Gå til indhold
Sådan gør Bring sig klar til julehandlen

Pressemeddelelse -

Sådan gør Bring sig klar til julehandlen

Sidste jul håndterede Bring et rekordstort antal pakker under Black Friday og jul. Selvom samfundet igen er åbnet op, har Bring en stærk tro på, at de digitale handelsvaner er blevet den nye norm. For at håndtere de mange pakker, har Bring gjort en række tiltag - og udskriver en konkurrence.

For at få danskerne til at hente deres pakker hurtigst muligt, udskriver Bring en konkurrence. Afhenter du din pakke inden for 24 timer, er du automatisk med i konkurrencen om et oplevelsesgavekort på 1.099 dkr. Der kåres én vinder hver dagen.

- I julen bliver der leveret utroligt mange pakker. Hvis pakkerne får lov af ligge på udleveringsstederne i flere dage, bliver det svært at få plads til nye pakker – og alle vil gerne have deres pakker så hurtigt som muligt. For at mindske byrden på alle vores pakkeshops udskriver vi en konkurrence, hvor der kåres én vinder hver dag. Konkurrencen løber frem til juleaften, fortæller Matilda Adelborg, pressechef i Bring.

- Vi har øget antallet af udleveringssteder med 39. Derudover har Bring i løbet af året optimeret, så den gennemsnitlige afstand er blevet kortere, siger Matilda Adelborg.

Optimeringen af netværket betyder også, at over halvdelen af de danske husstande nu har mindre end 1 kilometer til nærmeste udleveringssted. Når du sporer din pakke, kan du også se, hvornår der er flest, der henter deres pakke i pakkeshoppen.

- Hvis det er muligt, vil vi opfordre så mange som muligt til at hente deres pakke uden for myldretiden. På den måde undgår man smittespredning - og man sparer også tid, fordi man ikke skal stå i kø og vente, siger Matilda Adelborg.

For at kunne håndtere den stigende pakkevolumen har Bring bl.a.

  • Ekstra bemanding - både chauffører, på terminalerne, og i kundeservice.
  • Øget antallet af udleveringssteder med 39 i det seneste år. I alt er der 1 093 pakkeshops. Netværket er også optimeret så gennemsnitsaftanden er forbedret så hver husstand i gennemsnit har 80 meter kortere til nærmeste servicepoint og 50 % af alle danskere har under 1 km. til nærmeste servicepoint
  • Hyppigere intervaller på SMS-adviseringer, for at minde dig om at hente din pakke hurtigst muligt - så der kan frigøres plads til nye pakker.
  • Udvidede åbningstider i kundeservice, og ansat flere medarbejdere. Fra 22. november til 23. december har kundeservice åbent til kl. 19 alle hverdage.

Vilkår for konkurrencen

  • Konkurrencen løber i perioden 27.11.2021 – 23.12.2021
  • Vi trækker hver dag en ny vinder, som indenfor det seneste døgn har afhentet sin pakke efter konkurrencebetingelserne
  • Vinderen får direkte besked og udsendes hver fredag.
  • De heldige vindere modtager en PDF-fil med et oplevelsesgavekort på kr. 1.099,-
  • Gavekortet kan ikke ombyttes til kontanter.

Emner

Kategorier

Regions


Bring løser hverdagslogistikken for små og store virksomheder i hele Norden. Hos os får du hjælp til alt fra e-handel til lægemiddeltransporter. Vi håndterer pakker, bud, post og gods. Vi kan lagre dine varer og har erfaring med tempereret fødevarelogistik. Vi kan installere den bestilte vaskemaskine for dine kunder, bære den nyindkøbte sofa ind og samle den.

Kontakt

Matilda Adelborg

Matilda Adelborg

Pressekontakt Presschef Sverige och Danmark +46 73 58 39 335

Relateret materiale

Finding New Ways

Bring er en del af Posten Bring-koncernen – den fjerdestørste post- og logistikaktør i Norden. Vi er et stort og kompetent hold med omkring 13.000 medarbejdere.

Bring Danmark
Postboks 1500 Sentrum
1 Oslo
Norway
Besøg vores andre nyhedsrum