Nyhed -

Energistyrelsen offentliggør diskussionsoplæg om energiøen i Nordsøen

Energistyrelsen offentliggør i dag et diskussionsoplæg om udbudsrammerne for det private medejerskab af energiøen.

Diskussionsoplægget rummer en række temaer og spørgsmål, som er relevante for det kommende udbud af medejerskabet af energiøen og indleder dermed markedsdialogen med interesserede aktører. Energistyrelsen opfordrer alle relevante markedsaktører og potentielle tilbudsgivere til at levere skriftlige bemærkninger og svar til de spørgsmål, som Energistyrelsen har oplistet i diskussionsoplægget.

Derudover inviterer Energistyrelsen relevante aktører til at deltage i virtuelle dialogmøder med styrelsen via Skype. Der gennemføres dialogmøder med maksimalt 10 virksomheder, og der tages udgangspunkt i diskussionsoplægget.

Læs mere om deltagelse i markedsdialogen

Hvis man ønsker at deltage i dialogmøder eller komme med skriftlige bemærkninger, sendes e-mail til fuldmægtig, Signe Marie Enghave på sgme@ens.dk. Beskriv venligst kort jeres virksomhed(er) samt hvorfor I har interesse i projektet.

De overordnede temaer i diskussionsoplægget er:

  • Tidsplaner
  • Business case
  • Delt ejerskab og virksomhedsstrukturer
  • Konstruktion og tekniske krav
  • Innovation
  • Forudsætninger og afhængigheder

Hent diskussionsoplægget på Energistyrelsens hjemmeside

Læs mere om energiøen i Nordsøen på Energistyrelses hjemmeside

Kontakt

Fuldmægtig, Signe Marie Enghave, Energistyrelsen, tlf. 33 95 43 13, e-mail: sgme@ens.dk

Related links

Emner

  • Virksomhed, generelt

Kategorier

  • politik
  • vedvarende energi
  • forsyning

Kontakt

Ture Falbe-Hansen

Pressekontakt Pressechef Energistyrelsen +45 25 13 78 46

Laura Andersen

Pressekontakt Presserådgiver +45 33 95 09 06

Relateret materiale