Pressemeddelelse -

Polestar melder om en stærk start på 2022 med rekordhøjt salg samt fortsat vækst og markedsekspansion

Polestar håndterer i øjeblikket udfordringer vedrørende den globale forsyningskæde

GÖTEBORG, SVERIGE – 19. MAJ 2022. Polestar annoncerer rekordhøjt salg i årets første fire måneder, en fuld ordrebog i hele verden samt fortsat markedsekspansion. I årets første fire måneder blev salget af biler mere end fordoblet til ca. 13.600 biler, og volumen i ordrer mere end tredoblede til næsten 23.000 biler sammenlignet med samme periode året før.

Polestar har øget sin globale tilstedeværelse fra 19 til 23 markeder siden udgangen af 2021, og dermed er virksomheden godt på vej til at nå sit mål om at være til stede på 30 markeder ved udgangen af 2023. Spanien og Portugal tilføjes til listen over markeder i henholdsvis Mellemøsten og Europa, ligesom Polestar planlægger aktiviteter i Israel og Italien senere i 2022.

Derudover har Polestar for nyligt annonceret et globalt partnerskab med biludlejningsfirmaet Hertz og en planlagt levering på i alt 65.000 Polestar-biler over de næste fem år.

"Vi lovede vækst, og det løfte holder vi," siger Thomas Ingenlath, Polestars administrerende direktør.

Selv om det usædvanligt høje antal af ordrer understreger, at Polestar har potentiale til at nå sit mål om 65.000 solgte biler i 2022, deler man de samme udfordringer i forhold til globale forsyningskæder som resten af bilindustrien.

Dog er det udelukkende som følge af en række COVID-lockdowns i Kina i første halvdel af 2022, at Polestar nedjusterer sit forventede antal leveringer i 2022 fra 65.000 biler til 50.000 biler.

Polestar håndterer i samarbejde med Volvo Cars og Geely fortsat udfordringer relateret til de globale forsyningskæder, akkurat som man gjorde sidste år, hvor Polestar trods dette formåede at sælge og levere 29.000 biler.

Ved hurtigt at implementere en handleplan og tilføje endnu et produktionshold på sin fabrik sigter Polestar efter allerede i indeværende år at genvinde det tab af produktion, der har været. Polestars planer og målsætning for salgstal fra 2023 til 2025 forbliver uændrede.

"De grundlæggende faktorer, der driver vores vækst i forhold til salget af elbiler, er uændrede, og derfor er vores momentum også stærkere end de uvisheder, vi oplever lige nu. Eventuelt kommende økonomiske indvirkninger ændrer ikke ved vores målsætning og planer om at sælge 290.000 biler i 2025 - hvilket er 10 gange mere, end vi solgte i 2021," siger Thomas Ingenlath.

"Vi tror på, at vi med vores indtræden på markedet for SUV’er og lanceringen af den elektriske performance-SUV Polestar 3 vil accelerere vores vækst yderligere. Polestar 3, der bliver produceret i USA og i Kina, kommer til at skille sig ud fra andre typer af SUV’er og vil derfor bidrage til vores fortsatte vækstkurve.”

SUV-markedet er et af de segmenter med størst vækst i bilindustrien, især i USA. Kunderne skal efter planen kunne bestille en Polestar 3 på lanceringsdagen, der finder sted i oktober.

Polestar planlægger at blive noteret på Nasdaq i forbindelse med en foreslået virksomhedssammenslutning med Gores Guggenheim, Inc. (Nasdaq: GGPI, GGPIW og GGPIU), som forventes at blive afsluttet i første halvdel af 2022.

Disclaimer
Visse udsagn i denne pressemeddelelse skal betragtes som fremadrettede udsagn som defineret i USA's Private Securities Litigation Reform Act fra 1995. Fremadrettede udsagn omhandler generelt fremtidige begivenheder eller fremtidige finansielle eller driftsmæssige resultater for Polestar Performance AB og/eller dets associerede selskaber eller Polestar Automotive Holding UK Limited. Du kan identificere fremadrettede udsagn ved hjælp af terminologi som "kan", "bør", "forventer", "agter", "vil", "skønner", "forventer", "tror", "forudsiger", "potentielt", "forventer", "planlægger", "søger", "fremtid", "foreslår" eller "fortsætter", eller variationer af dem / lignende terminologi.

