Gå til indhold
”Vi er særdeles tilfredse med resultatet. Peter Larsen Kaffe. Vores produkter kan nu købes i landets førende dagligvarekæder i Danmark. Vi kan også se, at vi står stærkt på det økologiske og certificerede kaffemarked," siger direktør Claus Bertelsen
”Vi er særdeles tilfredse med resultatet. Peter Larsen Kaffe. Vores produkter kan nu købes i landets førende dagligvarekæder i Danmark. Vi kan også se, at vi står stærkt på det økologiske og certificerede kaffemarked," siger direktør Claus Bertelsen

Pressemeddelelse -

Nye satsninger skaber godt resultat for Peter Larsen Kaffe

Klassisk kaffesalg kombineret med øget fokus på specialkaffe, økologi og mobile kaffebarer skaber et flot overskud for et af Danmarks ældste kaffefirmaer, Peter Larsen Kaffe,

Peter Larsen Kaffe A/S har i regnskabsåret 2016/17 haft en god udvikling i salget til både retail, out of home samt specialhandelen. Kombineret med udviklingen i salg af kaffe via mobile kaffebarer, som er blevet en stadig større del af firmaet, kan Peter Larsen Kaffe præsentere et overskud før skat på 15.3 millioner kr.

I løbet af de seneste år, er det lykkedes virksomheden at positionere sig som en markant udbyder af kaffeløsninger på convenience, og satsningerne på udvikling af nye produkter og kategorier bidrager positivt til det samlede resultat.

De store investeringer i mobile kaffebarer, som især anvendes på landets førende festivaler, har haft en øget effekt på danskernes kendskab til Peter Larsen Kaffe, og kaffevirksomheden har løbende satset på nye innovative kaffeprodukter som iskaffe, miljøvenlige og nedbrydelige kaffekapsler samt Koldbryg.

”Vi er særdeles tilfredse med resultatet. Peter Larsen Kaffe, og vores produkter kan nu købes i landets førende dagligvarekæder i Danmark, og vi kan også se, at vi står stærkt på det økologiske og certificerede kaffemarked – et marked, som vi har haft stor fokus på siden midten af 1990’erne. Vi har satset markant på nye kaffeprodukter og nye initiativer det seneste år, og vi får en masse input, feedback og ikke mindst gode samtaler med de mange kunder, som vi møder via vores mobile kaffebarer i hele landet”, siger Claus Bertelsen, direktør for Peter Larsen Kaffe.

Bedre kaffe via sociale tiltag

Der har det forløbne år været store investeringer i etablering af Peter Larsen Micro, et mikroristeri beliggende i hjertet af virksomhedens eksisterende risteri i Viborg. Mikroristeriet fungerer både som risteri, laboratorium, showroom og møderum. I Peter Larsen Micro produceres specialkaffe og relaterede produkter til egne mærkevarer – blandt andet Peter Larsen Special og premium-serien VIBORG.

Siden 2013 har Peter Larsen Kaffe drevet projektet ’Kaffe for en bedre fremtid’ i Kenya, der har opnået skelsættende resultater, hvor mere end 4500 kaffebønder har modtaget undervisning i bedre og mere miljøvenlige dyrkningsmetoder og skabt en markant indtægtsstigning for de næsten 15.000 kaffebønder i kooperativet Othaya. ’Kaffe for en bedre fremtid’ har sat nye standarder for en mere bæredygtig handelsmodel for fremtidige generationer, da projektet målrettet skal sikre uddannelse for kaffebønderne og regionens unge mennesker, og dermed få flere unge til at interessere sig for at skabe en fremtid i kaffebranchen. Desuden har projektet ikke bare løftet niveauet af kaffebønnerne, så farmerne kan få en bedre pris, det har også sikret et bedre afkast pr. træ og gjort bønderne bedre rustet til fremtidens globale miljøudfordringer.

