Gå til indhold
Succes for den nye PEUGEOT 2008

Pressemeddelelse -

Succes for den nye PEUGEOT 2008

Peugeot startede sin SUV-offensiv på det danske marked med introduktionen af den nye Peugeot 2008 i august måned. Den varme modtagelse fra kunderne understreger, at den har ramt plet, både når det gælder design, kvalitet og gennemtænkte praktiske løsninger – og 2008 er således den mest købte i sit segment fra lanceringen i august til medio november*.

Et kig på salgstallene viser, at den europæiske SUV-bølge også har ramt det danske marked. Den kompakte SUV klasse forsætter sin konstante vækst og er det sidste halve år øget med 13 % i forhold til samme periode sidste år – kigger man alene på de seneste tre måneder er dette segment vokset med hele 26 %.

Den nye 2008 er en dynamisk spiller i en fremadstormende klasse, der således vinder mere og mere indpas hos danskerne. Og danskerne har taget godt imod klassens nye model. På de tre måneder, der er gået siden introduktionen, er den nye 2008 solgt i 698 eksemplarer, hvilket placerer den som nummer 1 i segmentet foran Renault Captur med 659 solgte eksemplarer i denne periode.Det er stigning på hele 71,5% for 2008.

Tidligere har mere end 2/3 af solgte biler i den kompakte SUV klasse være benzinmodeller, men tendensen peger nu mod en mere ligelig fordeling mellem benzin- og dieselvarianter. Det sidste halve år har 42 % af de solgte biler i den kompakte SUV klasse været udstyret med en dieselmotor. Her har især Peugeots 1.6 l BlueHDi motor vundet indpas hos kunderne og et salg på 559 eksemplarer betyder, at den tegner sig for 44 % af det samlede dieselsalg i segmentet fra lanceringen i august til november.

BlueHDi motoren udmærker sig ikke alene ved at være brændstoføkonomisk, den er samtidig udstyret med en kombination af Peugeots partikelfilterteknologi og en SCR katalysator, som sammen med brug af Ad Blue reducerer udledningen af NOx med 90 % og eliminerer 99,9 % af partiklerne.

*Kilde: De Danske Bilimportører

Emner

Kategorier

Kontakt

Hanne Langsig Sørensen

Hanne Langsig Sørensen

Pressekontakt Head of Group PR +45 21 72 51 72

Motion & Emotion

K. W. Bruun Import A/S er Nordens største Peugeot-importør og varetager markedsføring og salg af Peugeot-biler samt salg af reservedele og tilbehør i Danmark, Sverige, Island, Færøerne, Letland og Estland.
I Danmark er Peugeot et af de mest populære bilmærker. Peugeot har således i 10 af de seneste 12 år været Danmarks mest købte personbilsmærke, og når det gælder varebiler, har Peugeot Danmarks bredeste modelprogram. Peugeot har 56 forhandlere i Danmark og et endnu større antal serviceværksteder, der foretager service på de ca. 250.000 person-og varebiler, der kører på de danske veje.

Peugeot Danmark
Hovedvejen 1
2600 Glostrup
Danmark