Gå til indhold
Plantorama donerer 1500 planter og træer til naturgenopretningsprojektet ”Paradisets Have”

Pressemeddelelse -

Plantorama donerer 1500 planter og træer til naturgenopretningsprojektet ”Paradisets Have”

Plantorama donerer 1500 planter og træer til naturgenopretningsprojektet ”Paradisets Have”

Søndag d. 7. april donerer Plantorama mere end 1500 planter, buske og træer til Paradisets Have og de mange frivillige fra Hvedstrup Sogn. Donationen skal bidrage til at forvandle 4,1 hektar landbrugsjord til en oase af liv til gavn for biodiversiteten. Paradisets have er et pilotprojekt, der skal vise vejen for, hvordan Folkekirkens jorde kan bidrage til den grønne omstilling.

Folkekirken har, som landets 3. største jordejer, potentialet til at spille en vigtig rolle i at fremme mere fri natur, klimatilpasningsprojekter og vedvarende energi i Danmark. Alene Hvedstrup Sogn besidder 11 forskellige jordstykker, som udgør 26 hektarer, hvormed de har i sinde at omdanne noget af den konventionelt dyrkede landbrugsjord til ’Paradisets Have’.

Lokalsamfundet omkring Hvedstrup Kirke har siden 2021 arbejdet på at etablere et grønt naturområde til gavn for både naturen, dyrelivet og lokalbefolkningen på det, der for ganske nyligt var landbrugsjord – et projekt, som Plantorama finder særligt betydningsfuldt. Som Danmarks største have- og oplevelsescenter, der huser flere tusinde forskellige varianter af blomster og planter, ser Plantorama dette som en god mulighed for at bidrage til den grønne omstilling.

- Paradisets Have er for os et naturligt projekt at støtte op om. Vi er stolte over at være en del af indsatsen, hvor naturen genskabes, og dyre-, insekt-, og plantelivet får mulighed for at blomstre på ny. At kunne opleve, hvordan vores planter bliver en del af denne vigtige sag, er både inspirerende og berigende, udtaler CEO for Plantorama, Torben Castenskiold.

Og Plantoramas træer og buske kommer sammen med græs- og blomsterenge samt en sø og et vådområde til at bidrage til at skabe et rekreativt område med fokus på biodiversiteten, som forhåbentligt vil være grobund for, at en masse dyre- og insektliv kan vende tilbage til det ellers udpinte landbrugsområde.

– Donationen fra Plantorama er en stor gave og et skulderklap til de frivillige, der gennem flere år har knoklet for at få projektet til at lykkes. Dette projekt handler om bæredygtighed - både for naturen, men også for vores lokalsamfund. Vi håber, at dette naturområde kan blive et frirum fra de bilbesøgte landeveje og den travle hverdag, som de lokale kan nyde og benytte året rundt, siger menighedsrådets projektleder på Paradisets Have, Christian Dahl Melchiorsen.

De 4,1 hektarer udgør blot det første skridt mod en større plan. Hvedstrup Sogn har allerede to yderligere jordstykker på tegnebrættet, som med tiden kan transformeres på samme vis, og formentligt inspirere andre kirker til at tage lignende initiativer.

Paradisets Have kort fortalt:

  • 4,1 hektar landbrugsjord udtages fra forpagtning, tilplantes og omdannes til fri natur
  • Det er en del af en større landsdækkende vision om at bruge folkekirkens jorde aktivt i den grønne omstilling understøttet af Kirkeministeriet
  • Plantorama har doneret mere end 1500 buske og træer til projektet, der tilplantes af de frivillige søndag d. 7. april.
  • Lokale frivillige mødes flere gange årligt til plante- og arbejdsdage.

For yderligere information kontakt venligst:
Pressekontakt: Sisse Porse Norlyk, sipo@plantorama.dk, tlf: 6113 0727

Kategorier


Plantorama er – med 14 store centre fordelt over hele landet – Danmarks største kæde af have- og oplevelsescentre. Med et væld af have-, bolig- og dyreartikler giver Plantorama oplevelser og inspiration til hele familien.

Kontakt

Sisse Porse Norlyk

Sisse Porse Norlyk

Pressekontakt Pressekontakt

Danmarks største have- og oplevelsescenter

Plantorama er – med 16 store centre fordelt over hele landet – Danmarks største kæde af have- og oplevelsescentre. Med et væld af have-, bolig- og dyreartikler giver Plantorama oplevelser og inspiration til hele familien.

Plantorama A/S
Lyshøjen 12, K6
8520 Lystrup
Denmark