Gå til indhold
Markant fald i antallet af it-udbud

Pressemeddelelse -

Markant fald i antallet af it-udbud

På bare et år er antallet af it-udbud faldet med 62%. Det viser seneste tal fra Udbudsvagten, der overvåger det offentlige udbudsmarked.

Mens der i 2015 blev gennemført 258 it-udbud fra det offentlige, var tallet faldet til blot 161 i 2016. Og udviklingen ser ikke ud til at være vendt i 2017.

Hvor der i 2015 i gennemsnit blev udbud 21,5 it-udbud om måneden, har der i de første måneder af 2017 i gennemsnit blot været udbudt 12,0 it-udbud.

”Når der kommer så få it-udbud, er der også færre it-leverandører, der har mulighed for at bidrage til udviklingen af det digitale samfund. Det er et problem, hvis politikerne stadig har et ønske om, at vi skal høste frugterne af vores store danske digitaliseringspotentiale,” siger Birgitte Hass, adm. direktør i IT-Branchen.
 

Er Danmark ved at miste sin førerposition

Danmark er et af de mest digitaliserede lande i verden, og der ligger derfor store muligheder i at bruge digitaliseringen af samfundet til at forbedre borgerservicen, understøtte de danske virksomheder og skabe flere fremtidssikrede arbejdspladser.

Men det kræver, at man holder dampen oppe på det digitale maskineri.

”Det er farligt, hvis det offentlige lader ambitionsniveauet falde, og bilder sig ind, at vi allerede er i mål. For det er vi langt fra. Vi bliver overhalet af både andre lande og internationale virksomheder, hvis vi ikke fortsætter digitaliseringen. De manglende investeringer i det offentlige vil i sidste ende gå ud over vores velfærd og vækstmuligheder,” udtaler Birgitte Hass.

It-Branchen anbefaler:

  • Det offentlige skal udnytte, at vi har en stærk og bred kreds af it-leverandører i Danmark, med over 2.000 virksomheder der leverer it-løsninger til det offentlige.
  • De offentlige myndigheder bør konstant forfølge de teknologier, der har potentiale til at nytænke den offentlige sektor.
  • Mange teknologier er velafprøvede. Vi skal turde stole på andres erfaringer og fokusere på udbredelse frem for flere pilotforsøg.

Emner

Kategorier


Visionen for IT-Branchen
Vi arbejder for at skabe et stærkt og digitalt samfund, der udnytter teknologiens fulde potentiale til glæde for både økonomien og det enkelte menneske. Og vi vil sikre en konkurrencedygtig og professionel it-branche, der aktivt bidrager til vækst og udvikling i et digitalt Danmark.

Sådan gør vi det

  • Sætter den politiske agenda og påvirke lovgivningen, så det bliver enklere for vores medlemmer at drive forretning til glæde for fremtidens digitale samfund
  • Fremmer medlemmernes internationale konkurrenceevne og lønsomhed gennem kundevendte events, arrangementer og møder
  • Styrker medlemmernes forretning ved at tilbyde medlemsservices indenfor bl.a. juridisk rådgivning, presse og kontraktskrivning
  • Er den førende brancheforening i Danmark, der tilbyder et stærkt netværk, hvor man forstår, at ansvar forpligter, og hvor man mødes, deler erfaringer og finder nye forretningsmuligheder

Kontakt

Rune Fick Hansen

Rune Fick Hansen

Pressekontakt Kommunikationschef +45 27 83 90 38
Mette Lundberg

Mette Lundberg

Pressekontakt Direktør for Politik & Kommunikation +45 27 16 13 80

Om IT-Branchen

IT-Branchen er en af Danmarks største brancheorganisationer for it- og televirksomheder. Vi har eksisteret siden 1917 med blot få medlemmer dengang - nu favner vi mere end 800, og sidste år bød vi velkommen til mere end 100 nye medlemmer.

IT-Branchen
Slotsholmsgade
1217 København K
Denmark