Gå til indhold
Snoren til den nye butik i Silkeborg bliver klippet af Lars Larsen fredag den 23. marts kl. 9.
Snoren til den nye butik i Silkeborg bliver klippet af Lars Larsen fredag den 23. marts kl. 9.

Pressemeddelelse -

Lars Larsen klipper snoren til nyindrettet Silkeborg-butik

Fredag den 23. marts kl. 9 er Lars Larsen klar med et godt tilbud, når han deltager i åbningen af en nytænkt JYSK-butik i hjembyen Silkeborg.

Vanen tro disker hele Danmarks købmand op med et godt tilbud, når JYSKs grundlægger og ejer, Lars Larsen, byder kunderne velkommen inden for i kædens nyindrettede butik i hjembyen Silkeborg.

”Jeg glæder mig meget til at klippe snoren til den nye butik og høre, hvad kunderne synes om forandringen. Butikken er bygget efter vores nye koncept, og butikken skulle gerne give endnu mere inspiration til indretningen end tidligere – og selvfølgelig gerne få folk til at købe lidt ekstra varer,” siger Lars Larsen.

Han klipper snoren kl. 9, og inden da er der fra kl. 8 gratis morgenbrød og kaffe til alle fremmødte. Der vil også være en konkurrence om at vinde en eksklusiv elevationsseng og et dyne- og pudesæt fra Flora Danica forud for åbningen af butikken.

Godt trækplaster med Lars Larsen

Tina Kjærsgaard, der er Store Manager i butikken og for 30 år siden begyndte som elev i JYSK, glæder sig også til fint besøg fra JYSKs grundlægger og til at byde kunderne velkommen.

”Alt andet lige er det jo et ret godt trækplaster, at Lars Larsen selv kommer og åbner butikken i sin hjemby. Vi glæder os også til at vise ham butikken. Hvor man før blev mødt af en mur af håndklæder, møder kunderne nu som det første to inspirerende miljøer, som virkelig viser varerne fra deres bedste side. Det inspirerer forhåbentlig også kunderne til at købe mere, når de går rundt i hele butikken,” siger Tina Kjærsgaard.

For at få de sidste detaljer på plads vil butikken være lukket fra mandag den 19. marts til og med torsdag den 22. marts. Til gengæld holder den på åbningsdagen fredag åbent helt fra kl. 9-21.

Fakta

  • Lars Larsen åbner den nye butik fredag den 23. marts kl. 9.
  • Fra kl. 8 er der gratis morgenbrød og kaffe til alle fremmødte.
  • Butikken ligger på Nørrevænget 45D i Silkeborg.

Emner


JYSK er en international butikskæde med skandinaviske rødder, der sælger alt til boligen. Den første butik åbnede i Danmark i 1979, og i dag har JYSK over 2.500 butikker og 22.000 medarbejdere i 50 lande. I Tyskland og Østrig hedder butikkerne Dänisches Bettenlager – i resten af verden JYSK. JYSK er ejet af den danske købmand Lars Larsen, der står bag en række virksomheder med en samlet omsætning på 29,9 milliarder DKK. JYSKs omsætning er på 24,97 milliarder DKK.

Kontakt

Åse Andersson

Åse Andersson

Pressekontakt Communications Director +45 30 101 101
Martin Fyn Aamand

Martin Fyn Aamand

Pressekontakt Head of Communications & PR +45 24 80 48 08
Anders Græsbøll Buch

Anders Græsbøll Buch

Pressekontakt Communications Consultant +45 23 20 55 67
Martin Sodemann

Martin Sodemann

Pressekontakt Communications Consultant +45 26778155

Scandinavian Sleeping & Living

JYSK er en international boligindretningskæde med skandinaviske rødder, som gør det let at indrette alle rum i ethvert hjem samt haven.

Med over 3.300 butikker og webshops i 48 lande har JYSK altid et godt tilbud og kompetent service i nærheden, uanset hvordan kunderne ønsker at handle.

Grundlægger Lars Larsen åbnede sin første butik i Danmark i 1979. I dag beskæftiger JYSK 31.000 medarbejdere.

JYSK er en del af familieejede Lars Larsen Group med en omsætning på 44,0 milliarder DKK i finansåret 2021/22. JYSKs omsætning var på 38,5 milliarder DKK i finansåret 2022/23.