Pressemeddelelse -

DAN BROWN BESTSELLER KOMMER SOM SERIE PÅ C MORE

Dan Brown-fans kan se frem til masser af mysterier og overraskelser, når Det forsvundne tegn folder sig ud i en ny krimiserie, der får premiere på C More den 6. december. Serien er en videreførelse af Ron Howards film om de populære Dan Brown-bøger. Smugkig de otte første afsnit allerede nu.

I Det forsvundne tegn spiller Ashley Zukerman (Succession) Harvard-professoren Robert Langdon, som også var hovedpersonen i Dan Browns to første bøger Engle og dæmoner og Da Vinci mysteriet.

Se trailer til Det forsvundne tegn – klik her

Professor Langdon skal løse en række dødbringende mysterier for at finde en gammel, hemmelig portal og redde sin kidnappede mentor, Peter Solomon, der spilles af den engelske komiker Eddie Izzard.

Langdons ekskæreste Katherine Solomon, som også er mentorens datter, følger med, og inden længe kommer de på sporet af en global sammensværgelse. Valorie Curry (The Following) spiller rollen som Katherine Solomon, og rollelisten tæller desuden navne som Sumalee Montano, Rick Gonzalez og Beau Knapp.

Det forsvundne tegn er produceret af CBS Studios, Imagine Television Studios og Universal Television. Dan Dworkin og Jay Beattie har skrevet serien og er også executive producers. Dan Brown, Ron Howard, Brian Gazer, Samie Kim Falvey, Anna Culp, John Weber, Frank Siracusa og Dan Trachtenberg er ligeledes executive producers.

Det forsvundne tegn får premiere på C More mandag den 6. december. Serien består af 10 afsnit.

Smugkig de 8 første afsnit af Det forsvundne tegn nu!

Ved at klikke her kan du se de 8 første afsnit af Det forsvundne tegn før premieren på C More via vores profil på Clipsource.

Hvordan opretter jeg en konto på Clipsource?

Gå ind på https://clipsource.se/signup og følg den enkle vejledning.

Hvor søger jeg om adgang til C More Denmark?

Klik på https://clipsource.se/login og klik efterfølgende på http://clipsource.se/source/c-more-entertainment VIGTIGT! - til højre på siden, under Kontakt, finder du Ansøg om adgang. Ansøg om at få adgang til C Mores indhold.

Emner

  • Livsstil, mode, fritid

Kategorier

  • sumalee montano
  • streaming
  • rick gonzalez
  • thriller
  • det forsvundne tegn
  • the lost symbol
  • ashley zukerman
  • eddie izzard
  • ron howard
  • c more
  • dan brown
  • serier
  • krimi
  • valorie curry

Forestil dig at du kan vælge frit mellem utallige film og serier, børneunderholdning samt dokumentarer og se det præcis, hvornår du ønsker. C More har aftaler med en lang række film- og serieproducenter, som sikrer C Mores kunder adgang til de største blockbustere og nyeste serier.

Hvis du ønsker at se C More på din computer, iPad/iPhone, Android tablet/smartphone kan du købe adgang direkte på C Mores hjemmeside.

C MORE

Kontakt

Jacob Panum

Pressekontakt PR- og SoMe-ansvarlig Film og serier +45 25 37 04 55

Relateret materiale