Gå til indhold
Svensk sværvægter på biblioteksmarkedet skal bane vejen for Systematic

Pressemeddelelse -

Svensk sværvægter på biblioteksmarkedet skal bane vejen for Systematic

Med 80 procent af de svenske biblioteker i sit kundekartotek er den svenske virksomhed BTJ den perfekte samarbejdspartner for Systematic, som er i fuld gang med at indtage det svenske marked med sin biblioteksløsning Cicero.

Den svenske forlagsvirksomhed og indholdsleverandør til biblioteker, BTJ, har indgået en strategisk partnerskabsaftale med softwarevirksomheden Systematic. Aftalen betyder, at BTJ nu også kan føje biblioteksløsningen Cicero til sit varekatalog.

Partnerskabet med BTJ har stor strategisk betydning for Systematics planer om at skabe konkurrence på det svenske marked for bibliotekssystemer, der gennem mange år har været domineret af én stor udbyder.

- 80 procent af alle svenske biblioteker er i forvejen kunder hos BTJ, og med dem som partner og forhandler af Cicero får vi en unik salgskanal til at introducere systemets mange muligheder direkte for stort set alle skolebiblioteker i Sveriges 290 kommuner, siger Group Senior Vice President, Flemming Thomsen fra Systematic.

Fleksibel løsning - flere valgmuligheder
Tomasz Nowocien, chef for forretningsudvikling og salg hos BTJ ser stort potentiale i partnerskabet med den danske softwareleverandør:

- I forvejen sælger vi stort set alt, hvad bibliotekerne har brug for. Fremover kan vi nu også tilbyde et brugervenligt, økonomisk og sikkert bibliotekssystem, som kan tilpasses de svenske skolers meget forskellige behov. Nogle har brug for en enkel og mobil løsning, som den biblioteksansvarlige kan tage med rundt i klasserne. Større uddannelsessteder kan vælge en løsning, som rummer både bibliotekssystem, statistikværktøj og selvbetjeningsklient. Med Cicero kan bibliotekerne selv sætte den løsning sammen, som passer dem bedst, fortæller han.

BTJ har i mere end 80 år hjulpet skolebiblioteker med at frigøre tid og ressourcer, så bibliotekarerne kan bruge tiden på det pædagogiske arbejde og at hjælpe eleverne.

Cicero er udviklet i samarbejde med bibliotekarer og fagfolk fra skolerne, som en del af det danske Fælles Bibliotekssystem (FBS) og anvendes på stort set alle folkebiblioteker og pædagogiske læringscentre (skolebiblioteker) i Danmark.

Løsningen er bygget på en webbaseret teknologi, der blandt andet gør det muligt for lærere og bibliotekarer at hjælpe eleverne med at låne og aflevere materialer direkte i klasseværelset via en tablet. Dermed understøtter Cicero svenske kommuners fælles mål om, at alle børn skal have adgang til et skolebibliotek.

I forvejen anvender mere end 400 svenske skolebiblioteker Cicero, og i oktober valgte Norrköping Kommune at købe løsningen til sine 50 skolebiblioteker.

- Vi synes, det er vigtigt, at svenske skolebiblioteker har et valg, når det kommer til bibliotekssystemer. Det er godt for alle aktører på dette marked, siger Tomasz Nowocien.

Kontaktperson Systematic:
Group Senior Vice President Flemming Thomsen

+45 2544 9841 | fbt@systematic.com

Kontaktperson BTJ:
Managing Director Anette Grönroos
+ 46 739 823 131 | anette.gronroos@btj.se

Forretnings- og salgschef Tomasz Nowocien
+ 46 739 446 581 | tomasz.nowocien@btj.se

Emner

Kategorier


Systematic A/S udvikler software og systemløsninger til kunder inden for den offentlige og private sektor. Fælles for flere af disse kunder er et behov for at kunne integrere, sammenstille og analysere store mængder komplekse data – ofte i kritiske situationer. Systematic blev grundlagt i 1985 og er i dag Danmarks største privatejede softwarevirksomhed med mere end 1 million brugere på globalt plan og flere internationale koncerner som partnere. Virksomheden har 1100+ medarbejdere og hovedsæde i Aarhus. Med internationale kontorer i Australien, Canada, Finland, Forenede Arabiske Emirater, New Zealand, Storbritannien, Sverige, Rumænien, Tyskland og USA servicerer Systematic kunder i 50+ lande.

www.systematic.com.

Om BTJ
BTJ er et privatejet firma, der er specialiseret i at levere informationstjenester og materialer til biblioteker, virksomheder og skoler. BTJ omsætter for omkring 100 millioner årligt og har cirka 50 ansatte. Hovedkontoret er beliggende i Lund.

www.btj.se/

Kontakt

Maia Lindstrøm Sejersen

Maia Lindstrøm Sejersen

Pressekontakt PR & Communication Manager +45 4196 5013

Relateret materiale

SIMPLIFYING CRITICAL DECISION MAKING

Vi leverer pålidelige og brugervenlige it-løsninger og -produkter, som gør det nemt for vores kunder at træffe kritiske beslutninger baseret på et kvalificeret grundlag.

Siden etableringen i 1985 har Systematic udviklet sig til en international it-virksomhed, der fokuserer på fem kerneforretningsområder: Digitalisation, Healthcare, Defence, Intelligence & National Security og Library & Learning
Fælles for disse forretningsområder er et behov for at kunne integrere, sammenstille og analysere store mængder komplekse data samt skabe et overblik, som muliggør kvalificeret beslutningstagning - ofte i kritiske situationer.

Selvom vores kunder er bredt repræsenteret inden for en række forskellige områder, er det, vi gør, faktisk ganske snævert fokuseret. Vi ser det som vores opgave at gøre komplicerede ting enkle, at videreudvikle de løsninger, som vores kunder allerede kender og stoler på, og at gøre alting lidt bedre – samtidig med at vi konstant udfordrer eksisterende arbejdsgange og teknologier.
Alt, hvad vi gør i Systematic, kommer til udtryk i vores fire brand values: Simplicity. Trust. Performance. Forward-thinking.

Systematic A/S
Søren Frichs Vej 39
8000 Aarhus C
Denmark
Besøg vores andre nyhedsrum