Gå til indhold
Koldings borgmester, Knud Erik Langhoff, og indehaver af Plantorama, Peter Vang Christensen, stod for klipningen af planteranken
Koldings borgmester, Knud Erik Langhoff, og indehaver af Plantorama, Peter Vang Christensen, stod for klipningen af planteranken

Pressemeddelelse -

Hundredvis af morgenfriske gæster i kø til officiel åbning: Plantorama Kolding er nu åben for alle

Stribevis af forventningsfulde gæster stod i morges klar til at indvie Plantorama Kolding med manér, da dørene officielt blev åbnet til kædens 15. have- og oplevelsescenter i landet.

Med klipningen af den symbolske planteranke var Koldings borgmester, Knud Erik Langhoff, fredag morgen kl. 9.00 med til at markere den officielle åbning af Plantorama kædens 15. have- og oplevelsescenter i Kolding. Indehaver af Plantorama, Peter Vang Christensen, og centerchef, Kasper Bjørklund, stod også klar ved indgangen til officielt at byde de forventningsfulde gæster velkommen til et center fuld af liv fordelt på to etager og hele 11.694 kvadratmeter i alt.

Allerede fra kl. 05.30 stod morgenfriske gæster klar med indkøbsvogne til at indvie det nye Plantorama Kolding på jagt efter de mange tilbud på åbningsdagen. De fremmødte blev taget godt i mod af Plantorama medarbejdere, der bød dem velkommen med kaffe og croissanter til lyden af musikalsk underholdning, inden planteranken blev klippet, og de første besøgende susede ind gennem dørene. Vognene blev hurtigt fyldte, og allerede en halv time efter åbningen var de klar til at handle og nogen endda til en anden omgang rundt i byens nye Plantorama have- og oplevelsescenteret.

– Vi er utrolig glade og stolte over endelig at kunne slå dørene op til Plantorama Kolding. Vores dedikerede medarbejdere og samarbejdspartnere har arbejdet hårdt for at skabe et center, der bliver et billede på alt det, som Plantorama står for. Vi har fået skabt et åbent og lyst center, der foruden at hvile på innovative løsninger med omtanke for miljøet, byder på den fulde oplevelsespakke i form af dygtige eksperter inden for vores forskellige afdelinger, Espresso House og et stort legeområde, som forhåbentligt gør det til en unik oplevelse at besøge vores center, lød det fra Peter Vang Christensen, indehaver af Plantorama A/S, imens køen langsomt blev opløst, som gæsterne strømmede ind i det nye center.

Strålende åbningsdag skyder forventningerne i vejret
Med gode tilkørselsforhold og 290 parkeringsmuligheder lige overfor Kolding Storcenter var det tydeligt både at se og mærke, at Plantorama Kolding blev endemålet for hundredvis af gæster denne morgen. Og parkeringspladserne forventes ikke at blive ensomme over weekenden.

– Vi har sitret af spænding forud for denne åbning – og sikke en start. Det er en forløsning og med stor glæde at kunne overvære de mange smilende ansigter, der forsvinder ind i centeret samt opleve den glade atmosfære, som hersker både blandt medarbejdere og gæster på sådan en dag, lyder det fra centerchef, Kasper Bjørklund, som forventer at gå en travl weekend i møde.

For denne fredag er blot startskuddet til en hel weekend, der indbyder til en åbningsfest i stor stil. Plantorama Koldings forventningsfulde medarbejdere har brygget et åbningsprogram sammen, som byder på oplevelser for både små og store samt en masse gode tilbud, hvorfor det forventes, at flere hundrede gæster vil lægge vejen forbi i løbet af weekenden.

– Vi håber, at Plantorama Kolding med sin unikke beliggenhed kommer til at integrere sig harmonisk med de omkringliggende virksomheder. Vi byder på en ny dimension til koldingensernes shoppingoplevelse, hvor de besøgende kan få oplevelser for hele familien, hvilket denne åbningsweekend med blandt andet optrædener fra kendte TV-personligheder som Sebastian Klein, Katrine Bille og Jungle Jim er en forsmag på, slutter Kasper Bjørklund.

