Pressemeddelelse -

Polestar 5 bliver hurtigere, lettere og mere dynamisk med specialudviklet aluminiumsplatform

  • En platform i bonded aluminium bliver udviklet af Polestars egne ingeniører fra virksomhedens britiske R&D-team i England og demonstrerer Polestars brancheførende kompetencer inden for ingeniørarbejde, forskning og udvikling.
  • Den specialudviklede aluminiumsplatform giver den kommende Polestar 5 dynamisk stabilitet og førende sikkerhedsfunktioner.
  • En innovativ nyudviklet fremstillingsproces for Polestar 5 bygger karosseri og platform samtidig og reducerer produktionstiden betydeligt.
  • Polestar forventer at ansætte 500 ingeniører til sit R&D-team i England over de kommende måneder.

GØTEBORG, SVERIGE – 15 februar 2022. Den svenske producent af elektriske performancebiler Polestar bekræfter, at den kommende Polestar 5, der er en elektrisk firedørs Grand Touring performancebil, vil være udstyret med en helt ny og specialudviklet platform i bonded aluminium.

Bonded aluminium er en speciel limningsteknologi og samlingsmetode, der bliver anvendt i avancerede aluminiumskonstruktioner, hvor der stilles krav til lav vægt og høj ydeevne som i fx fly- og rumfartskonstruktioner. Resultatet er et let og stærkt materiale, der foruden en fremragende ydeevne også giver miljømæssige fordele. Tidligere var teknologien arbejdskrævende og vanskelig at anvende i masseproducerede køretøjer uden at gå på kompromis med kvaliteten, men den udfordring har Polestars ingeniørteam af 280 tidligere Formel 1-ingeniører løst ved at opfinde en ny og forbedret fremstillingsproces, hvor karosseri og platform bygges på et og samme tidspunkt.

Den innovative fremstillingsproces medfører en betydelig vægtbesparelse på den såkaldte body in white (platform og karrosseri). Det bidrager til en målbar forbedring af bilens effektivitet, den elektriske rækkevidde, forbedrede køreegenskaber og sikkerhed.

"Vores britiske R&D-team er et af Polestars største aktiver. Kombinationen af fremragende ingeniørarbejde og teknologisk ekspertise gør det muligt for os at udvikle avanceret letvægts- og sportsvognsteknologi med et kreativt afsæt og et mindset, der omfavner innovativ teknologi. Det vil adskille os fra andre i de kommende år," siger Polestars administrerende direktør, Thomas Ingenlath.

I videreudviklingen af teknologien til Polestars første in-house producerede platform er den elektriske firedørs performance Polestar 5 designet med en vridningsstabilitet, der overgår selv traditionelle tosædede sportsvogne. Beslutningen om at specialudvikle platformen har også gjort det muligt at levere en produktionsmodel, der er tro mod konceptbilen Precept.

"Vi ønskede at udvikle en let bil i høj kvalitet hurtigt. Denne arkitektur giver enestående dynamiske og sikkerhedsmæssige egenskaber. Samtidig er den omkostningseffektiv og velegnet til serieproduktion," siger Pete Allen, der er chef for Polestars britiske R&D-enhed.

Udviklingen af Polestar 5 fortsætter i et højt tempo og er ledet af en R&D-enhed, som forventes at vokse med mere end 500 ingeniører over de kommende måneder. Man kan følge med i YouTube-dokumentarserien "Precept: From Concept to Car", der løbende afslører flere detaljer om Polestar 5 og giver et indblik i tilblivelsen af Polestars konceptbil Precept.

Disclaimer
Visse udsagn i denne pressemeddelelse skal betragtes som fremadrettede udsagn som defineret i USA's Private Securities Litigation Reform Act fra 1995. Fremadrettede udsagn omhandler generelt fremtidige begivenheder eller fremtidige finansielle eller driftsmæssige resultater for Polestar Performance AB og/eller dets associerede selskaber eller Polestar Automotive Holding UK Limited. Du kan identificere fremadrettede udsagn ved hjælp af terminologi som "kan", "bør", "forventer", "agter", "vil", "skønner", "forventer", "tror", "forudsiger", "potentielt", "forventer", "planlægger", "søger", "fremtid", "foreslår" eller "fortsætter", eller variationer af dem / lignende terminologi.

