Gå til indhold
Porsche Communication Management forbedres med nye funktioner og højere ydeevne

Pressemeddelelse -

Porsche Communication Management forbedres med nye funktioner og højere ydeevne

Porsche forbedrer den digitale brugeroplevelse i modellerne 911, Taycan, Panamera og Cayenne med en kraftig opdatering af infotainmentsystemet Porsche Communication Management.

Porsche står for topmoderne teknologiske løsninger og den højest mulige performance. Dette gælder ikke kun bilernes kræfter og dynamik, men også den digitale oplevelse bag rattet. Fra starten af det nye modelår leveres modellerne 911, Taycan, Panamera og Cayenne således med et kraftigt opdateret Porsche Communication Management (PCM).

En af forbedringerne er ydeevnen, hvilket betyder, at brugerne vil opleve et betydeligt hurtigere PCM-system sammenlignet med tidligere versioner. Dertil kommer en række nye funktioner, såsom direkte adgang til en lang række tredjepartsapps til brug direkte i PCM-systemet. For at sikre en pålidelig digital brugeroplevelse er Porsche Connect-pakken desuden inkluderet som standard i de første 10 år af bilens levetid.

Nyt Porsche App Center og digital assistent

Porsche App Center, som bliver tilgængeligt i forbindelse med det opdaterede PCM-system, giver direkte adgang til en lang række apps fra forskellige kategorier. Porsche App Center blev præsenteret i forbindelse med lanceringen af den fuldt elektriske Macan, og nu udvides det praktiske koncept til andre modelserier. Porsche App Center tilbyder et bredt udvalg af både Porsche- og tredjepartsapps såsom streamingtjenester til musik, video og podcasts, nyhedstjenester, vejr- og spilapps. Andre apps gør det muligt at finde interessante steder, spændende ruter og ikke mindst ladestationer til de elektriske biler.

Som en del af det opdaterede infotainmentsystem er det nu også muligt at anvende Amazon Alexa – ud over Porsche Voice Pilot – som digital assistent under kørslen. Alexa kan for eksempel bruges til at styre smart home-funktioner som åbning af automatiske garageporte eller aktivering af belysning i hjemmet. Andre Alexa-funktioner omfatter informationssøgning, afspilning af podcasts og musik samt visning af de seneste nyheder og vejrudsigter.

Indlevende lydteknologi med Dolby Atmos

Med PCM-opdateringen forfiner Porsche også lydoplevelsen for brugerne. For første gang er modeller med premium-lydsystemer fra Bose og Burmester nu også udstyret med den altomsluttende lydteknologi Dolby Atmos, som – hvis lydkilden understøtter teknologien – skaber en mere indlevende lydoplevelse i kabinen. Såvel fører som passagerer får ganske enkelt fornemmelsen af at sidde midt i et orkester. Mere end 90 procent af verdens største musikartister har allerede udgivet deres værker i Dolby Atmos.

Med det gennemgribende forbedrede Porsche Communication Management understreger Porsche sin ambition om løbende at udvide udbuddet af tjenester til alle modelserier og tilbyde kunderne en moderne og inspirerende køreoplevelse. Det nye system er standard i alle udgaver af 911, Taycan, Panamera og Cayenne fra det nye modelår, som produceres fra juli 2025.

Emner

Kategorier


Billedmateriale i Porsche Newsroom (http://newsroom.porsche.de) samt for akkrediterede journalister i Porsche-pressedatabasen (https://presse.porsche.de).

Kontakt

  • Porsche Communication Management
    Porsche Communication Management
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Copyright:
    Porsche AG
    Størrelse:
    5040 x 3360, 2,71 MB
    Download
  • Porsche Communication Management
    Porsche Communication Management
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Copyright:
    Porsche AG
    Størrelse:
    5040 x 3360, 2,9 MB
    Download

Relateret materiale