Gå til indhold
PSA Peugeot Citroën indgår nyt samarbejde med Toyota

Pressemeddelelse -

PSA Peugeot Citroën indgår nyt samarbejde med Toyota

PSA Peugeot Citroën og Toyota løftede d. 23. juli sløret for en ny aftale vedrørende lette erhvervskøretøjer til det europæiske marked. PSA Peugeot Citroën vil i fremtiden forsyne Toyota med varebiler, der skal sælges i Europa under mærket Toyota. Første skridt tages i begyndelsen af andet kvartal af 2013, hvor PSA Peugeot Citroën påbegynder levering af mellemstore varevogne baseret på de eksisterende køretøjer Peugeot Expert og Citroën Jumpy.

Derudover omfatter aftalen også samarbejde om den næste generation af køretøjer, som skal produceres af PSA-koncernen. Det forventes at samarbejdet vil vare til efter 2020, og at Toyota ifølge planen vil bidrage både industrielt og økonomisk til udviklingen af den næste generation af køretøjer.

De to selskaber har ingen planer om at indgå kapitalomlægninger eller fælles produktion. 

Jean-Christophe Quémard, Executive Vice President udtaler: "Vi er glade for at kunne udvide porteføljen for vores succesfulde samarbejde med Toyota. Aftalen inkluderer udviklingen af en ny generation af lette erhvervskøretøjer og bidrager bl.a. til et konkurrencedygtigt produkt til det europæiske marked for begge parter”.

”Det lette erhvervskøretøj-segment er vigtigt for os på mange markeder i hele Europa,” siger Toyotas CEO, Didier Leroy og fortsætter. ”Ved at forene kræfterne med PSA Peugeot Citroën, har vi fundet en god løsning til vores loyale kunder efter at produktionen af Hiace modellen er ophørt. Vi har allerede et vellykket joint-venture samarbejde med PSA Peugeot Citroën i det lille bil segment, og er i dag blandt de førende på det europæiske varebilsmarked, med et solidt ry for kvalitet og alsidighed."

Emner

Kategorier

Kontakt

Hanne Langsig Sørensen

Hanne Langsig Sørensen

Pressekontakt Head of Group PR +45 21 72 51 72

Motion & Emotion

K. W. Bruun Import A/S er Nordens største Peugeot-importør og varetager markedsføring og salg af Peugeot-biler samt salg af reservedele og tilbehør i Danmark, Sverige, Island, Færøerne, Letland og Estland.
I Danmark er Peugeot et af de mest populære bilmærker. Peugeot har således i 10 af de seneste 12 år været Danmarks mest købte personbilsmærke, og når det gælder varebiler, har Peugeot Danmarks bredeste modelprogram. Peugeot har 56 forhandlere i Danmark og et endnu større antal serviceværksteder, der foretager service på de ca. 250.000 person-og varebiler, der kører på de danske veje.

Peugeot Danmark
Hovedvejen 1
2600 Glostrup
Danmark