Peter Larsen Kaffe har også søsat en række sociale tiltag herhjemme. Blandt andet står Peter Larsen Kaffe, i samarbejde med racerkøreren Tom Kristensen og Kids Aid, bag ”Knus Kræft” kampagnen. Kampagnen indsamlede 2,2 mio. kr., som ubeskåret skal anvendes på ting, der skaber trivsel, håb og glæde for kræftramte børn og unge på 5 forskellige sygehuse i Danmark.

Desuden bidrager Peter Larsen Kaffe med et syv-cifret økonomisk tilskud til velgørende organisationer som Muskelsvindfonden, Roskilde Fonden mfl.

Grøn innovation og økologi

Peter Larsen Kaffe følger en langsigtet strategi om at producere og distribuere miljøvenligt. Dette bl.a. med miljøvenlig emballage, udvikling og udbredelse af plantebaserede emballageløsninger, ristning med biogas m.m. Risteriet i Viborg er 100% fossilfrit og hovedadressen i Viborg forsynes udelukkende af el fra danske vindmøller. Produktionsselskabet er ISO 22000 godkendt, og som den kun anden virksomhed i Danmark, skiftede Peter Larsen Kaffe produktionen i Viborg fra Naturgas til Biogas for at beskytte miljøet mest muligt.

Afdelingen for mobile kaffebarer er tildelt det økologiske spisemærke i guld (90-100% økologi) og Peter Larsen Kaffe A/S netop færdiggjort udviklingen af en ØKO-kaffescooter, som forventes at sætte nye standarder indenfor mobile kaffebarer.

Økologi samt certificeret kaffe har været et kerneområde for kaffevirksomheden, der som en af de første kaffevirksomheder herhjemme lancerede Fairtrade-certificeret kaffe i 1990’erne. Siden er det gået stærkt, og i år gik virksomheden all-in og udskiftede hele Peter Larsen Kaffes helbønne sortiment, så alle varianter i dag er certificerede og/eller økologiske.

”Vores satsning på CSR-området går tilbage til lanceringen i 1994 af økologisk og Fairtrade mærket kaffe til danskerne, som den første kaffeleverandør i Danmark. Vi gik fra olie til naturgas - og nu bruger vi biogas, når vi rister vores kaffe i Viborg. Desuden er alt el, vi forbruger, fra vindenergi. Det er sådanne tiltag, der er med til at markere vores virksomhed på det nationale kaffekort, og det er glædeligt, at det bæredygtige udgangspunkt også bidrager til sund og bæredygtig økonomisk drift af vores virksomhed”, siger Claus Bertelsen.

Emner

Kategorier


Peter Larsen Kaffe er en 115 år gammel, dansk virksomhed, som målrettet arbejder på at trække kaffekategorien i en mere bæredygtig retning. Siden start 90’erne er vi gået forrest i arbejdet med at udvikle og udbrede bl.a. økologi og Fairtrade certificerede produkter i Danmark. Dette fokus på altid at stræbe efter mest bæredygtige og miljørigtige løsninger kombineret med høje krav til råvarekvaliteter og håndværksmæssige kompetencer har drevet vores udvikling og medvirket til, at Peter Larsen Kaffe anno 2017 er et respekteret og anerkendt varemærke i forbrugernes bevidsthed.

Kontakt

Lars Aaen Thøgersen

Lars Aaen Thøgersen

Pressekontakt Udviklings- og kommunikationschef +45 21441720

Relateret materiale

Samlet om kaffen

Rigtig mange kaffebønner er kørt gennem anlægget hos Peter Larsen Kaffe siden grundlæggelsen i 1902.
I dag er Peter Larsen Kaffe en moderne, dansk kaffevirksomhed med forretningsområder på detailhandel, catering specialbutikker, online og live events, som omfatter virksomhedens tilstedeværelse på festivaler og kulturelle arrangementer rundt om i landet. Siden start 90’erne er virksomheden gået forrest i arbejdet med at udvikle og udbrede bl.a. økologi og Fairtrade certificerede produkter i Danmark.

Peter Larsen Kaffe A/S
Ærøvej 15-17
DK-8800 Viborg
Danmark