Blogindlæg -

Valg af ungdomsuddannelse - på et oplyst grundlag?

Bliver uddannelsesvalget truffet på et oplyst grundlag? Ungdomsuddannelserne tilbyder hver især noget forskelligt. Grundskolernes tilgang spiller en vigtig rolle, når de unge skal vælge den uddannelse, der passer til dem og deres kompetencer.

Halvdelen af de elever, der lige nu går i grundskolens 9. klasse regner med at vælge en gymnasial uddannelse. Det var i hvert tilfælde det svar, de gav, da de fik vurderet deres uddannelsesparathed. 46 procent af eleverne overvejede således kun en gymnasial uddannelse, 31 procent var i tvivl om uddannelsen skulle være erhvervsrettet eller gymnasial, kun 17 procent overvejede kun at tage en erhvervsuddannelse. Dermed er der stort set ikke rykket ved elevernes uddannelsesønsker siden sidste år, hvor også 17 procents ønske var rettet mod erhvervsuddannelser, og 49 procent ville den gymnasiale vej.

Der vil mangle flere end 70.000 faglærte personer i Danmark i 2025. Det viser prognoser fra Danske Regioner. Der vil især mangle mange faglærte inden for området kontor, handel og forretningsservice og inden for teknologiområdet, f.eks. industritekniker. Men også job med fødevarer, såsom bager eller slagter, vil være svære at få besat for virksomhederne. Hvis prognoserne viser sig at være rigtige, vil det koste Danmark milliarder af kroner i tabt fortjeneste og vækst. Med det som baggrund er det forståeligt, at der er så stærk opmærksomhed fra bl.a. politisk hold for at ændre udviklingen, at der tales om ændrede kriterier i uddannelsesparathedsvurderingen og endog, fra nogles side, udtrykkes ønske om ændring af folkeskolens formålsparagraf, fordi det håndværksmæssige ikke står tydeligt nok.

Alle kan gøre det bedre

Mange private grundskoler har rod i en undervisningstradition, der peger mod de gymnasiale og akademiske uddannelser. Men heldigvis er en af styrkerne ved den undervisning den moderne private grundskole skaber, at den giver eleverne retning ind i de ungdomsuddannelser, der passer til netop dem. Men alle kan gøre det bedre. Stærkt motiverende for sektoren ville muligheden for at tilbyde andre ungdomsuddannelser end private stx- og hf-uddannelser være. De private gymnasier, hf og studenterkurser gør et fremragende stykke arbejde. Der kunne være store perspektiver i muligheden for privat udbud af øvrige gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser, så forældre og unge ville få en reel mulighed for et frit, holdnings- og værdibaseret, skolevalg - i grundskolen såvel som i det videre uddannelsesforløb. Det løser dog ikke her og nu udfordringen med at få flere elever til at vælge de erhvervsrettede uddannelser.

Kender vi de mange muligheder?

Hvor skal man så begynde? Måske skal vi starte med at erkende, at kendskabet til erhvervsuddannelserne er begrænset på grundskolen, blandt lærerne, blandt eleverne og forældrene? Reelt vil mange, nogenlunde korrekt, uden den store vejledning, kunne forklare de grundlæggende forskelle på de gymnasiale uddannelser: Almen Studentereksamen (stx), Merkantil Studentereksamen (hhx) og Teknisk Studentereksamen (htx) – men hvor mange kender antallet af erhvervsuddannelser eller stillingsbetegnelserne for de håndværkere, vi møder rundt omkring i hverdagen? Der er også mange muligheder! Til oplysning er der 106 erhvervsuddannelser og 300 trin eller specialer.

Der er også mange myter om uddannelserne, herunder om status og muligheder: ”Det er altid fornuftigt at have en studentereksamen at falde tilbage på!” Mange tror, at hvis man vælger en erhvervsuddannelse, så skal man arbejde med det samme hele livet. Det er der INGEN, der kommer til på det fremtidige arbejdsmarked, men hvis det er det, man tror, så er der måske ikke noget at sige til, at man peger på en gymnasial uddannelse, når man bliver spurgt i 8. klasse?

Oplyst grundlag

Hvis vi som skolefolk skal stille et spørgsmål til os selv, må det først og fremmest være om uddannelsesvalget bliver truffet på et oplyst grundlag. Alle skoler har mærket, at der er sadlet om i forhold til UU-vejledningen, der nu, bortset fra nogle få timers generel orientering om mulighederne, primært skal tage sig af de ikke-uddannelsesparate. Man kan tale om, hvor smart det er. Men skolerne har selv et ansvar. Det obligatoriske emne ”Uddannelse og job” skal i teorien spille en rolle helt fra 0. klasse – det gælder både i folkeskolen og på de frie grundskoler. Men hvor meget fylder det?

Ungdomsuddannelserne tilbyder hver især noget forskelligt. Det er vigtigt, at grundskolerne hjælper med, at de unge vælger den uddannelse, der passer til dem og deres kompetencer.

En erhvervsuddannelse er en praktisk uddannelse, der retter sig mod et erhverv. Uddannelsen veksler mellem undervisning på skole og perioder i praktik, og der er som nævnt et væld af muligheder.

Til opstart dette skoleår har flere søgt en erhvervsuddannelse med eux. Sidste år udgjorde den gruppe af elever 27 procent af den samlede søgning til erhvervsuddannelserne. I år er det næsten hver tredje elev. Der er altså positiv interesse for at kombinere en erhvervsuddannelse med det gymnasiale. Efter endt uddannelse kan man arbejde som faglært eller læse videre og videreuddanne sig på samme vilkår som personer med gymnasial eksamen.

