Gå til indhold
NIKOLA TRE
NIKOLA TRE

Pressemeddelelse -

IVECO, FPT Industrial og Nikola Corporation løfter sløret for Nikola TRE

IVECO, FPT Industrial og Nikola afslørede Nikola TRE, det første køretøj, der er skabt i samarbejde mellem CNH Industrial og Nikola. Samarbejdet udnytter IVECOs ekspertise som lastbilproducent og Nikolas speciale i elektriske drivsystemer.

Køretøjet er baseret på langturslastbilen IVECO S-WAY, der blev lanceret i juli sidste år i Madrid, og som er blevet meget fint modtaget af både kunder og branchefolk. Nikola TRE integrerer Nikolas avancerede el-teknologi og den nyeste generation af Nikolas patenterede infotainmentsystemer.

Integrationen af Nikola-designet i IVECO S-WAY er udført i et fællesskab mellem Nikola og Italdesign - i sidstnævntes hovedkvarter i Moncalieri (Torino).Integrationen af designet er en naturlig følge af det partnerskab, der blev indledt i 2018 mellem de to virksomheder, som nu har taget konkret form med den første model, NIKOLA TRE, der blev afsløret i Scottsdale, Arizona, USA, under NIKOLA World Event i april 2019.

Gerrit Marx, President Commercial and Specialty Vehicles, udtalte: ”IVECO S-WAY er et skelsættende produkt, der udtrykker IVECOs kundecentrerede koncept, som allerede har skabt momentum på markederne og opnået velfortjent succes. Den er grundstammen i Nikola TRE og markerer begyndelsen på en ny rejse mod nul-emissionstransport og vil være platformen for os til at introducere revolutionerende nyskabelser, der vil ændre hele transportbranchen. ”

Den elektriske Nikola TRE: Regional transport med nul-udledning

Køretøjet, der vises i forbindelse med eventet, er Nikola TRE, en 4x2 sættevognstrækker til regional transport, med en rækkevidde på op til 400 km og en dynamisk performance, der er ligeså god eller bedre end den tilsvarende dieselmodel.

Køretøjet har et modulopbygget batterisystem med en samlet kapacitet på op til 720 kWh, som kan skræddersys til at matche forskellige kunders behov.

Den elektriske drivline kan levere op til 480 kW og et drejningsmoment på op til 1.800 Nm.

Nikola TRE vil også blive markedsført i 2- og 3-akslede versioner med totalvægt fra 18 til 26 tons til distributionskørsel og regionaltransport.

Ny generation af infotainment- og navigationssystemet

Nikola TRE vil indeholde et nyt infotainment-system baseret på Nikolas eget operativsystem, der integrerer infotainment- og navigationsfunktioner samt styring af hovedparten af køretøjets funktioner. Systemets funktioner inkluderer klimakontrol, spejljustering, 360-graders kamerasystem, navigation, Bluetooth lydsystem, omfattende køretøjsindstillinger og mulighed for remote-diagnosis.

Køretøjet udnytter Bluetooth lavenergiteknologi til at skabe en sikker forbindelse mellem køretøjet og kundens telefon/tablet, hvilket skaber en virkelig håndfri medieoplevelse. Det omfatter også et smart nøglefrit central-låsesystem.Systemet kan endda justere indstillinger som køre/læsse-højde og programmering af chaufførens foretrukne kabine-temperatur.

Broen til brændselscelle-elektrisk tung lastbilstransport

IVECO, FPT Industrial og Nikola har taget en modulær tilgang til udviklingen af deres elektriske udbud til det europæiske marked, hvilket er unikt i branchen. Nikolas brændselscelle vil være det næste mål for videreudvikling af det elektriske batteri, således at det elektriske Nikola TRE-køretøj (BEV) eventuelt senere kan konverteres til brændselscelle-teknologi.Med denne tilgang anlægger partnerne en langsigtet taktik og bringer begge teknologier i spil nu for at inkludere både elektriske (BEV) og brændselscelle-elektriske køretøjer (FCEV) i deres sortiment de næste par år.

Denne tilgang gør det muligt for partnerne at lancere Nikola TRE på IAA-messen 2020 og Nikola World 2020, samt levere de første enheder til kunderne i 2021, mens FCEV-versionen vil være tilgængelig for kunderne i 2023.

Emner


IVECO er et selskab i CNH Industrial N.V. koncernen, en global leder inden for kapitalgodesektoren noteret på New York Stock Exchange (NYSE: CNHI) og på den italienske børs’ Mercato Telematico Azionario (MI: CNHI). IVECO udvikler, fremstiller og markedsfører et bredt spekter af lette, mellemtunge og tunge erhvervskøretøjer og entreprenørkøretøjer.

Det store produktudbud omfatter Daily, der går fra 3,3 til 7,2 tons totalvægt, Eurocargo fra 6 til 22 tons, og det tunge segment over 16 tons, Trakker (specielt til offroad anvendelser) og IVECO WAY-serien med landevejsmodellen IVECO S-WAY samt IVECO X-WAY til lettere terrænkørsel. Desuden producerer koncernen, under navnet IVECO Astra, entreprenørkøretøjer, stive og leddelte dumpere samt specialkøretøjer.

IVECO har over 21.000 ansatte og producerer køretøjer med brug af de nyeste teknologier i 7 lande over hele verden, i Europa, Asien, Afrika, Oceanien og Latinamerika. 4.200 salgssteder og serviceværksteder i over 160 lande garanterer teknisk support overalt, hvor der er en Iveco-lastbil på arbejde.

Kontakt

Lise Marie McLoughlin Nielsen (Manager PR, Marketing and Communication)

Lise Marie McLoughlin Nielsen (Manager PR, Marketing and Communication)

Pressekontakt Marketing & Communication Manager PR & Kommunikation, Marketing 20627498
Marie Rømer (responsible for fairs and events)

Marie Rømer (responsible for fairs and events)

Pressekontakt Event & Marketing Specialist Fairs and events 20818477

Den ideelle partner for bæredygtig transport

IVECO er et mærke tilhørende Iveco Group N.V. (MI: IVG). IVECO designer, producerer og markedsfører en bred vifte af lette, mellemstore og tunge erhvervskøretøjer, terrængående lastbiler og køretøjer til applikationer som f.eks. off-road missioner.

IVECO Danmark A/S
Roholmsvej 19
2620 Albertslund
Danmark
Besøg vores andre nyhedsrum