Fakta om Plantorama Kolding:

  • Plantorama Kolding strækker sig over 11.694 m2 fordelt på to etager.
  • Espresso House og det 300 kvadratmeter store legeområde, Spirestrup, findes på 1. salen.
  • 420 solcellepaneler på taget leverer 40 % af centerets elforbrug.
  • Fuldautomatisk klimastyring af husets indeklima og LED-belysning sikrer effektiv energiudnyttelse.
  • Høj grad af transparens i tagene og oplukkelige tagvinduer sikrer masser af dagslys og et sundt indeklima til planter, dyr og gæster.
  • Regnvandstanke med plads til 300 m3 kalkfrit regnvand reducerer vandforbruget til vanding af planter.


For yderligere information kontakt venligst:

Pressekontakt: Camilla Rønde, cara@plantorama.dk, tlf. direkte: (+45) 2812 0764
Link til Plantorama Koldings centerside: https://www.plantorama.dk/find-center-og-aabningstider/plantorama-kolding


Program for åbningsweekenden:

Fredag den 1. marts

  • 14.00: Gratis kaffe og kage til de første 250 besøgende.
  • 16.30: Sebastian Klein optræder med sit soloshow, hvor både børn og voksne må finde sig i at skulle vride sig af grin, når han gøgler, danser og deler ud af sin viden med udgangspunkt i de dyr, som Plantorama huser.
  • 17.00 Mulighed for at hilse på Sebastian Klein efter hans show.

Lørdag den 2. marts

  • 9.00: 6. juli Garden spiller festlighederne i gang igennem hele centeret.
  • 11.00: Gro og Liv uddeler highfives og god stemning.

  • 12.30: Katrine Bille. Tag med Katrine Bille på en musikalsk opdagelsesrejse rundt om jorden med sjove, lærerige og musikalske fortællinger. Efter showet kan du hilse på Katrine Bille.
  • 14.00: Gro og Liv uddeler highfives og god stemning.
  • 15.00-16.00: Mikkel Rugholm. Vær med, når tryllekunstner og ballonmand, Mikkel Rugholm, puster op for fantasien i et kreativt og magisk univers for alle børn.

Søndag den 3. marts

  • 10.00: Mød Plantoramas maskotter Gro og Liv.
  • 11.00: Jungle Jim. Oplev et vildt show med Jungle Jim, når han tryller og jonglerer direkte fra junglen sammen med sine trofaste hjælpere. Du kan også få en jungleplakat efter showet eller måske et billede af hans søde zebra Sally. Efter showet kan du hilse på Jungle Jim.

  • 13.00: Gro og Liv uddeler highfives og god stemning.
  • 14.00: Jungle Jim. Gik du glip af det første show, så får du muligheden for at opleve Jungle Jim igen, når han går på scenen for at tage dig med en tur i junglen. Efter showet kan du hilse på Jungle Jim.
  • 18.00: Tak for i aften.

Emner

Kategorier


Plantorama er – med 14 store centre fordelt over hele landet – Danmarks største kæde af have- og oplevelsescentre. Med et væld af have-, bolig- og dyreartikler giver Plantorama oplevelser og inspiration til hele familien.

Kontakt

Sisse Porse Norlyk

Sisse Porse Norlyk

Pressekontakt Pressekontakt

Danmarks største have- og oplevelsescenter

Plantorama er – med 16 store centre fordelt over hele landet – Danmarks største kæde af have- og oplevelsescentre. Med et væld af have-, bolig- og dyreartikler giver Plantorama oplevelser og inspiration til hele familien.

Plantorama A/S
Lyshøjen 12, K6
8520 Lystrup
Denmark