Gå til indhold
Hybridstik til motortilslutning

Pressemeddelelse -

Hybridstik til motortilslutning

Phoenix Contact har udviklet et firkantet stik til elektriske motorer. Klembrædtet og klemkasse er blevet flyttet til det eksterne motorstik. Motoren bliver dermed et standardmodul, som kan forblive urørt under installation eller når det fjernes.

Motorstikket kombinerer signaler og strøm i samme hus. Begge kabler tilsluttes uden værktøj ved hjælp af Push-In tilslutningsteknik. Fjederklemmerne kan håndtere ledertværsnit op til 2,5 mm2. Lederens afisolerede ender kan med eller uden tyller sættes i klemmerne, hvor lederen klemmes fast i overensstemmelse med gældende krav.

Skift til stjerne/trekant gøres i samme arbejdsgang ved hjælp af en kortslutningsbro. Broen til bestemmelse af driftstype isættes, og forbindelsen er etableret. Instruktioner til installation er ikke påkrævet, og fortrådningsfejl udelukkes fuldstændigt.

På installationsstedet skal motoren kun installeres mekanisk og kodes, hvor det er påkrævet. Den elektriske forbindelse og fastlæggelse af driftstype sker udelukkende i stikket. Når service er påkrævet, kan stikket helt enkelt tages ud af motoren og resten af systemet kan fortsætte med at køre. Dermed er de omkostninger, der spares, væsentlig højere end en almindelig tilslutning i den klassiske motorklemrække.

For yderligere information kontakt Head of Product Management Jan Sachmann, jsachmann@phoenixcontact.dk

Emner

Kontakt

  • Hybridstik til motortilslutning
    Hybridstik til motortilslutning
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    1024 x 1181, 265 KB
    Download