Valgdebat om den dagsorden, ingen havde set komme: Amager Fælled

Hvem havde set det komme: Det emne, der har fyldt mest på den politiske dagsorden op til kommunalvalget i København, er diskussionen om hvad der skal ske med en strandeng på Amager Fælled. Den 31. oktober inviterede Verdens Skove derfor til vælgermøde og politisk debat om hvad der skal ske med Fælleden og naturen i hovedstaden generelt. Den kendte naturdebattør Rune Engelbreth Larsen indledte aftenen med et stærkt oplæg om muligheder og udfordringer for den danske natur. Læs om mødet og se videoer fra oplægget og debatten her.

Af Anne Liv Eberlein, redaktør

Diskussionen om byggeplaner på en naturmæssigt særligt værdifuld strandeng på Amager Fælled, der formentligt har stået urørt i flere tusinde år, har i de seneste måneder udviklet sig til den måske største politiske dagsorden op til årets kommunalvalget i København.

Derfor inviterede Verdens Skove den 31. oktober 2017 til vælgermøde og politisk paneldebat på Ørestad Gymnasium. Emnet: Hvad skal der ske med Amager Fælled nu? Og hvad er lokalpolitikernes visioner for naturindsatsen i Hovedstaden i det hele taget?

Lokalpolitik - på en baggrund af global biodiversitetskrise 
Den kendte naturdebattør Rune Engelbreth Larsen, der blandt andet har forfattet bøgerne ”Den danske naturs genkomst” og ”Vildere vidder i Danmark”, startede aftenen med et veloplagt, fagligt oplæg om udfordringer og muligheder i den danske naturforvaltning. Og han var ikke bange for at sætte en alvorlig ramme for aftenens diskussioner ved at sætte den lokale naturpolitik i det helt store, globale perspektiv. Engelbreth startede nemlig blandt andet sit oplæg med at henvise til de mange forskere, der i de seneste år er begyndt at advare om, at verden står på kanten til den såkaldte sjette masseuddøen, hvor arter forsvinder op til 1000 gange hurtigere end normalt i Jordens historie. Sidste gang det skete var i den masseuddøen, der førte til dinosaurernes undergang – formentligt udløst af et meteornedslag.

”Man skal passe på med at være dommedagsprædikant. Men ikke desto mindre er det jo ildevarslende, at vi lever i en tidsalder hvor den hastighed, hvormed arter uddør og levesteder forsvinder, kan sammenlignes med fænomenet masseuddøen. Og den her gang er det altså ikke en meteor, der er slået ned i Jorden. Det er noget helt andet, der er slået ned for 350.000 år siden, nemlig homo sapiens – os,” lød det fra Engelbreth, der forklarede, at menneskehedens måde at leve på i dag lægger beslag på så meget plads og så mange ressourcer, at andre arter bliver fortrængt og forsvinder.

Når brændeskærmen og andre truede planter og padder på Amager Fælled ofres til fordel for boligbyggeri, er det altså en brik i en global biodiversitetskrise og et globalt tab af arter, der er ved at nå alarmerende højder, argumenterede Engelbreth.

Du kan se Rune Engelbreths foredrag her (grundet tekniske problemer starter videoen desværre nogle få minutter inde i oplægget):

Inspiration til vildere natur på Amager

Der var dog også masser af inspiration til handling at hente for politikerne i Engelbreths oplæg, der fortsatte med at tage temperaturen på den danske natur og fremlægge en række konkrete forslag til, hvordan man kunne give arterne det, som de ifølge biodiversitetsforskere mangler allermest: ”Plads, hvor naturen kan udfolde sig som natur”.

Naturdebattøren præsenterede et konkret forslag til en naturnationalpark med vild natur på Amager Fælled, hvor der blandt andet skulle udsættes vildt græssende dyr til at genskabe en naturlig dynamik i området – en tilgang, der kaldes ”rewilding” i fagkredse. ”Det virker måske kontraintuitivt at hjælpe vild natur kunstigt på vej på denne måde, men det er det, der skal til for at løsne noget af den knude, vi har skabt med alle vores indgreb gennem tiden,” forklarede Engelbreth.

Hvordan vi konkret sikrer gode forhold for naturen og arterne på Amager Fælled og generelt i Hovedstaden var et af de centrale spørgsmål i den politiske debat, der fulgte efter Engelbreths oplæg. Under kyndig styring af Deadline-vært Lotte Folke Kaarsholm diskuterede kandidater til Borgerrepræsentationen fra de fleste større partier både konkrete spørgsmål om Fælleden og deres partis naturpolitiske visioner mere generelt.

Du kan se hele paneldebatten på videoen her (selve debatten starter ca. 1:55):

Hvad skal vi egentlig med storbynatur?

Med i panelet var Lars Weiss fra Socialdemokratiet, Jens Kristian Lütken fra Venstre, Henrik Svendsen fra Dansk Folkeparti, Jens Kindberg fra det Konservative Folkeparti, Bjarke Charlie Serritzlev fra Alternativet, Zenia Nørregaard fra Enhedslisten, Morten Buchwald fra Liberal Alliance og Klaus Mygind fra Socialistisk Folkeparti.

