Pressemeddelelse -

LIZZIE ER LOKKEMAD FOR MORDMISTÆNKT I NY TRUE CRIME-SERIE

En ung kvinde bliver brutalt myrdet og seksuelt misbrugt foran sin toårige søn på en gåtur ved højlys dag i London. Alligevel står politiet på bar bund i sagen, som har stor national bevågenhed. True crime-serien Deceit får premiere på C More den 22. november, og fortæller historien om en af de mest kontroversielle politiefterforskninger i England.

Deceit er en ny miniserie, der har det opsigtsvækkende og grufulde drab på Rachel Nickell i 1992 som omdrejningspunkt. Fem måneder efter drabet var politiet i London stadig ikke i nærheden af at finde det afgørende bevis, der kunne fælde den formodede gerningsperson. Derfor blev der taget utraditionelle metoder i brug ved at anvende en kvindelig betjent som madding for den mistænkte morder.

Klik her og se traileren for Deceit

Hun gik under kodenavnet Lizzie James, og skulle komme ind på livet af den mistænkte morder, Colin Stagg, ved at forføre ham og derigennem afsløre ham. Niamh Algar (Raised by Wolves, MotherFatherSon) spiller hovedrollen i miniserien Deceit, som er skrevet af Emilia di Girolamo (The Tunnel) og består af fire afsnit

Sion Daniel Young (Keeping Faith) spiller rollen som den mordmistænkte Colin Stagg. Rollelisten tæller desuden Harry Treadaway (Mr. Mercedes) og Eddie Marsan (The Pact), som spiller rollerne som henholdsvis den unge politiinspektør Keith Pedder, der leder efterforskningen og den profilerede professor og kriminolog Paul Britton, som bliver hentet ind for at assistere med opklaringsarbejdet.

Deceit får premiere på C More mandag den 22. november med alle fire afsnit på én gang.

Men ved at klikke her kan du allerede nu se alle fire afsnit af Deceit via vores konto på Clipsource.

Hvordan opretter jeg en konto på Clipsource?

Gå ind på https://clipsource.se/signup og følg den enkle vejledning.

Hvor søger jeg om adgang til C More Denmark?

Klik på https://clipsource.se/login og klik efterfølgende på http://clipsource.se/source/c-more-entertainment. Til højre på siden, under Kontakt, finder du Ansøg om adgang. Ansøg om at få adgang til C Mores indhold.

Emner

  • Livsstil, mode, fritid

Kategorier

  • deceit
  • c more
  • serier
  • streaming
  • krimi
  • thriller
  • drama

Forestil dig at du kan vælge frit mellem utallige film og serier, børneunderholdning samt dokumentarer og se det præcis, hvornår du ønsker. C More har aftaler med en lang række film- og serieproducenter, som sikrer C Mores kunder adgang til de største blockbustere og nyeste serier.

Hvis du ønsker at se C More på din computer, iPad/iPhone, Android tablet/smartphone kan du købe adgang direkte på C Mores hjemmeside.

C MORE

Kontakt

Jacob Panum

Pressekontakt PR- og SoMe-ansvarlig Film og serier +45 25 37 04 55

Relateret materiale