Gå til indhold
Porsche Denmark Racing sluttede Sprint Challenge-sæsonen med nye sejre

Pressemeddelelse -

Porsche Denmark Racing sluttede Sprint Challenge-sæsonen med nye sejre

Suveræn sæsonafslutning for Gustav Krogh, som hentede to nye løbssejre til Porsche Denmark Racing på Mantorp Park. Jesper Carlsen sikrede tredje step på mesterskabspodiet.

Gustav Krogh var flyvende i sæsonfinalen i Porsche Sprint Challenge Scandinavia, hvor den 20-årige racerkører fra Porsche Denmark Racing kørte med GT4-sejren i begge weekendens løb på svenske Mantorp Park. Dermed cementerede det unge talent sit 2023-mesterskab, mens teamkammerat Jesper Carlsen hentede en fjerdeplads og en andenplads og dermed sikrede, at holdet også tog tredjepladsen i mesterskabet.

Med weekendens resultater har Gustav Krogh indkasseret hele 11 sejre på 14 løb og dermed bevist sit store talent i det skandinaviske GT4-mesterskab. De solide præstationer skaber et godt grundlag for ambitionen om en oprykning til Porsche Carrera Cup Scandinavia i 2024.

– Jeg kunne jo ikke ønske mig en bedre afslutning på sæsonen! Alt spillede for os denne weekend, vi var godt forberedte og havde farten med os fra start. To pole positions og to sejre, så bliver det jo ikke federe. Kæmpe tak til hele holdet, som har spillet en afgørende rolle i kampen for mine resultater. Det eneste triste er, at sæsonen nu er slut. Nu begynder arbejdet til gengæld med at sikre en plads i en GT3 Cup-racer i Porsche Carrera Cup Scandinavia næste år. Stor tak til hele holdet bag Porsche Denmark Racing og til alle vores sponsorer, lyder det fra Gustav Krogh.

– Først og fremmest stort tillykke til Gustav (Krogh, red.) for at sikre to nye løbssejre som afslutning på en overlegen sæson. Jeg er stolt over at se hele holdet levere så flot et resultat på trods af, at 2023 har været vores debutsæson i Porsche Sprint Challenge Scandinavia. En mesterskabssejr var vores mål for i år, og at vi også tager tredjepladsen i mesterskabet, er kun en ekstra cadeau til teamet. Planerne for 2024 er ved at blive lagt, og vi håber på at kunne offentliggøre vores program for det nye år snarest, lyder det fra teamejer Jesper Carlsen.

Emner

Kategorier


Billedmateriale i Porsche Newsroom (http://newsroom.porsche.de) samt for akkrediterede journalister i Porsche-pressedatabasen (https://presse.porsche.de).

Kontakt

Katrine Bleeg

Katrine Bleeg

Pressekontakt PR- og marketingchef PR & Marketing +45 46 911 980

Relateret materiale

Porsche

Igennem generationer har Porsches tyske sportsvogne betaget alle aldersgrupper med sine forførende boxer-motorer og velafstemte køreegenskaber. Fra første færd er en Porsche nemlig konstrueret for at imponere dig. I 1963 præsenterede Porsche den nye 911 på biludstillingen i Frankfurt. Ti år senere præsenterede man 911 Turbo samme sted. Ikoner der om nogen har bidraget til at skabe den historie, der kendetegner mærket.

Hos Porsche bygger vi vores forretning på en række stolte principper. Et af disse er, at vi aldrig går på kompromis med kvaliteten af vores produkter. Derfor går vi heller ikke på kompromis med betjeningen af vores kunder. Kunderne skal være yderst tilfredse, når de har været på besøg hos os. Enten for at se på en ny bil, eller for at få serviceret deres eksisterende.

Ambitiøse har vi altid været og det bliver vi ved med at være

Målet er at forblive førende i de segmenter, vi bevæger os i. Det gælder både i forhold til vores entusiastiske kunder, men i høj grad også vores specialiserede medarbejdere. Og vi har forudsætningerne på plads for at nå målet. Værdiskabende vækst er kernen i Porsches mål for fremtiden. Først da kan vi investere i innovative teknologier, i nye produkter og i vores arbejdsstyrke.

Porsche organisationen

Hos importøren arbejder dedikerede Porsche-medarbejdere med salg, eftersalg, marketing og PR. Det sker i tæt samarbejde med Porsche AG i Tyskland. Hos vores to forhandlere Porsche Center København og Porsche Center Aarhus, sikrer engagerede medarbejdere hver dag, at kunderne møder en betjening, der matcher både showrooms og den enestående kvalitet, der kendetegner mærket.

Porsche Danmark
Banevingen 6
2200 København N
Danmark