 

Emner

Kategorier

Kontakt

Hanne Langsig Sørensen

Hanne Langsig Sørensen

Pressekontakt Head of Group PR +45 21 72 51 72

Motion & Emotion

K. W. Bruun Import A/S er Nordens største Peugeot-importør og varetager markedsføring og salg af Peugeot-biler samt salg af reservedele og tilbehør i Danmark, Sverige, Island, Færøerne, Letland og Estland.
I Danmark er Peugeot et af de mest populære bilmærker. Peugeot har således i 10 af de seneste 12 år været Danmarks mest købte personbilsmærke, og når det gælder varebiler, har Peugeot Danmarks bredeste modelprogram. Peugeot har 56 forhandlere i Danmark og et endnu større antal serviceværksteder, der foretager service på de ca. 250.000 person-og varebiler, der kører på de danske veje.

Peugeot Danmark
Hovedvejen 1
2600 Glostrup
Danmark