Gå til indhold
Ny teknologi kan sikre optimale forhold for fiskene og forebygge katastrofer, der medfører sygdom og fiskedød. Foto: PR.
Ny teknologi kan sikre optimale forhold for fiskene og forebygge katastrofer, der medfører sygdom og fiskedød. Foto: PR.

Pressemeddelelse -

Dansk teknologi forebygger katastrofer hos markedsførende fiskeopdrættere

Dansk teknologi gør det nemmere at sikre vandkvaliteten i fiskeopdræt. Mowi, der er en af verdens største fiskeopdrættere, anvender Blue Unit Solution til at forebygge katastrofer og sikre optimale forhold for fiskene.

Ifølge FN er fiskeopdræt en af verdens hurtigst voksende industrier, og halvdelen af de fisk, vi spiser i verden, er opdrættede. I takt med at omsætningen stiger, har industrien for alvor fået øjnene op for bedre dyrevelfærd og ny teknologi, der kan sikre optimale forhold for fiskene og skabe størst muligt udbytte.

Med en produktion på over 400.000 tons laks om året står norske Mowi for en femtedel af alle solgte opdrættede atlantiske laks på verdensplan, hvilket gør dem til en af de absolut største spillere på markedet. For at sikre produktionen og markedspositionen i fremtiden har Mowi startet et samarbejde med danske Blue Unit, der producerer data- og visualiseringsteknologi for bedre at kunne kontrollere vandkvaliteten i tankene og dermed skabe et stabilt og bæredygtigt produktionsmiljø for fiskene.

– Den data, vi får fra Blue Unit, er meget lærerig for os. Vi har en helt ny viden om, hvordan tingene virker, og det giver os mulighed for hele tiden at reagere og justere, så vi sikrer de mest optimale forhold, siger Erik Salveson, der er driftsleder ved den landbaserede fiskefarm Steinsvik i Norge, der har ageret testlokation for Blue Unit Solution hos Mowi.

Katastrofer kan undgås

Blue Unit Solution er et centraliseret monitoreringssystem til RAS-anlæg. De specialdesignede censorer indsamler 13 vandkvalitetsparametre fra op til 12 lokationer i et anlæg ad gangen. Censorerne måler blandt andet CO2-niveau,pH-værdi og H2S-indhold. Alle værdierne har relevans, men især H2S-niveauet, svovlbrinte, er væsentligt for Mowi.

H2S kan være farligt, da forhøjede svovlbrintekoncentrationer hurtigt kan føre til syge og døde fisk. Det er derfor kritisk at kunne reagere, så snart koncentrationerne stiger. Monitoreringssystemet måler værdierne døgnet rundt, og sker der udsving i vandkvaliteten, kan man via Blue Units cloudbaserede analysesystem lynhurtigt få at vide hvor og hvorfor.

– Det Blue Unit Solution specifikt kan gøre for os er, at bidrage med viden og data, så vi kan gøre mere for at undgå katastrofer. Ved at vi hele tiden kan følge dataene, kan vi skride ind med det samme, hvis der kommer uhensigtsmæssige udsving ved for eksempel H2S. Og netop ved at undgå katastrofer vil det kunne spare os for rigtig mange spildte kroner og fiskedød, siger Erik Salveson.

Dataindsamling

Blue Unit Solution systemet registrerer alle indsamlede data i et register, som kunderne har adgang til. Dermed kan de anonymt sammenligne benchmark-værdier med lignende farme i verden og blive klogere på de enkelte data.

– Adgangen til den centrale databank kan hjælpe producenterne med at blive klogere på deres egne data og performance og dermed skabe de bedste betingelser for vandkvaliteten. Systemet kan hjælpe producenterne med såvel optimering af fodring, bedre dyrevelfærd og et større udbytte, forklarer David Owen, der er grundlægger af Blue Unit.

Samtidig har Blue Unit opbygget en stor ekspertise i, hvordan man bedst analyserer og anvender de indsamlede datakorrekt, så de mange tal kan give en øget forståelse for vandkvaliteten og produktionen for producenterne.

– Som fiskeopdrætter er vandkvalitetsdata afgørende for vores produktion og udvikling. Og der er ingen tvivl om, at vi har haft god gavn af Blue Units Solution, siger Erik Salveson.

Fakta: Blue Unit Solution

  • Et alt-i-et vandkvalitetsovervågningssystem med abonnementsbaseret software, der indsamler data og giver indsigt i farmens tilstand 24/7
  • Specialdesignede censorer måler følgende vandkvalitetsparametre: pH, Oxygen, uklarhed, ledningsevne, redox, rH (redox mindre pH), saltholdighed, temperatur, total opløst fast stof, fri CO2, total CO2, H2S, ikke-carbonat alkalinitet (surrogat for ammoniak)
  • 2700 datapoints om dagen, der uploades til skyen og kan tilgås fra eksterne enheder
  • Early warning, der viser hvor, hvornår og hvorfor, der sker en ændring af vandkvaliteten
  • Indbygget alarmsystem ved kritiske niveauer
  • Sammenligner benchmark-værdier med tilsvarende farme i branchen.

Emner

Kategorier


Blue Unit er en dansk teknologi- og konsulentvirksomhed, der er verdensførende indenfor dataindsamling og databehandling i industrielle RAS-farme. www.blue-unit.com

Velkommen til Epicent Public Relations A/S!

Siden 1999 har Epicent Relations Group leveret professionelle kommunikationsydelser til erhvervslivet. Epicent Public Relations A/S med kontorer i København, Aarhus, Aalborg og Kolding er fem år i træk kåret til Gazelle af Dagbladet Børsen. Vi specialiserer os i presseopgaver for kæder, B2B-virksomheder og webshops. Lokalt, regionalt, nationalt og internationalt

Epicent Public Relations A/S
Gåseagervej 12 E
8250 Egå
Denmark
Besøg vores andre nyhedsrum