Gå til indhold
©DZT
©DZT

Pressemeddelelse -

Tyskland er nummer et på verdensranglisten

I den årlige imageundersøgelse, Anholt-Ipsos Nation Brands Index (NBI), stryger Tyskland atter engang ind på en førsteplads på den globale rangliste over turistlande. Tyskland indtager en fornem førsteplads for sjette gang på tolv år.

Målingen af brandværdi er i denne undersøgelse foretaget blandt 50 nationer fordelt over hele verden. I år har COVID-19 uundgåeligt haft en indflydelse på den måde, vi vurderer turistlande på, og Tyskland som brand styrkes også på dén baggrund.

Rejselandet Tyskland forsvarer sin topplacering i den berømte Anholt-Ipsos Nation Brands Index i 2020 til trods for de svære aktuelle omstændigheder. Hvert år undersøger NBI det aktuelle omdømmeniveau for verdens 50 førende økonomier og udviklingslande. Storbritannien og Canada rangerer i år som henholdsvis nummer to og tre på ranglisten.

”Vi forstår fra denne kilde og også fra andre, at Tyskland nyder en god portion respekt, når det drejer sig om den igangværende COVID-19 krise. Mere end halvdelen af respondenterne i 20 lande verden over vurderer Tysklands sundhedsforvaltning under pandemien som positiv, og det er naturligvis meget glædeligt, selvom vi samtidig ser frem til, at pandemien for alvor kan slås ned med en vaccine”, siger turistchef Bo Schou Lauridsen fra Tysk Turist Information.

Tyskland indtager førstepladsen på en liste over internationale destinationer, som respondenterne foretrækker at rejse til inden for de næste fem år, og det gælder både som turistdestination og forretningsrejsemål.

Thomas Bareiß MdB, statssekretær for den tyske minister for økonomi, energi og turisme, siger:

"Det tyske brand har et unikt image i verden. For sjette gang på 12 år kan Tyskland fastholde sin topplacering i Nation Brands Index. Det opfatter vi som en stor æresbevisning ikke mindst i denne vanskelige fase af COVID-19 pandemien. Førstepladsen er samtidig et stærkt kort, som vi kan bruge i imødegåelsen af de nuværende udfordringer”.

Petra Hedorfer, bestyrelsesformand for det tyske turistråd (DZT), følger op: "I en verden, der bliver mere og mere ustabil på grund af COVID-19 pandemien og geopolitiske spændinger, repræsenterer Tyskland kontinuitet og pålidelighed samt bæredygtighed og ansvar. Siden 2008 har Tyskland ligget i top-3, og i 2020 er vi altså helt i top for sjette gang”.

Et lands brandværdi defineres i NBI ved hjælp af seks indikatorer: eksport, governance, kultur, mennesker, turisme og investeringer, som igen består af 23 underfaktorer. I august 2020 blev mere end 20.000 personer fra 20 forskellige lande interviewet, og undersøgelsesresultaterne dannede baggrund for ranglisten.

I 2020 ligger Tyskland blandt de ti bedste i alle seks kategorier. Landet forbliver på fjerdepladsen i kulturkategorien, mens det rykker en plads op i turismekategorien og nu rangerer som nummer ni.

I turismekategoriens underkategorier rykker Tyskland op på en syvendeplads, hvad gælder 'historiske bygninger & monumenter', mens landet bevarer syvendepladsen, hvad gælder 'pulserende byliv & byattraktioner'.

Emner


Tysk Turist Information i Danmark er del af Tysklands nationale turismeorganisation German National Tourist Board (GNTB). Vi er den officielle formidler af Rejselandet Tyskland og markedsfører Rejselandet Tyskland med henblik på at fremme turismen i Tyskland. Markedsføringen sker i tæt samarbejde med regionale turismeorganisationer i Tyskland og andre lokale aktører.

Kontakt

Lotte Voigt Arnsted

Lotte Voigt Arnsted

Pressekontakt Pressechef

Relateret materiale

Tyskland - Blandt venner

Tysk Turist Information i Danmark er del af Tysklands nationale turismeorganisation German National Tourist Board (GNTB). Vi er den officielle formidler af Rejselandet Tyskland og markedsfører Rejselandet Tyskland med henblik på at fremme turismen i Tyskland. Markedsføringen sker i tæt samarbejde med regionale turismeorganisationer i Tyskland og andre lokale aktører.

Tysk Turist Information
Amaliegade 13
1256 København K
Danmark