Gå til indhold
Dachser Air & Sea Logistics omstrukturerer regional ledelse

Pressemeddelelse -

Dachser Air & Sea Logistics omstrukturerer regional ledelse

Dr. Tobias Burger bliver ny leder af forretningsenheden ASL EMEA, Ralph Riehl overtager forretningsenheden ASL Americas.

Dachser Air & Sea Logistics (ASL) har skiftet ud i ledelsen af sine forretningsenheder i regionerne EMEA (Europa, Mellemøsten og Afrika) og Americas.

Dr. Tobias Burger bliver Managing Director for ASL EMEA. Han er allerede ansvarlig for den strategiske udvikling af forretningsområdet Air & Sea Logistics som vicedirektør for ASL. Inden dr. Tobias Burger (43) begyndte at arbejde med sø- og luftfragt, var han chef for Dachsers Corporate Governance & CEO Office. Dr. Tobias Burger afløser Thomas Krüger, som har stået i spidsen for sø- og luftfragtområdet i EMEA-regionen siden 2016.

Dachser Air & Sea Logistics har med øjeblikkelig virkning overdraget ansvaret for forretningsenheden ASL Americas til Ralph Riehl (55). Før den erfarne leder blev ansat i Dachser, arbejdede han for logistikkoncernen Panalpina, nu DSV Panalpina, i over 30 år, hvor han besad lederstillinger i Frankrig, Singapore og USA. Senest var Ralph Riehl Senior Vice President of Sales med ansvar for alle DSV Panalpinas salgsaktiviteter i Nord- og Latinamerika. Ralph Riehl overtager stillingen som Managing Director for ASL Americas fra Guido Gries, der har ledet Dachsers forretninger i regionen siden 2012.

"Vi vil gerne takke Thomas Krüger og Guido Gries for deres mange års engagerede indsats for forretningsudvikling og integration af vores sø- og luftfragtnetværk, og vi ønsker dem alt det bedste fremover, både fagligt og personligt," udtaler Edoardo Podestà, COO Air & Sea Logistics hos Dachser.

"Dr. Tobias Burger og Ralph Riehl vil sætte fornyet skub i den bæredygtige og rentable udvikling af Dachser Air & Sea Logistics i deres regioner gennem den optimale kombination af intern og ekstern ekspertise, som de repræsenterer. De vil stå i spidsen for en målrettet udvikling af globalt integrerede merværdiløsninger for vores kunder."

Emner

Kategorier


Om Dachser:

Dachser er en familieejet virksomhed, der tilbyder transportlogistik, lagerservices og kundespecifikke services inden for to forretningsområder: Dachser Air & Sea Logistics og Dachser Road Logistics. Virksomheden tilbyder blandt andet omfattende kontraktlogistikløsninger og branchespecifikke løsninger. Et fintmasket transportnetværk – både i Europa og oversøisk – og fuldt integrerede it-systemer sikrer intelligente logistikløsninger over hele verden.

Med næsten 31.000 medarbejdere på 393 faciliteter over hele verden, opnåede Dachser i 2019 en samlet nettoomsætning på 5,7 milliarder euro. Samme år håndterede logistikleverandøren i alt 80,6 millioner forsendelser med en samlet vægt på 41 millioner tons. Dachser er repræsenteret med egne datterselskaber i 44 lande.

Du finder mere information om Dachser på www.dachser.dk

Kontakt

Alexandra Hartung

Alexandra Hartung

Communications Manager Nordic +45 36 34 99 14
Maria Andersen

Maria Andersen

Pressekontakt Senior Communications Consultant Nordic +45 20 85 99 29

Relateret materiale

Intelligent Logistics

Til rådighed for dig. Overalt i Europa.

Fremragende logistikservices i et af verdens stærkeste transportnetværk. Så standardiseret som muligt. Så individuelt som nødvendigt. Kundespecifik, højeffektiv og unikt integreret - det er intelligent logistik fra Dachser.

Dachser Denmark A/S
Helseholmen 11
2650 Hvidovre
Danmark
Besøg vores andre nyhedsrum