Gå til indhold
Den første Porsche Macan T
Den første Porsche Macan T

Pressemeddelelse -

Porsche præsenterer den første Macan T

Mindre er mere. Dét er filosofien bag den nye Macan T, som med lav vægt og ekstra fokus på dynamik lægger op til en puristisk køreoplevelse.

Macan T er nu blevet tilføjet til den succesfulde Macan-familie – og som den første T-udgave med fire døre. En udgave, der før var forbeholdt 911- og 718-modellerne, hvilket fortæller en del om den særlige titel. Bogstavet, der står for ‘Touring’, har siden tresserne repræsenteret de mest puristiske køreoplevelser fra Porsche. I ånden af den originale Porsche 911 T fra 1968 følger den nye Macan T op med en velafbalanceret og dynamisk undervogn, en 2,0-liters turbomotor, et atletisk design og en attraktiv udstyrspakke. Alt dette placerer Macan T mellem Macan og Macan S.

Letvægtsmotor med 265 adrætte heste

Macan T er udstyret med en 4-cylindret, 2,0-liters turbomotor, der med sin lave vægt og kompakte design er imponerende adræt. Til sammenligning vejer motoren 58,8 kilo mindre på frontakslen end den 2,9-liters V6 med biturbo, du finder i Macan S og GTS, hvilket giver den en ideel balance mellem vægt og performance. Den 265 hestekræfter stærke motor er desuden parret med en hurtigskiftende 7-trins dobbeltkoblingsgearkasse (PDK) samt firehjulstræk (PTM).

Som standard er Macan T også udstyret med Sport Chrono-pakke, der blandt andet inkluderer drejeknappen på rattet, som gør det nemt at ændre køreprogram samt Sport Response-knappen, som udløser ekstra kraftoverskud – for eksempel i forbindelse med en kvik overhaling. Endelig sender Macan T dig afsted fra 0-100 kilometer i timen på 6,2 sekunder og videre til en topfart på 232 kilometer i timen.

Fintunet til endnu skarpere dynamik

Macan T kommer – som den eneste Porsche – som standard med traditionel stålaffjedring kombineret med aktive dæmpere, Porsche Active Suspension Management (PASM). Med stivere krængningsstabilisatorer på frontakslen og et 15 millimeter sænket undervogn er Macan T fintunet til en skarpere og mere direkte styring. Ønsker du dig endnu mere sport, kan du tilføje adaptiv luftaffjedring, der sænker bilen med yderligere 10 mm – og Porsche Torque Vectoring Plus (PTV Plus), som bruger bremserne til at forstærke bilens greb i sving, særligt fintunet T-modellens karaktér.

Unikke detaljer udenpå og indeni

Også visuelt skiller Macan T sig ud fra resten af Macan-familien. Her finder du eksempelvis sidespejle, tagspoiler og andre designelementer lakeret i kontrastfarven Agate Grey Metallic, rudelister i sort højglans, sportsudstødning med to dobbelte afgangsrør samt 20-tommers titaniumfarvede Macan S-hjul. I kabinen sætter du dig i ottevejs justerbare sportssæder, hvor midten i forreste sæder og de to yderste bagsæder er betrukket i det klassiske Sport-Tex-mønster, mens de forreste nakkestøtter er præget med Porsche-våbenskjoldet. Kontrastfarven fra eksteriøret fortsætter indeni med de dekorative sølvfarvede kontrastsyninger i sæderne, nakkestøtterne og rattet. Som standard i Macan T får du desuden GT Sport-rat med læder og varme samt Sport Chrono-stopuret på toppen af instrumentbordet.

Macan T er selvfølgelig også helt up-to-date med Macan-familiens nylige opdatering, der blandt andet inkluderer en ny centerkonsol i glas-look med trykfølsomme funktioner, den seneste udgave af infotainmentsystemet, Porsche Communication Management (PCM), samt en 10,9-tommers trykfølsom skærm med online-navigation.

Porsche Macan T lanceres i Danmark i løbet af foråret 2022.

Se mere om den første Macan T her.

Macan T. Forbrug, kombineret: 9,9-9,3 km/l; CO2-udledning, kombineret: 229-242 g/km (WLTP). Danske priser fra 1.279.900 kr.

Related links

Emner

Kategorier


Billedmateriale fra Porsche AG

Kontakt

Katrine Bleeg

Katrine Bleeg

Pressekontakt PR- og marketingchef PR & Marketing +45 46 911 980

Porsche

Igennem generationer har Porsches tyske sportsvogne betaget alle aldersgrupper med sine forførende boxer-motorer og velafstemte køreegenskaber. Fra første færd er en Porsche nemlig konstrueret for at imponere dig. I 1963 præsenterede Porsche den nye 911 på biludstillingen i Frankfurt. Ti år senere præsenterede man 911 Turbo samme sted. Ikoner der om nogen har bidraget til at skabe den historie, der kendetegner mærket.

Hos Porsche bygger vi vores forretning på en række stolte principper. Et af disse er, at vi aldrig går på kompromis med kvaliteten af vores produkter. Derfor går vi heller ikke på kompromis med betjeningen af vores kunder. Kunderne skal være yderst tilfredse, når de har været på besøg hos os. Enten for at se på en ny bil, eller for at få serviceret deres eksisterende.

Ambitiøse har vi altid været og det bliver vi ved med at være

Målet er at forblive førende i de segmenter, vi bevæger os i. Det gælder både i forhold til vores entusiastiske kunder, men i høj grad også vores specialiserede medarbejdere. Og vi har forudsætningerne på plads for at nå målet. Værdiskabende vækst er kernen i Porsches mål for fremtiden. Først da kan vi investere i innovative teknologier, i nye produkter og i vores arbejdsstyrke.

Porsche organisationen

Hos importøren arbejder dedikerede Porsche-medarbejdere med salg, eftersalg, marketing og PR. Det sker i tæt samarbejde med Porsche AG i Tyskland. Hos vores to forhandlere Porsche Center København og Porsche Center Aarhus, sikrer engagerede medarbejdere hver dag, at kunderne møder en betjening, der matcher både showrooms og den enestående kvalitet, der kendetegner mærket.

Porsche Danmark
Banevingen 6
2200 København N
Danmark