​Gamle dyder. Fremtidens skole?

Om balancen mellem det kendte, der virker og den fremtid, vi sender vores børn ind i

I fremtiden bliver det skolens vigtigste opgave at give eleverne nogle grundlæggende færdigheder og kompetencer, give dem en god portion livskundskab, dyder og råstyrke og lære dem metoder til at tilegne sig ny viden. Måske?! I så fald er den gode skole i fremtiden den, der kan skabe motivation for at lære. Og for at lære at lære.

Det er svært at spå om fremtiden. Og ingen kender helt den verden, som vores børn og børnebørn skal navigere i fremover. Hvad venter os? Hvilken skole vil vi have? Hvilke behov for uddannelse og dannelse vil vi møde? Vi elsker at tale om alt det, der venter os og udfordres samtidigt af at tale om det, fordi det er en tabsfortælling om det kendte og det trygge, der ser ud til at forsvinde.

Det er ikke science fiction

Samfundet har altid udviklet sig. Fra jægersamfund til landbrug over industrialisering til det digitaliserede informationssamfund. Ved hvert skift er der opstået nye behov og nye måder at organisere sig på. De første ændringer skete over mange, mange tusinder af år. Men I vores tid går det hurtigere og hurtigere, og det skal vi indse og lære at håndtere.

Det er ca. 40 til 50 år siden, at det, vi i dag kender som den digitale revolution, startede – altså skiftet fra analog, mekanisk og elektronisk teknologi til digital teknologi. De første computere blev udviklet. I 1990erne blev internettet tilgængeligt. De digitale produkter kan i dag kopieres uendeligt uden tab af kvalitet og kan på sekunder flyttes rundt om kloden.

Den accelererende teknologiske udvikling vil få betydning for os som mennesker. Og for skole og uddannelse. Vi ser allerede ind i en større digitalisering af læreprocessen, i en nær fremtid må vi formode at overgå til en individtilpasning af læring - og ja, vi vil mest sandsynligt ende med at få implementeret dimser i vores krop, der kan understøtte hukommelse og sætte fart på indlæringsprocessen. Det er ikke science fiction.

At lære og lære nyt og aflære det gamle

I den nærmeste fremtid bør vi nøje overveje, hvordan der balanceres mellem det kendte, der virker og den fremtid, vi sender vores børn ind i. Over de næste 20 år vil det meste fysiske og mentale rutinearbejde fx være automatiseret. De opgaver medarbejdere udfører, vil ikke være de samme som i dag.

Hvad med viden og færdigheder? Vi mærker det allerede nu. Tilgangen til viden er større end nogensinde. Det vi troede var sandheden i går er en ny i dag. Vi får hele tiden ny viden.

Ingen tvivl om, at der er behov for at lære – at lære og lære nyt og aflære det gamle. Forestillingen om, at man vil kunne uddanne sig i sine ungdomsår for derefter at kunne arbejde de næste 40 – 50 år inden for de samme vidensområde, er naiv.

Det handler altså ikke bare om, at eleverne i fremtidens skole skal lære at læse og regne. Det handler om, hvordan vi får eleverne til at opleve, at der er gode grunde til at lære at læse og regne, til at møde op i skolen og til at læse videre, og læse videre og videre….

Fokus på glæden ved at lære

I en verden, hvor der hele tiden er adgang til ny viden, og hvor gammel viden må forkastes, bliver der brug for at tilegne sig nyt hele tiden. Det indebærer naturligvis at forstå og bruge en række metoder. Men det indebærer også et stærkt fokus på at skabe glæde ved det at lære.

Nysgerrighed skal ikke blot ses som en medfødt egenskab, men som en væsentlig kompetence: At undersøge, vende tingene på hovedet, at forsøge noget, at fejle og prøve igen. Trial and error.

At sætte sig med armene over kors med en ”så kan det også være lige meget attitude” er og vil være ”no go”. Det er dem, der tør fejle og evner at komme op på hesten igen, der bliver brug for.

Vi ved, at når eleverne trives, får de energi til at lære. Trivsel er også at møde passende modgang, at have noget at rive i og at være tvunget til at tænke ud af boksen i mødet med udfordringer. Det giver robusthed. Trivsel er ikke henvist til at være noget sekundært i relation til læring. Det afgørende kriterium er, at den konkrete tilrettelæggelse af undervisningen sker på en måde, så eleverne bevarer lysten og ser mening. Elever bliver dygtigere af at være engagerede og initiativrige i skolen.

Det gælder om at skabe rammer i skolen, der både fysisk og psykisk giver de bedste muligheder for at lære. Et godt samspil mellem fælles værdier, motivation og faglig kompetence - kombineret med en rummelig skolekultur, hvor det er velset at dygtiggøre sig, have ambitioner og være grundig og arbejdsom.

Hånd i hånd med dannelsesaspektet

Man skal ikke ødelægge det, der virker i skolen. Gentagelse og det velafprøvede har værdi. Viden og bevidsthed om fortiden giver mulighed for at skabe brugbart nyt. Men det er vigtigt ansvarsfuldt at tage bestik af tiden. Ikke at sove i timen.

Det kræver mental robusthed at kunne håndtere en mindre fysisk forankret hverdag i et mindre trygt og genkendeligt arbejdsliv. I en meget nærtstående fremtid vil de fleste nok opleve, at fx arbejdspladsen ikke er et fysisk sted, men snarere et netværk af personer, der forbindes globalt via informationsteknologi.

Arbejdets natur ændrer sig ved hjælp af den teknologiske udvikling. Også derfor må fagligheden i skolen gå hånd i hånd med, at der lægges stor vægt på dannelsesaspektet, så eleverne gennem skolens undervisning både tilegner sig viden og gennemgår en alsidig personlig udvikling. Man skal kunne reflektere over sit eget liv. Tage livsansvar, så man ikke bare flyder med strømmen. Man skal have og udvise respekt. Man skal kunne sige til og sige fra og sætte sig i andres sted. Også dem, man aldrig vil møde fysisk. Stærke sociale, relationelle og interkulturelle kompetencer bliver nødvendige for at være i stand til at indgå i skiftende sociale sammenhænge i fremtiden.

Man kan ikke spå om fremtiden. Måske.

Hvorfor er vi sammen i skolen? For at lære noget! Vi siger det igen: Vi har nu og fremover et kæmpeansvar for, at der bliver sat fokus på, at det at gå i skole og lære noget er en alvorlig og vigtig sag, og at målrettethed og vedholdenhed er det, der tæller. At det er noget godt og tilfredsstillende at lære nyt, at være nysgerrig på tingene, på andre og verden og at stræbe efter at gøre sit bedste - til hver en tid. Gamle dyder. Ja. Men ikke desto mindre… fremtiden.

Måske?!

(Foreningens indlæg er bragt første gang i Årsberetning 2016)