Sådanne fremadrettede udsagn er underlagt risici, usikkerheder og andre faktorer, som kan medføre, at de faktiske resultater afviger væsentligt fra dem, der udtrykkes eller antydes i sådanne fremadrettede udsagn. Intet i denne pressemeddelelse bør betragtes som en erklæring fra nogen person om, at de fremadrettede udsagn, der er anført heri, vil blive realiseret, eller at nogen af de forventede resultater af sådanne fremadrettede udsagn vil blive realiseret. Du bør ikke stole unødigt på fremadrettede udsagn, som kun gælder på den dato, hvor de er fremsat. Hverken Polestar Performance AB og/eller dets associerede selskaber eller Polestar Automotive Holding UK Limited påtager sig nogen forpligtelse til at opdatere disse fremadrettede udsagn.

“No offer” eller “non-solicitation”
Denne pressemeddelelse er ikke et tilbud om at sælge eller en opfordring til at købe værdipapirer fra Polestar Performance AB og/eller dets associerede selskaber eller Polestar Automotive Holding UK Limited, og der må heller ikke finde salg af sådanne værdipapirer sted i nogen stat eller jurisdiktion, hvor et sådant tilbud, opfordring eller salg ville være ulovligt før registrering eller kvalificering i henhold til værdipapirlovgivningen i en sådan stat eller jurisdiktion. Ingen værdipapirer må udbydes uden et prospekt, der opfylder kravene i den amerikanske Securities Act af 1933.

Emner

  • Miljø, energi

Kategorier

  • polestar
  • teknologi
  • tecnology
  • engineering

Om Polestar

Polestar blev etableret som en selvstændigt svensk producent af elektriske premium-køretøjer i 2017. Polestar er grundlagt af Volvo Cars og Geely Holding og drager fordel af specifikke teknologiske og tekniske synergier med Volvo Cars samt de betydelige stordriftsfordele, der følger heraf.

Virksomheden har hovedkvarter i Göteborg i Sverige og sælger sine biler på markeder globalt i Europa, Nordamerika og Kina. I 2023 planlægger Polestar at være tilstede i 30 markeder på globalt plan. Polestar-biler fremstilles i øjeblikket på to anlæg i Kina, og der er planlagt yderligere produktion i USA.

I Danmark ligger det lokale Polestar-kontor i Søborg. Det første Polestar Space er åbnet i København, og desuden er der åbnet yderligere fem Polestar Destinations beliggende i Nærum, Vallensbæk, Vejle, Aarhus og Aalborg.

Polestar har produceret to elektrificerede performance-biler. Polestar 1 blev bygget i årene 2019-2021 og er en lavvolumen elektrisk performance hybrid-GT med et kulfiberkarrosseri, 609 hk, 1.000 Nm og en ren elektrisk rækkevidde på 124 km (WLTP), - den længste af en hvilken som helst hybridbil i verden.

Polestar 2 er en sedan og virksomhedens første højtydende 100% rene elbil. Polestar 2 omfatter tre varianter med en kombination af batterier på op til 78 kWh med lang/standard rækkevidde, og med dual-/singlemotor med op til 300 kW / 408 hk og 660 Nm.

Inden for de kommende tre år planlægger Polestar at lancere et nyt elektrificeret køretøj om året, startende med Polestar 3 i 2022 - virksomhedens første elektriske performance SUV. Polestar 4 forventes at følge i 2023, en mindre elektrisk performance SUV-coupé.

Polestar 5 elektrisk performance 4-dørs GT planlægges at blive lanceret som produktionsudgaven af Polestar Precept - pioner-modellen, som Polestar lancerede i 2020, og som viser virksomhedens fremtidsvision med hensyn til design, teknologi og bæredygtighed. Da virksomheden søger at reducere sin klimapåvirkning med hver ny model, sigter Polestar efter at producere en fuldstændig klimaneutral bil inden 2030.

Kontakt

Marlene Hyre-Dybbro

Pressekontakt PR & Communications Denmark

Relateret materiale