Gå til indhold
Danskernes jul starter i Tyskland

Pressemeddelelse -

Danskernes jul starter i Tyskland

Den søde juletid er så småt ved at gøre sit indtog og vende det grå efterår mod den kanelduftende og hyggelige julemåned. For mange danskere er det blevet en tradition at indlede juleriet med en tur til de tyske julemarkeder, og det mærkes blandt andet hos færgerederiet Scandlines.

Flere end 10.000 rejsende – så mange danskere rejste sidste år mod julehygge, juleknas og gaveindkøb i det nordtyske via Scandlines’ to færgeruter Gedser-Rostock og Rødby-Puttgarden. Og det er ikke så underligt, mener man hos færgerederiet, for hvis der er noget, man kan i Tyskland, så er det at sætte gang i julestemningen.

”Hvert år transporterer vi flere end 10.000 danskere mod julemarkeder i Tyskland. Cirka halvdelen tager på en endagstur og besøger de tyske julemarkeder, mens den anden halvdel tager en eller flere overnatninger i det tyske,” fortæller Content and Campaign Manager hos Scandlines, Brian L. Hansen.

For at sætte særlig spot på den glitrende og hyggelige højtid har Scandlines i år skabt et decideret juleunivers på deres nye inspirationssite ”tætpå.scandlines.dk”. Her finder man tips til juleindkøbene og til, hvilke julemarkeder der er særligt spændende. Du får et udvalg her:

HAMBORG

Et par timers kørsel fra færgelejet i Puttgarden finder man metropolen Hamborg. Her er der 15 julemarkeder at give sig i kast med. Det mest berømte er det klassiske julemarked Rathausmarkt, der med 80 boder i området omkring byens rådhus, forvandler den centrale del af Hamborg til ét stort julemekka. For de mindste i familien er det nok særligt sjovt at opleve, når julemanden hver eftermiddag finder tid til at komme forbi i sin kane.

LÜBECK

Lübeck er en af de mange byer i det nordtyske, der egner sig særligt godt til en éndagstur i julemarkedernes tegn. Det er let at komme dertil, og byen har et væld af juleaktiviteter i gåafstand fra hinanden. Lübecks gamle bydel Altstadt er kendt for sine smukke middelalderbygninger, og de er ligefrem kommet på UNESCO’s liste over verdenskulturarv. I mere end 350 år har den hyggelige by fundet julepynten frem, og hele centrum er præget af boder, duften af den traditionelle glühwein og lyden af knasende mandler i gæsternes kindposer.

BERLIN

Berlin har det hele – også når det kommer til julemarkeder. Over 60 af slagsen er at finde i den smukt pyntede hovedstad, og der er lige fra det meget klassiske til det kitschede til det økologiske julemarked. Kreativiteten har ingen grænser i Berlin – heller ikke når det handler om jul.

Skulle kulden blive for bidende, er der naturligvis masser af indendørs kvadratmetre at shoppe på, blandt andet i det verdensberømte shoppingmekka KaDeWe.

Find mere inspiration til hvor julemarkedsturen skal gå hen på Scandlines’ inspirationssite

https://taetpaa.scandlines.dk/events_og_kultur/shopping/byer_og_omraader/familie/tysklands-bedste-julemarkeder.aspx

For at hjælpe danskerne med at få en god start på julen, har Scandlines indført en særlig julemarkedsbillet, så du kan komme af sted en hel dag for kun 299 kr., uanset om du vælger Gedser-Rostock eller Rødby-Puttgarden.

*Julebillet via Rødby-Puttgarden: DKK 299,- T/R. Køb online til DKK 549,- og få DKK 250,- retur på hjemrejsen til køb ombord eller kontant udbetaling. Jule billetten kan kun bookes online. Længdetillæg for biler over 6m i henhold til gældende regler.

*SMILE 1-dagsbillet via Gedser-Rostock: DKK 299,- T/R. Køb online til DKK 799,- og få DKK 500,- retur på hjemrejsen hvis du checker ind i Rostock samme dag som udrejse. SMILE 1-dagsbilletten kan kun bookes online. Længdetillæg for biler over 6m i henhold til gældende regler. Du skal være SMILE-medlem. Er du ikke allerede medlem, kan du blive det ganske gratis, samtidig med at du booker din billet.

Læs mere om Scandlines på www.scandlines.dk

Related links

Emner

Kategorier


Om Scandlines

Scandlines står som symbolet på et historisk og tæt samarbejde mellem Danmark, Tyskland og Sverige siden 1872. Under navnene Scandlines og Scandlines Helsingør-Helsingborg markedsføres i dag tre korte færgeruter med høj kapacitet og frekvens samt en grøn vision for fremtiden. Kerneforretningen består i at levere en effektiv og pålidelig transportservice til både passagerer og fragtkunder. Hovedfokus i alle Scandlines’ aktiviteter er at skabe værdi for kunderne om bord på færgerne såvel som i Scandlines’ butikker.

Fordelt på over 90.000 afgange på 12 færger transporterede Scandlines i 2016 i alt 15 millioner passagerer, 3,2 millioner personbiler, 1 million fragtenheder og 64.000 busser på ruterne Rødby-Puttgarden, Gedser-Rostock og Helsingør-Helsingborg.

Kontakt

Anette Ustrup Svendsen

Anette Ustrup Svendsen

Pressekontakt Head of Corporate Communications +45 26 777 000 (kan ikke modtage sms)
Kundeservice

Kundeservice

Mandag - fredag 8-18 Lørdag - søndag 9-17 +45 33151515

Relateret materiale

Det starter med en sejltur

Scandlines er et moderne og innovativt rederi med en grøn vision for fremtiden. Vi har en stolt kultur baseret på et stærkt dansk-tysk samarbejde og en maritim historie, som rækker tilbage til 1872.

Scandlines driver to færgeruter med høj kapacitet og frekvens. Seks af vores syv færger er hybridfærger, og to er desuden udstyret med et innovativt rotorsejl – og det bidrager til at gøre vores færger grønnere.

Vores kerneforretning består i at levere en effektiv og pålidelig transportservice til både passagerer og fragtkunder. Fokus i alle vores aktiviteter – uanset om det er om bord på vores færger eller i vores BorderShops – er at give vores kunder en god oplevelse.

Med 39.000 afgange fordelt på syv færger transporterede Scandlines i 2022 tæt på 6,1 millioner passagerer, 1,6 millioner personbiler og over 750.000 fragtenheder på ruterne Rødby-Puttgarden og Gedser-Rostock.