Pressemeddelelse -

Nye bestyrelsesmedlemmer til Plantorama med fokus på branding og indkøb

I august 2023 indtrådte tre nye bestyrelsesmedlemmer i Plantoramas bestyrelse.

De nye medlemmer af bestyrelsen er tidligere CEO og nu bestyrelsesformand i B2B brandbureauet Pravda Mette Hejl, CEO og founder af brandbureauet AM Copenhagen Kristina May Olsen og Jeppe Dahl Jeppesen, der i dag er direktør i White Spot Food og tidligere indkøbsdirektør i Salling Group.

Der er tale om tre stærke profiler, der skal styrke Plantoramas bestyrelse med kompetencer indenfor branding og indkøb. Fokuspunkter, som Plantorama i særlig grad vil stille skarpt på i de kommende år.

I bestyrelsen sidder i forvejen Jan Godballe Børjesson, Carsten Schmidt og Plantorama direktør Peter Vang Christensen

“De nye bestyrelsesmedlemmer kommer med en bred erfaring indenfor blandet andet retail og branding, som vi ikke tidligere har haft i vores bestyrelse. De kommer til at sparre direkte med vores ledelse og de enkelte afdelinger for på den måde at styrke vores forretning og organisation. Det er dygtige forretningsfolk med stort kendskab til branchen, der kommer ind i bestyrelsen med ny energi og en lyst til at bidrage til Plantoramas videre udvikling,” fortæller Peter Vang Christensen, CEO for Plantorama.

Emner

  • Erhverv

Kategorier

  • organisation
  • bestyrelse

Plantorama er – med 14 store centre fordelt over hele landet – Danmarks største kæde af have- og oplevelsescentre. Med et væld af have-, bolig- og dyreartikler giver Plantorama oplevelser og inspiration til hele familien.

Kontakt

Relateret materiale

  • Torben Castenskiold tiltræder som ny CEO i Plantorama den 1. oktober 2023

    Nuværende CFO i Plantorama A/S Torben Castenskiold overtager stillingen som CEO fra Peter Vang Christensen, der retter sit fulde fokus på udvikling og innovation som direktør for Ejendomsselskabet Plantorama A/S og Plantorama Holding A/S. Samtidig tiltræder nuværende Head of Strategy Maj Schøler Fausing i en nyoprettet stilling som vice CEO for Plantorama A/S.