Pressemeddelelse -

DANSK NARKOBANDE SKABER RAVAGE I NY BECK-FILM 1. JULEDAG

C More fejrer jul ved at føje den første af fire nye film til sin store Beck-samling. Nummer 43 i rækken hedder Et nyt liv, og får premiere den 25. december. Det bliver med døde og levende danske narkogangstere i Stockholm, og måske står Beck-gruppen over for en blodig bandekrig.

- Det bliver lidt som en ekstra julegave til alle Beck-fans. Det føles rigtig godt, at hele Beck-gruppen er samlet igen, og i denne sæson står den over for endnu mere indviklede forbrydelser og store private udfordringer, siger Niva Westin Dahl, som er eksekutiv producent på Beck for C More og TV4.

Beck-film nummer 43 fortsætter hvor den seneste Beck-film, Den fortabte søn, slap. En dramatisk afslutning med Martin Beck (Peter Haber) på operationsbordet og usikkerhed om, hvorvidt han ville overleve. Det gør Martin Beck, hvilket tidligere er blevet bekræftet, men spørgsmålet er nu, om han kan fortsætte sit arbejde med at opklare mord?

I den nye sæson møder seerne et nyt ansigt, da Valter Skarsgård (Katla, Zebrarummet) introduceres som Martin Becks barnebarn, Vilhelm. Til sin mors store fortrydelse går Vilhelm i sin morfars fodspor, og er begyndt på Politiskolen. Men Martin Beck er stolt.

Steinar (Kristofer Hivju) er desuden tilbage, og gør Beck-gruppen fuldtallig igen med Alex Beijer (Jennie Silfverhjelm), Josef (Martin Wallström), Oskar (Måns Nathanaelson), Jenny (Anna Asp), Ayda (Elmira Arikan) og Martin Beck (Peter Haber). Martins Becks chef Klas Fredén (Jonas Karlsson) er der selvfølgelig også.

Et nyt liv
I den nye Beck-film bliver et lig fundet flydende i vandet i nærheden af Liljeholmen i Stockholm. Liget viser sig at være en 39-årig dansker med en alenlang straffeattest. Han var en del af en dansk narkoring, og da hans bil findes i nærheden af en mistænkt stockholmer, begynder Alex og Josef at overvåge den. Og snart dukker en af danskerens kriminelle venner op.

Den danske narkoring er blev svækket i de seneste år, efter at flere højtstående medlemmer røg i fængsel, og måske er et svensk forbrydernetværk nu klar til at tage over? Er det en bandekrig, som Beck-gruppen har fået på halsen? Den danske narkorings leder sidder i svensk fængsel, og den eneste han vil tale med, er Steinar Hovland.

Martin Becks tilbagevenden skaber glæde blandt kollegaerne. Martins datter, Inger, er knap så begejstret, men må acceptere sin fars beslutning om at genoptage arbejdet. Martin vil leve mere og ikke mindre. Steinar og Alex finder tilbage til sit gode samarbejde, så snart Steinar er tilbage i Stockholm. Josef er dog ikke tilfreds. Oskar forsøger med Tinder, men må få hjælp af Jenny for at få gang i datinglivet.

Beck – Et nyt liv er baseret på forfatterparret Maj Sjöwall og Per Wahlöös karakterer og detektivromaner om Martin Beck. Pontus Klänge (Springfloden, Arne Dahl) er instruktør, mens Peter Arrhenius har skrevet manuskriptet. Filmen produceres af Francy Suntinger fra Filmlance, som er en del af Banijay. Niva Westlin Dahl er eksekutiv producent for projektet på C More og TV4. Beck er en samproduktion mellem C More og TV4, Nordisk Film og den tyske tv-kanal ZDF og distribueres internationalt af Banijay Rights.

Emner

  • Livsstil, mode, fritid

Kategorier

  • anna asp
  • måns nathanaelson
  • peter haber
  • film
  • beck
  • martin beck
  • c more
  • krimi
  • serier
  • streaming
  • valter skarsgård
  • martin wallström
  • kristoffer hivju
  • jennie silfverhjelm
  • elmira arikan

Forestil dig at du kan vælge frit mellem utallige film og serier, børneunderholdning samt dokumentarer og se det præcis, hvornår du ønsker. C More har aftaler med en lang række film- og serieproducenter, som sikrer C Mores kunder adgang til de største blockbustere og nyeste serier.

Hvis du ønsker at se C More på din computer, iPad/iPhone, Android tablet/smartphone kan du købe adgang direkte på C Mores hjemmeside.

C MORE

Kontakt

Jacob Panum

Pressekontakt PR- og SoMe-ansvarlig Film og serier +45 25 37 04 55

Relateret materiale