Sådanne fremadrettede udsagn er underlagt risici, usikkerheder og andre faktorer, som kan medføre, at de faktiske resultater afviger væsentligt fra dem, der udtrykkes eller antydes i sådanne fremadrettede udsagn. Intet i denne pressemeddelelse bør betragtes som en erklæring fra nogen person om, at de fremadrettede udsagn, der er anført heri, vil blive realiseret, eller at nogen af de forventede resultater af sådanne fremadrettede udsagn vil blive realiseret. Du bør ikke stole unødigt på fremadrettede udsagn, som kun gælder på den dato, hvor de er fremsat. Hverken Polestar Performance AB og/eller dets associerede selskaber eller Polestar Automotive Holding UK Limited påtager sig nogen forpligtelse til at opdatere disse fremadrettede udsagn.

“No offer” eller “non-solicitation”
Denne pressemeddelelse er ikke et tilbud om at sælge eller en opfordring til at købe værdipapirer fra Polestar Performance AB og/eller dets associerede selskaber eller Polestar Automotive Holding UK Limited, og der må heller ikke finde salg af sådanne værdipapirer sted i nogen stat eller jurisdiktion, hvor et sådant tilbud, opfordring eller salg ville være ulovligt før registrering eller kvalificering i henhold til værdipapirlovgivningen i en sådan stat eller jurisdiktion. Ingen værdipapirer må udbydes uden et prospekt, der opfylder kravene i den amerikanske Securities Act af 1933.

Emner

  • Miljø, energi

Om Polestar

Polestar blev etableret som en selvstændigt svensk producent af elektriske premium-køretøjer i 2017. Polestar er grundlagt af Volvo Cars og Geely Holding og drager fordel af specifikke teknologiske og tekniske synergier med Volvo Cars samt de betydelige stordriftsfordele, der følger heraf.

Virksomheden har hovedkvarter i Göteborg i Sverige og sælger sine biler på markeder globalt i Europa, Nordamerika og Kina. I 2023 planlægger Polestar at være tilstede i 30 markeder på globalt plan. Polestar-biler fremstilles i øjeblikket på to anlæg i Kina, og der er planlagt yderligere produktion i USA.

I Danmark ligger det lokale Polestar-kontor i Søborg. Det første Polestar Space er åbnet i København, og desuden er der åbnet yderligere fem Polestar Destinations beliggende i Nærum, Vallensbæk, Vejle, Aarhus og Aalborg.

Polestar har produceret to elektrificerede performance-biler. Polestar 1 blev bygget i årene 2019-2021 og er en lavvolumen elektrisk performance hybrid-GT med et kulfiberkarrosseri, 609 hk, 1.000 Nm og en ren elektrisk rækkevidde på 124 km (WLTP), - den længste af en hvilken som helst hybridbil i verden.

Polestar 2 er en sedan og virksomhedens første højtydende 100% rene elbil. Polestar 2 omfatter tre varianter med en kombination af batterier på op til 78 kWh med lang/standard rækkevidde, og med dual-/singlemotor med op til 300 kW / 408 hk og 660 Nm.

Inden for de kommende tre år planlægger Polestar at lancere et nyt elektrificeret køretøj om året, startende med Polestar 3 i 2022 - virksomhedens første elektriske performance SUV. Polestar 4 forventes at følge i 2023, en mindre elektrisk performance SUV-coupé.

Polestar 5 elektrisk performance 4-dørs GT planlægges at blive lanceret som produktionsudgaven af Polestar Precept - pioner-modellen, som Polestar lancerede i 2020, og som viser virksomhedens fremtidsvision med hensyn til design, teknologi og bæredygtighed. Da virksomheden søger at reducere sin klimapåvirkning med hver ny model, sigter Polestar efter at producere en fuldstændig klimaneutral bil inden 2030.

Kontakt

Marlene Hyre-Dybbro

Pressekontakt PR & Communications Denmark