Og – måske ikke overraskende – var der forholdsvis stor uenighed blandt kandidaterne om de grundlæggende værdispørgsmål om, hvilken rolle naturen overhovedet bør spille i en storby.

”Natur har værdi i sig selv, der ikke nødvendigvis kan gøres op i kroner og ører. Prioritet nummer et med naturen er naturen. Nummer to er, at vi kan komme ud og lære af den. Den behøves ikke nødvendigvis indrettes efter at vi kan opholde os der,” lød det fra Alternativets kandidat Bjarke Charlie Serritzlev, mens Venstres Jens Kristian Lütken i den anden ende af spektret lagde vægt på naturens rekreative værdi i en storby:

”For mig handler det om at der er adgang til naturen, at vi kan bruge den til glæde for de mange mennesker, der gerne vil gå en tur, løbe en tur og så videre. Det er vigtigt at huske, at vi altså bor i en storby. Vi bor ikke i et vildt naturområde,” understregede Jens Kristian Lütken. ”Det gør vi herude på Amager!” blev der herpå råbt fra salen.

De Konservatives Jens Kindberg have en særligt jordnær tilgang til, hvilken rolle naturen skal spille i storbyen: ”De Konservative har vagten på Frederiksberg. Her er der en politik om, at fra hvert vindue skal man gerne kunne se et træ. Det kunne jeg også godt tænke mig at gennemføre her i København. Jeg kan rigtig godt lide træer,” sagde den konservative kandidat, der dog også understregede at vi skal holde fast i de grønne områder og ”bevare så meget som overhovedet muligt – indtil der ikke er andre muligheder (end at bygge i dem, red).”

”Dyret i åbenbaringen”: Naturpark Amager

Det helt store spørgsmål i debatten var dog, hvad kandidaterne mener, at der skal ske med strandengen og Amager Fælled. Her kredsede diskussionen især om den planlagte ”Naturpark Amager”, som der ifølge Socialdemokratiets Lars Weiss ligger konkrete planer og finansiering til.

Disse planer blev der dog stillet kritiske spørgsmål til fra salen, blandt andet af naturformidler i Verdens Skove og ”Naturen Nu” vært Philip Hahn Petersen.

”Kan du svare på, hvor mange penge i den plan, der egentlig skal gå til biodiversitet?” spurgte Hahn Petersen Socialdemokratiets kandidat Lars Weiss, der måtte melde pas på spørgsmålet. ”Der er intet i budgettet, der går til noget i retning af den naturforvaltning, som Rune Engelbreth foreslog i sit oplæg,” lød det videre fra Hahn Petersen.

Finansieringen af at bevare strandengen var det andet helt store spørgsmål i debatten om Amager Fælleds fremtid. Salget af og byggeriet på denne grund skulle ifølge den oprindelige plan finansiere tilbagebetalingen af en gammel gæld, som det kommuneejede selskab By & Havn havde stiftet år tilbage i forbindelse med metrobyggeriet. Derfor er spørgsmålet om økonomi en central del af diskussionen om, hvor boligbyggeriet ellers kunne ligge. For kan der ikke findes en anden velegnet og kommuneejet grund, man kan sælge, skal pengene til at tilbagebetale metrogælden på over to milliarder kroner findes et andet sted.

Enhedslistens Zenia Nørregaard talte for at finde pengene ved at undlade at bygge en planlagt havnetunnel. Det er dog ikke en realistisk mulighed, løs det fra Lars Weiss: ”Der er ikke afsat en krone fra Borgerrepræsentationens budget til byggeri af havnetunelen. Vi kalder det heller ikke en havnetunnel, vi kalder det en omfartsvej, for så er det nemlig staten, der skal betale det. Det er beløb, vi slet ikke kan klare kommunalt,” lød det fra Weiss, der understregede at det ”virkelig ville kunne mærkes” på den kommunale velfærd, hvis pengene til at dække gælden skulle findes i kommunekassen.

Ikke bare lokalpolitik

På nær Liberal Alliances kandidat Morten Buchwald, der åbent erklærede ikke at have nogen naturpolitik, havde alle partierne dog en holdning om, at Amager Fælled som naturområde skulle bevares i den ene eller anden version. Selvom der var uenighed om vigtige spørgsmål om, hvordan og med hvilket formål dette skal ske, så er selve det faktum, at diskussioner om naturpolitik er endt med at fylde så meget i dette valg, bemærkelsesværdigt. Som ordstyrer Lotte Folke Kaarsholm bemærkede:

”For to år siden anede jeg ikke at Danmark nok er det land i Europa, der har mindst vild natur. For et år siden vidste jeg ikke at København, hvor så mange mennesker bor, kunne være et relevant sted at snakke om vild natur. Og for få måneder siden ville jeg ikke have troet, at en diskussion om Amager Fælled ville blive det, der ryster op i en hel Borgerrepræsentation og en hel valgkamp. Det er historien om et emne, der virkelig har flyttet sig ind i folks bevidsthed med mange hundrede kilometer i timen på en måde, som mange ikke havde set komme. Så det er ikke bare lokalpolitik, det er også er et tegn på et stort spørgsmål i tiden.”