Pressemeddelelse -
Torben Castenskiold tiltræder som ny CEO i Plantorama den 1. oktober 2023
Nuværende CFO i Plantorama A/S Torben Castenskiold overtager stillingen som CEO fra Peter Vang Christensen, der retter sit fulde fokus på udvikling og innovation som direktør for Ejendomsselskabet Plantorama A/S og Plantorama Holding A/S. Samtidig tiltræder nuværende Head of Strategy Maj Schøler Fausing i en nyoprettet stilling som vice CEO for Plantorama A/S.
Siden 2007 har Torben Castenskiold i sin rolle som CFO bestridt en nøglefunktion i tæt samarbejde med Peter Vang Christensen om at løfte Plantorama fra ”blot” at være et havecenter til i dag at være et moderne oplevelsesunivers med alt til have, bolig og dyr samt caféer og restauranter. Samtidig har Torben Castenskiold været med til at vækste Plantorama kæden, som i perioden er vokset fra ét til snart 16 have-og oplevelsescentre på landsplan og mere end 700 medarbejdere på tværs af organisationen.
- Som virksomhed skal vi følge med forandringerne i verden omkring os, og det prøver vi i Plantorama at gøre på forkant med både en ny CEO, men også en ny stærk bestyrelse. Derfor er tiden også rigtig til at give stafetten videre til Torben, som jeg forventer vil udvikle både ledelsen og virksomheden til at kunne få succes i en verden præget af stor teknologisk udvikling.
Med sin store økonomiske baggrund og gode samarbejdsevner er Torben fantastisk godt rustet til opgaven, og den helt rigtige til at tage styringen på Plantoramas vækstrejse, hvor vi fortsat skal give vores kunder en unik oplevelse, men også styrke vores konkurrencedygtighed i markedet.
Endvidere ser jeg en stor fordel i det nye direktionsteam med Maj som vice CEO. Hendes store evner indenfor organisation og HR samt deres fælles flittighed, grundighed og engagement bliver afgørende for udvikling af kulturen i virksomheden, siger Peter Vang Christensen.

Torben Castenskiolds første store fokusområde vil være at strømline og vækste Plantorama indefra:
- Vores nye konstellation giver os mulighed for at stille skarpt på udviklingen af vores organisation, uden at det tager fokus fra fortsat at være innovative og modige i vores visioner for fremtiden. Med snart 16 have-og oplevelsescentre har Plantorama kæden nået en størrelse, hvor det er helt naturligt at kaste et blik på vores interne processer, systemer og ikke mindst sikre, at vi har en arbejdsplads, hvor vores medarbejdere trives og løfter strategien i fællesskab. Det kræver, at vi rydder op i penalhuset, og det er en klassisk retail-udfordring, som vi allerede er i gang med, siger Torben Castenskiold.
Han understreger, at det vil ske i tæt samspil med nyudnævnte vice CEO Maj Schøler Fausing:
- Hvor jeg har et indgående system- og proceskendskab, så repræsenterer Maj samme viden, når vi kigger på vores organisation, vores medarbejdere og vores kultur. Maj har en syleskarp analytisk sans, og hendes viden om og evne til at samle en organisation om et fælles mål er noget, jeg ser meget frem til at samarbejde med hende om, når vi skal løfte Plantorama organisationen til det næste niveau, siger Torben Castenskiold.
Om Torben Castenskiold
Uddannet revisor
CFO i Plantorama 2007 – 2023
Bestyrelsesformand, True Food ApS 2021 - Nu
Udviklingskonsulent, Dagrofa 2006 - 2007
Revisor, Deloitte 2003 - 2005
Om Maj Schøler Fausing
Uddannet psykolog og PhD i organisatorisk ledelse fra Aarhus Universitet
Head of Strategy i Plantorama 2021 – 2023
Senior HR Manager, Danish Agro a.m.b.a. 2017 – 2020
Ekstern lektor, fleksibel Master i Offentlig Ledelse, Aarhus Universitet/SDU, 2014-2021
Chefrådgiver, Center for Ledelse 2013 – 2017
Related links
Emner
- Økonomi, finans
Kategorier
- organisation
- oplevelser
Plantorama er – med 14 store centre fordelt over hele landet – Danmarks største kæde af have- og oplevelsescentre. Med et væld af have-, bolig- og dyreartikler giver Plantorama oplevelser og inspiration til hele familien.