Pressemeddelelse -

Polestar præsenterer Polestar 5 elektrisk performance 4-dørs GT-prototype og Polestar 2 BST edition 270 på Goodwood Festival of Speed i 2022

  • Få et første glimt af Polestar 5-prototypen, når den første gang kører op ad den ikoniske Goodwood-bakke under festivalen fra den 23. juni
  • Verdensplan-debut for Polestar 2 BST edition 270 og britisk debut for Polestar elektriske roadster-koncept

GØTEBORG, SVERIGE – 14 juni 2022. Polestar, den svenske elektriske performance-bilmærke vender tilbage til Goodwood Festival of Speed den 23. juni 2022 og præsenterer en Polestar 5-prototype og den nye high-performance limited-edition Polestar 2 BST Edition 270. Samtidigt bliver Polestars elektriske roadsterkoncept og dets produktsortiment præsenteret.

"Goodwood er vores foretrukne sted at vise vores biler i et entusiastisk miljø," siger Polestars CEO Thomas Ingenlath. "I år er vi begejstrede for at kunne fremvise Polestar 5 på vej op ad bakken! Vores britiske R&D-team gør et fantastisk stykke arbejde med at udvikle bilen, og vi er stolte af at kunne fremvise deres hårde arbejde så tidligt i processen."

Polestar 5-prototypen bliver placeret i First Glance Paddock og kommer til at køre op ad den ikoniske bakken flere gange i løbet af arrangementet. Konceptbilen Polestar Precept, der bliver til Polestar 5, vil være at finde på Polestars stand sammen med Polestars elektriske roadsterkoncept og Polestar 2 BST edition 270.

Den opgraderede Polestar 2 bliver placeret i Electric Avenue, og Polestar vil igen være vært for eksklusive testkørsler tilstødende det primære eventområde på Molecomb, hvor besøgende vil have mulighed for at booke en Polestar 2-testkørsel på en lukket rute på stedet.

Polestar har præsenteret forskellige biler ved den ikoniske begivenhed i årenes løb - herunder Polestar 1-prototypen i 2018 og Experimental Polestar 2 i 2021. Den populære og limited-edition Polestar 1 og Experimental Polestar 2 bliver placeret ved siden af Polestar 5-prototypen i First Glance Paddock og vil også køre op ad bakken.

Som led i den løbende udvikling af Polestar 5 vil det seneste afsnit af Polestars YouTube-dokumentarserie "Precept: From Concept to Car" afsløre, hvordan processen med skabe bilens interiør ser ud.

Polestar har til hensigt at blive noteret på Nasdaq i forbindelse med en foreslået virksomhedssammenslutning med Gores Guggenheim, Inc. (Nasdaq: GGPI, GGPIW og GGPIU), som forventes afsluttet i juni 2022.

Emner

  • Miljø, energi

Kategorier

  • android
  • polestar
  • polestar 2

Om Polestar

Polestar blev etableret som en selvstændigt svensk producent af elektriske premium-køretøjer i 2017. Polestar er grundlagt af Volvo Cars og Geely Holding og drager fordel af specifikke teknologiske og tekniske synergier med Volvo Cars samt de betydelige stordriftsfordele, der følger heraf.

Virksomheden har hovedkvarter i Göteborg i Sverige og sælger sine biler på markeder globalt i Europa, Nordamerika og Kina. I 2023 planlægger Polestar at være tilstede i 30 markeder på globalt plan. Polestar-biler fremstilles i øjeblikket på to anlæg i Kina, og der er planlagt yderligere produktion i USA.

I Danmark ligger det lokale Polestar-kontor i Søborg. Det første Polestar Space er åbnet i København, og desuden er der åbnet yderligere fem Polestar Destinations beliggende i Nærum, Vallensbæk, Vejle, Aarhus og Aalborg.

Polestar har produceret to elektrificerede performance-biler. Polestar 1 blev bygget i årene 2019-2021 og er en lavvolumen elektrisk performance hybrid-GT med et kulfiberkarrosseri, 609 hk, 1.000 Nm og en ren elektrisk rækkevidde på 124 km (WLTP), - den længste af en hvilken som helst hybridbil i verden.

Polestar 2 er en sedan og virksomhedens første højtydende 100% rene elbil. Polestar 2 omfatter tre varianter med en kombination af batterier på op til 78 kWh med lang/standard rækkevidde, og med dual-/singlemotor med op til 300 kW / 408 hk og 660 Nm.

Inden for de kommende tre år planlægger Polestar at lancere et nyt elektrificeret køretøj om året, startende med Polestar 3 i 2022 - virksomhedens første elektriske performance SUV. Polestar 4 forventes at følge i 2023, en mindre elektrisk performance SUV-coupé.

Polestar 5 elektrisk performance 4-dørs GT planlægges at blive lanceret som produktionsudgaven af Polestar Precept - pioner-modellen, som Polestar lancerede i 2020, og som viser virksomhedens fremtidsvision med hensyn til design, teknologi og bæredygtighed. Da virksomheden søger at reducere sin klimapåvirkning med hver ny model, sigter Polestar efter at producere en fuldstændig klimaneutral bil inden 2030.

Kontakt

Marlene Hyre-Dybbro

Pressekontakt PR & Communications Denmark