Nyhed -

D-Link opdaterer rækken af populære Vigilance overvågningskameraer med UHD opløsning og H.265 HEVC understøttelse

[STOCKHOLM – APRIL 12, 2021] - D-Link, et af verdens førende selskaber inden for sikkerheds- og overvågningsløsninger, meddeler, at det gennemfører en fuld opdatering af sine populære Vigilance videoovervågningskameraer. De nye kameraer tilbyder videoovervågning i op til 4K Ultra HD-opløsning – perfekt til små og mellemstore virksomheder såvel som til virksomheder, der leder efter en meget omkostningseffektiv professionel løsning.

Den nye Vigilance-serie omfatter Bullet- og Dome-kameraer med 8MP, 4MP og 2MP til indendørs og udendørs brug og understøtter gengivelse i opløsninger på henholdsvis op til 3840 x 2160, 2592 x 1520 og 1920 x 1080. Understøttelse af H.265/HEVC (High Efficiency Video Coding) reducerer den samlede mængde netværkskapacitet og gør det muligt at lagre flere videoer uden at reducere kravet om billedkvalitet eller opløsning.

Alle kameraer er vejrbestandige og har IP66-klassificeret design med et bredt driftstemperaturområde fra -30 °C til 50 °C, så de kan installeres i barske miljøer. Dome-kameraernes chassis er IK10-klassificeret, hvilket betyder vandalsikkert, det giver yderligere beskyttelse mod fysiske skader.

Kameraerne er designet til 24/7 overvågning og har en høj nattesyn kapacitet, så de kan se op til 30 meter i fuldstændig mørke. Yderligere billedforbedrende funktioner såsom 2D/3D-støjreduktion og WDR (Wide Dynamic Range) gør dem ideelle til brug i miljøer med udfordrende lysforhold såsom lagerbygninger og indgange til bygninger. Takket være lowlight+ sensorer er kameraerne meget lysfølsomme og kan se i farver, selv i ekstremt svagt lys.

Kameraerne er udviklet med en indbygget 802.3af kompatibel PoE-understøttelse, hvilket giver mulighed for forenklet installation, da strøm- og netværksforbindelse leveres via et standardnetværkskabel.

Som et supplement til Vigilance-serien tilbyder D-Link en bred vifte af videooptagelses- og administrationsløsninger. Den gratis D-ViewCam-software gør det muligt at optage og afspille på flere kameraer. Samtidig tilbyder D-ViewCam Plus en Intelligent Video Analytics-funktion til registrering af tilstedeværelse/snubletråd samt person/køretøjstælling. Den nye optageenhed, DNR-4020-16P, med H.265 PoE-understøttelse, er en alt-i-en-løsning med integrerede PoE-porte, der kan tilslutte og tænde op til 16 kameraer. Det enkeltstående design med integreret harddiskplads, USB-mus/tastatur og både HDMI- og VGA-udgang til skærmforbindelse betyder, at der ikke er behov for nogen computer.

Endelig er kameraerne også fuldt kompatible med D-Link's nye Nuclias Connect Hub Plus (DNH-200), som muliggør central administration af lokale netværk og videoer, men er også klar til at oprette forbindelse til skyen. DNH-200 muliggør samtidig visning og optagelse af op til 20 kameraer samt administration af op til 50 Trådløse Nuclias Connect-adgangspunkter.

Det nye Vigilance-sortiment omfatter:

DCS-4618EK - 8 Megapixel H.265 udendørs Dome kamera 

DCS-4614EK - 4 Megapixel H.265 udendørs Dome kamera

DCS-4612EK - 2 Megapixel H.265 udendørs Dome kamera 

DCS-4718E - 8 Megapixel H.265 udendørs Bullet kamera

DCS-4714E - 4 Megapixel H.265 udendørs Bullet kamera

DCS-4712E - 2 Megapixel H.265 udendørs Bullet kamera

Emner

  • Data, Telekommunikation, IT

Kategorier

  • hevc
  • overvågning
  • power over ethernet
  • 802.3af
  • overvågning & sikkerhedsløsninger
  • 4k uhd
  • b2b
  • h.265
  • overvågningskamera

Kontakt

Roger Jarleswärd

Pressekontakt Product and Marketing Manager Nordic +46705322015

Camilla Herrera

Pressekontakt Marketing Coordinator +46 70 990 24 23

Relateret materiale