Gå til indhold
Det digitale registreringssystem fra macsDIA fra Hella Gutmann optimerer arbejdsgangen og minimerer risikoen for fejl på værkstedet. Foto: Hella Gutmann Solutions.
Det digitale registreringssystem fra macsDIA fra Hella Gutmann optimerer arbejdsgangen og minimerer risikoen for fejl på værkstedet. Foto: Hella Gutmann Solutions.

Pressemeddelelse -

Autobranchen forenkles med nye digitale værktøjer

Fysiske servicebøger er snart fortid. Registreringsværktøjet macsDIA fra Hella Gutmann digitaliserer servicebøgerne og gør det muligt at indhente og gemme alt information om bilen online og på ét sted.

I takt med at nye biler fødes med stadig mere komplekse elektroniske systemer, stilles der også større krav til autobranchen, når selvsamme biler skal på værksted. Det kræver nye værktøjer og arbejdsprocesser, når mekanikeren skal tilgå og servicere bilen efter bogen. Hos autoservice-eksperten Hella Gutmann arbejder man derfor løbende på at udvikle nye dataløsninger og analyseværktøjer, som gør det nemmere at følge med digitaliseringen og yde den bedste service på autoværkstederne.

Slut med fysiske servicebøger

Seneste skud på stammen er systemet macsDIA, der er udviklet i samarbejde med nuværende brugere af Hella Gutmann Data og gennem analyser på danske værksteder. MacsDIA er et digitalt registreringsværktøj, som gør fysiske servicebøger overflødige gennem problemløs registrering til bilfabrikkernes elektroniske servicebøger online og minimerer risikoen for fejl og misforståelser ved at guide mekanikeren gennem hvert enkelt punkt i servicetjekket.

– I dag er det ikke nok at have mekanisk forståelse, når der ruller en bil ind på værkstedet. Mekanikeren skal også manøvrere i en mere og mere digital verden, siger Lars Bertz Thomsen, der er managing director hos Hella Gutmann i Danmark. Han tilføjer:

– Derfor er det afgørende, at mekanikerne har adgang til overskuelig information, der baserer sig på bilfabrikanternes forskrifter. Vores nye digitale serviceapplikation giver værkstederne online-adgang til blandt andet pollenfilterguider, løftepunkter, tilspændingsmomenter, oliemængde og bremsemål, mens der arbejdes på bilen.

MacsDIA kan tilgås på telefon eller tablet og fungerer på alle tilgængelige styresystemer. Ønsker man ikke at bruge egne enheder i arbejdet, tilbyder Hella Gutmann en pakkeløsning med en stødbeskyttet tablet.

Lærlingene i gang med det samme

This Auto er blandt de tilfredse brugere af macsDIA. Værkstedet i Vrå er præget af et ungt team. Herunder flere lærlinge, som på linje med de udlærte mekanikere er med til at servicere de biler, der er på rampen.

– Det giver en tryghed at lade de unge servicere bilerne og lave eftersyn efter forskrifterne, når vi ved, at de kan følge og tjekke alle punkter af undervejs i programmet. Det er nemt at forstå og sætte sig ind, og inden for en uge er alle fuldstændig fortrolige med systemet, siger værkfører og mekaniker hos This Auto, Emil Thomsen.

Mikkel Østergaard, indehaver af Østergaards Auto, er ligeledes begejstret for macsDIA, som hans mekanikere er begyndt at bruge på værkstedet i Ejstrupholm.

– Ved at digitalisere servicebøgerne kan vi mindske risikoen for fejl ved registreringer og spare tid ved at bestille alt, hvad vi har brug for gennem systemet. Og så er det en klar fordel, at vi kan dokumentere arbejdsprocessen ned til mindste detalje, fordi man kan se præcist, hvad de forskellige medarbejdere har gjort på kryds og tværs af afdelingerne.

Udover registreringsværktøjet macsDIA udvikler Hella Gutmann også en række andre værkstedsprodukter, som digitaliserer og forenkler mekanikeres arbejde på værkstedet. Interesserede kan kontakte Hella Gutmann og bestille en præsentation af de forskellige systemer.

Emner

Kategorier


Hella Gutmann Solutions er specialister i integrerede dataløsninger og værktøjsudstyr med 4.500 kunder i Danmark. Koncernen er blandt de 100 største virksomheder i Tyskland og har også salgskontorer i Sverige, Norge og Finland. www.hella-gutmann.dk

Velkommen til Epicent Public Relations A/S!

Siden 1999 har Epicent Relations Group leveret professionelle kommunikationsydelser til erhvervslivet. Epicent Public Relations A/S med kontorer i København, Aarhus, Aalborg og Kolding er fem år i træk kåret til Gazelle af Dagbladet Børsen. Vi specialiserer os i presseopgaver for kæder, B2B-virksomheder og webshops. Lokalt, regionalt, nationalt og internationalt

Epicent Public Relations A/S
Gåseagervej 12 E
8250 Egå
Denmark
Besøg vores andre nyhedsrum