Gå til indhold
Oplev teater i det fri – Se ”Maskerade” hos Grønnegårds Teatret

Pressemeddelelse -

Oplev teater i det fri – Se ”Maskerade” hos Grønnegårds Teatret

Den danske sommer er det bedste, vi har, men desværre er den alt for kort. Derfor er det med at presse hver en sødmefyldt dråbe ud af den, mens vi har den.

Det danske kulturliv blomstrer i sommermånederne og inviterer på udstillinger, forestillinger og happenings, som kan fodre sjælen og udfordre intellektet. Men endnu mere vigtigt end det, så kan sommerens teaterforestillinger byde på et godt og tiltrængt grin.

Grønnegårds Teatret inviterer på forestilling under åben himmel med genopsætningen af Holbergs gamle komedieklassiker ”Maskerade”. Forestillingen spiller fra den 29. juni – den 27. august 2022. Du vil i denne periode kunne træne lattermusklerne fra mandag-lørdag klokken 19.00.

Mere om ”Maskerade”

Holbergs ”Maskerade” er en lattermild hyldest til tilværelsen og til maskeraden som begivenhed. Til maskerade er identiteten gemt bag maskens farverige ydre, og det præsenterer nye bevægelsesmuligheder for høj som lav. I stykket gøres der op med generationer og samfundsdikteret status, og der skrues op for kærligheden og begæret.

I ”Maskerade” møder vi den unge tjener Henrik, som søger at udforske livets glæder i en leg med identitet, køn og stand. Som hans modstykke har vi Jeronimus, som er tilhænger af patriarkatets orden og stramme struktur. De to modpoler tilfører stykket en dramatisk og humoristisk dynamik.

Oplev navne som Anette Støvelbæk, Morten Suurballe, Mathias Flint og andre dygtige, danske skuespillere udfolde deres talent på de skrå brædder i de lyse sommeraftener.

Køb billetter og skab gode sommerminder

Tag med til ”Maskerade” i Odd Fellow Palæets Have i hjertet af København. Grønne Teatret serverer en herlig picnic, som I kan nyde i sommersolen, mens skuespillerne underholder og fortryller jer med den gode, ”Holbergske” samfundssatire.

Related links

Emner

Kategorier

Regions

Velkommen til Presselogen!

Presselogen rapporterer nyheder fra danske virksomheder og publicerer pressemeddelelser fra vores samarbejdspartnere

Presselogen