Gå til indhold
27-årige Sophia Stegmann drømmer om at komme med til OL i 2024.
27-årige Sophia Stegmann drømmer om at komme med til OL i 2024.

Pressemeddelelse -

JYSK støtter talentfuld rytter fra Brædstrup i kampen for OL

27-årige Sophia Stegmann drømmer om at komme til OL i 2024 med sin hest Calistro. Nu får hun økonomisk opbakning fra sin arbejdsgiver JYSK.

Selv om 27-årige Sophia Stegmann fra Brædstrup er tæt på verdenseliten i disciplinen military og står med realistiske muligheder for at kvalificere sig til OL i Paris i 2024, er det ingen guldgrube at være rytter på eliteniveau.

Derfor arbejder Sophia Stegmann på natholdet på JYSKs distributionscenter i Uldum, hvor hun tager så mange ekstra vagter som muligt for at kunne finansiere sin sport og drømmen om OL.

Nu kan hun imidlertid se frem til endnu mere støtte fra sin arbejdsgiver, i det JYSK har tegnet et to-årigt sponsorat med den talentfulde rytter.

”Det betyder meget for mig, at jeg har en fleksibel arbejdsgiver, der gør, hvad der er muligt, for at jeg kan dyrke min sport. Derfor er jeg utrolig glad for, at JYSK nu også bliver sponsor, så jeg kan tage JYSK med ud i Europa, når jeg er til stævne,” siger Sophia Stegmann.

Store muligheder
Sponsoransvarlig hos JYSK, Rune Jungberg Pedersen, er ligeledes glad for aftalen.

”I JYSK har vi et motto, der hedder ”bring dedication, meet possibilities”. Det lever Sophia i den grad op til både i forbindelse med hendes arbejde i Uldum og i forhold til hendes sport. Derfor mener vi, at hun er en fantastisk repræsentant for vores virksomhed, og derfor er vi stolte over at være sponsor,” siger Rune Jungberg Pedersen.

Han håber ligesom Sophia Stegmann selv, at hun når drømmen om en kvalifikation til OL i 2024.

Military

Military består af tre deldiscipliner; dressur, springning og terrænspringning.

Sporten har fra gammel tid sine rødder i en samlet test for kavaleriet, som krævede beherskelse af flere typer ridning.

Military begynder altid med en dressurprøve, efterfølgende rides der i terrænnet og på springbanen.

Vinderen i military er den ekvipage, som efter de tre discipliner samlet har færrest strafpoint.

Kilde: Dansk Rideforbund

Kontaktoplysninger Sophia Stegmann: +45 50953059

Emner


JYSK er en international boligkæde med skandinaviske rødder, som gør det let at indrette alle rum i ethvert hjem samt haven.
Med over 3.000 butikker og webshops i 51 lande har JYSK altid et godt tilbud og kompetent service i nærheden, uanset hvordan kunderne ønsker at handle.
Grundlægger Lars Larsen åbnede sin første butik i Danmark i 1979. I dag beskæftiger JYSK 26.500 medarbejdere. I Tyskland hedder butikkerne DÄNISCHES BETTENLAGER – i resten af verden JYSK.
JYSK er en del af familieejede Lars Larsen Group med en omsætning på 35,6 milliarder DKK. JYSKs omsætning er på 30,4 milliarder DKK.

Kontakt

Åse Andersson

Åse Andersson

Pressekontakt Communications Director +45 30 101 101
Martin Fyn Aamand

Martin Fyn Aamand

Pressekontakt Head of Communications & PR +45 24 80 48 08
Anders Græsbøll Buch

Anders Græsbøll Buch

Pressekontakt Communications Consultant +45 23 20 55 67
Martin Sodemann

Martin Sodemann

Pressekontakt Communications Consultant +45 26778155

Scandinavian Sleeping & Living

JYSK er en international boligindretningskæde med skandinaviske rødder, som gør det let at indrette alle rum i ethvert hjem samt haven.

Med over 3.300 butikker og webshops i 48 lande har JYSK altid et godt tilbud og kompetent service i nærheden, uanset hvordan kunderne ønsker at handle.

Grundlægger Lars Larsen åbnede sin første butik i Danmark i 1979. I dag beskæftiger JYSK 31.000 medarbejdere.

JYSK er en del af familieejede Lars Larsen Group med en omsætning på 44,0 milliarder DKK i finansåret 2021/22. JYSKs omsætning var på 38,5 milliarder DKK i finansåret 2022/23.