Gå til indhold
Lær at forstå tilstandsrapporten

Blogindlæg -

Lær at forstå tilstandsrapporten


Hvad er en tilstandsrapport?

Hvis du står midt i boligjagten, er der en frygtelig masse ting, som du skal sætte dig ind i. Et helt centralt punkt på listen er drømmehusets tilstandsrapport. Det er vigtigt, at du læser rapporten nøje, inden du slår til og underskriver købsaftalen.

En tilstandsrapport er et byggeteknisk skriv, som er udarbejdet af en byggesagkyndig. Rapporten beskriver den fysiske tilstand af en bygning i forbindelse med et salg. Eventuelle skader bliver afdækket og tæller derigennem med i vurderingen af husets værdi.

For mange er tilstandsrapporten en afskrækkende størrelse, hvis indhold mest af alt minder om volapyk. Men med et par fifs ved hånden skal du nok komme sikkert igennem din læsning af rapporten og dit forestående huskøb. Her får du 3 nyttige tips til, hvordan du læser og forstår tilstandsrapporten korrekt.

1. Sådan forstår du karaktersystemet

Du har sikkert hørt om de famøse K2’ere og K3’ere, som man helst vil undgå. Her får du et hurtigt overblik over de forskellige K’ers betydning:

  • K0 dækker over de kosmetiske skader. Det vil sige de fejl og mangler, som kun betyder noget i den æstetiske forstand.
  • K1 betegner de skader, som ikke er af alvorlig karakter. Det er småskader, der ikke har nogle konsekvenser.
  • K2 henviser til seriøse skader, der på sigt vil føre til en nedsat funktion i bygningen.
  • K3 dækker over de virkelig kritiske skader i huset. Skader med denne vurdering er så alvorlige, at de kan medføre andre skader i bygningen, hvis de ikke bliver udbedret hurtigst muligt.
  • UN referer til de forhold i boligen, som ikke er bekendte på nuværende tidspunkt. Du har som køber ansvaret for at få afdækket disse skader.

2. Sådan forstår du underpunkterne

I tilstandsrapporten finder du flere underpunkter, som du skal læse igennem. Det drejer sig f.eks. om ”generelle kommentarer til bygningens tilstand” og ”bygningskonstruktioner”.

Under de generelle kommentarer kan du orientere dig om, hvad den byggesagkyndige har konkluderet om boligens tekniske tilstand overordnet set. Dette underpunkt giver dig et hurtigt overblik over bygningens funktion og sikkerhed.

Når du læser ”bygningskonstruktioner”, bliver du sat ind i forsikringen i forbindelse med ejerskiftet. Men derudover vil der i dette afsnit også blive nævnt mulige risici ved de forskellige konstruktioner i bygningen.

3. Hyr en ekstern byggesagkyndig

Det er altid en god idé at hyre din egen byggesagkyndige, når du skal kigge på et hus. Vedkommende er ekspert inden for området og kan give dig den rette vejledning. Få den sagkyndige til at kigge på huset og læse rapporten igennem. Det vil kunne give dig nogle faglige indspark.

Kategorier

Velkommen til Presselogen!

Presselogen rapporterer nyheder fra danske virksomheder og publicerer pressemeddelelser fra vores samarbejdspartnere

Presselogen