Gå til indhold
Det går kun én vej med de Science % Engineering-virksomhedernes bidrag til dansk økonomi.
Det går kun én vej med de Science % Engineering-virksomhedernes bidrag til dansk økonomi.

Pressemeddelelse -

Ny rapport: Science & Engineering - kriseknuser og velstandsmotor

Virksomheder, der bygger deres forretning på ingeniørvidenskab og forskning, er Danmarks bedste kort til at komme styrket ud af coronakrisen og sikre den grønne omstilling. Det viser en ny rapport fra Akademiet for de Tekniske videnskaber, ATV, der har kortlagt de såkaldte ”Science & Engineering”-virksomheders betydning for dansk økonomi.

Coronakrisen har én gang for alle slået fast, at videnskab og teknologi er det moderne samfunds vigtigste byggeklodser. Havde det ikke været for innovative, digitale teknologier var verdenssam­fundet gået i stå, da nationer lukkede ned, og der blev sat en stopper for fysisk mobilitet og fremmøde på arbejdspladser, skoler og andre vitale sam­fundsinstitutioner. Og havde det ikke været for videnskaben, og udvikling af COVID-19-vacciner, havde vi ikke set ind i en genåbning, hvor vi igen kan rejse og samles til sociale og professionelle arrangementer.

Betydningen af Science & Engi­neering for verdenssamfundets og de enkelte nationers vækst og velfærd kan ikke trækkes tydeligere op. ATV’s nye rapport: ”State of The Nation – Science & Engineerings betydning for Danmarks økonomi” bekræfter dette.

Dynamo for vækst og velfærd

Rapporten dokumenterer, at virksomheder, der bygger deres forretning på ingeni­ørvidenskab og STEM-kompetencer, er en dynamo for Danmarks vækst og velstand. Danmarks såkaldte Science & Engi­neering-virksomheder beskæftiger mere end 300.000 fuldtidsansatte og bidrager samlet set med 330 milliarder kroner til Danmarks BNP.

Det svarer til, hvad vi bruger på det offentlige sundhedsvæsen (192 mia. kr.) og børne-/familieområdet (98 mia. kr.) tilsammen. Ser man alene på den indkomstskat på 83 milliarder kr., som ansatte i Science & Engi­neering-virksomhederne betaler, svarer det til 98% af de årlige driftsudgifter til sygehusvæsenet.

Læg hertil at samfundet er fuldstændig afhængigt af de teknologier, som Science & Engi­neering-virksomhederne udvikler - ikke mindst for at kunne fungere under pres fra coronakrise, klimakrise m.m. – og det bliver åbenlyst, at Danmark skal investere i at skabe de bedste rammer for disse virksomheder.

Temaet diskuteres i dag på ATV’s Årsmøde 2021

ATV ser coronakrisen som et vendepunkt og en mulighed for at genstarte og gentænke økonomien med Science & Engineering som en endnu stærkere vækstmotor.

Science & Engineering-populationen går på tværs af de eksisterende brancheskel og defineres i stedet på de kompetencer, som virksomheden har, samt det indgreb, den har med universiteter og videninstitutioner inden for STEM-området. Denne måde at anskue erhvervsaktivitet og økonomi på giver mulighed for en mere målrettet erhvervs- og innovationspolitik.

Disse videnintensive Science & Engineering-virksomheder har et stort potentiale for at sætte dansk økonomi i et helt nyt gear, der både kan sikre vores velfærd og håndtere de samfundsudfordringer, vi står overfor.

Den nye analyse danner grundlag for ATV’s Årsmøde 2021 i dag tirsdag den 4. maj kl. 14:30 - 17:30, hvor du bl.a. kan høre finansminister Nicolai Wammen og en række af økonomer, fondsdirektører og teknologiledere debattere temaet.

Følg konferencen her https://app.sli.do/event/6rmmxgl1

Related links

Emner

Kategorier


ATV er en uafhængig, medlemsdrevet tænketank. Akademiet arbejder for, at Danmark skal være en af fem førende Science & Engineering-regioner i verden – til gavn for kommende generationer. For at gøre dette mål til virkelighed gennemfører ATV aktiviteter, der skaber konkret værdi for virksomheder og for samfundet. I kraft af sine 800 medlemmer har Akademiet særlige forudsætninger for, at anbefalinger og viden fra projekter bliver anvendt og implementeret i virksomhederne og vidensmiljøerne.

Kontakt

Charlotte Rønhof

Charlotte Rønhof

Formand for komitéen til projektet Guide til et resilient Danmark 20 60 69 69
Bjarke Wiegand

Bjarke Wiegand

Pressekontakt Chefkonsulent 31 64 11 05

Troels Rud

Pressekontakt Kommunikationschef Kommunikation og presse +4551854250

Relateret materiale

Danmarks største teknologiske tænketank

ATV er en uafhængig, medlemsdrevet tænketank. ATV arbejder for, at Danmark skal være en af fem førende Science and Engineering-regioner i verden - til gavn for kommende generationer. For at gøre visionen til virkelighed gennemfører Akademiet projekter og aktiviteter, der skaber konkret værdi for virksomheder, universiteter og samfundet.

ATV - Akademiet for de Tekniske Videnskaber
Frederiksholms Kanal 30, indgang A1, 1. sal
1220 København K
Danmark