Som noget nyt har elever i 9. klasse i år også kunnet vælge hf. Tidligere har det kun været en mulighed for 10. klasseelever. Fra sidste år til i år er valget af hf steget fra 6,9 procent til 7,8 procent, og det skyldes hovedsageligt 9. klasseelevernes søgning mod hf, der en 2-årig gymnasial uddannelse, der er målrettet til at læse videre på en erhvervsakademi- eller professionsbacheloruddannelse. Med en udvidet fagpakke vil det også være muligt at læse videre på en universitetsuddannelse.

Uddannelsesparat?

Der er politisk enighed om et forslag til ændring af Vejledningsloven om indførelse af en praksisfaglig dimension i uddannelsesparathedsvurderingen. I dag vurderer skolerne elevens faglige, personlige og sociale forudsætninger. Det er opfattelsen, at denne vurdering ikke er tilstrækkelig nuanceret i forhold til bredden i elevernes reelle formåen. Eksperter og praktikere arbejder på en konkret model. 

Undervisningsministeriet har i samarbejde med Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) fulgt implementeringen af den nuværende uddannelsesparathedsvurdering i 8. klasse og undersøgt betydningen af de indsatser, som skoler og Ungdommens Uddannelsesvejledning har sat i værk for ikke-uddannelsesparate elever. Analysen viser, at knap halvdelen af de ikke-uddannelsesparate elever bliver erklæret uddannelsesparate fra 8. til 9. klasse, og at de undersøgte faktorer, som både omfatter skolernes indsats og elevernes sociodemografiske baggrund, er signifikant forbundet med uddannelsesparathedsvurderingen i 8. og 9. klasse.

Der er en markant større andel af elever af højtuddannede forældre og af dansk oprindelse, som bliver vurderet parate i 8. klasse, set i forhold til elever af forældre med kort uddannelse og med anden etnisk oprindelse. En mindre andel af elever på efterskoler og folkeskoler bliver desuden vurderet parate i 8. klasse set i forhold til elever på frie grundskoler.

Undersøgelsen peger på, at en stor del af elevernes udvikling fra ikke-uddannelsesparat til uddannelsesparat kan tilskrives arbejdet ude på skolerne. Både skolernes indsatser med at løfte de ikke-parate elever og skolernes forskellige praksis i forhold til brugen af Uddannelsesparathedsvurderingen er afgørende for udviklingen.

Hvad er en god proces?

EVA gennemførte i efteråret 2015 en kvalitativ undersøgelse af de første erfaringer med indsatser for ikke-uddannelsesparate unge. Undersøgelsen viste, at der på ingen måde kan identificeres enkle løsninger eller koncepter, der er relevante for alle skoler eller alle elever. En række opmærksomhedspunkter gik imidlertid igen på tværs af skoler og UU-centre, hvad angår både processen for vurderingen og de særlige indsatser, som ikke-parate elever efterfølgende tilbydes:

  • En helhedsorienteret indsats, hvor det er synligt, at alle parter spiller en rolle, skaber det bedste fundament for en vellykket UPV-proces.
  • Mundtlig – og meget tydelig – kommunikation om UPV over for eleverne er afgørende for elevernes oplevelse af processen og dermed også for, om eleverne oplever vurderingen som en hjælp eller en domsafsigelse.
  • Forældre bør inddrages tidligt, løbende orienteres og i det hele taget ses som vigtige samarbejdspartnere i processen.
  • Skoleledelsens engagement i ikke-parate elevers UPV-proces sender et vigtigt signal om skolens prioritering af indsatsen for den enkelte elev og spiller en stor rolle for forældres og elevers opfattelse af processen og de gensidige forpligtelser mellem skole og hjem.
  • Individuelle løsninger og en tilrettelæggelse af indsatsen under hensyntagen til elevernes egne ønsker og behov er afgørende for elevernes motivation og progression.
  • Løbende opfølgning til både elev og forældre om elevens progression – og rum og tid til feedback den anden vej – skaber engagement og er med til at holde fokus.

Opmærksomhedspunkterne kan ses som et bud på elementer, der kan skabe kvalitet i uddannelsesparathedsprocessen.

Alt er bedre end ingen uddannelse

I oktober 2015 var ca. 70.000 unge i Danmark i restgruppen, defineret, som personer i alderen 15-29 år, der ikke har en ungdomsuddannelse, ikke er i gang med en ordinær fuldtidsuddannelse, ikke er i arbejde, ikke er på førtidspension eller SU. Restgruppen er karakteriseret ved en høj andel, som ikke har mindst 2 i både dansk og matematik fra grundskolen, de er i højere grad børn af ufaglærte forældre, der er flere efterkommere/indvandrere, de har oftere gået i et specialtilbud i 9. klasse, og der er en overvægt af drenge.

Det er vigtigt at blive uddannelsesparat. Stx, hf, htx, hhx, eud, eux - uanset; en uddannelse er bedre end ingen uddannelse. 

Emner

  • Politik

Kategorier

  • processer parathedsvurdering
  • ikke-uddannelsesparate
  • job og uddannelse
  • private ungdomsuddannelser
  • uddannelsesparathedsvurdering
  • uu-vejledning
  • htx
  • eud
  • hf
  • stx
  • eux
  • erhvervsuddannelser
  • uddannelsesvalg
  • forældre
  • frie grundskoler
  • danmarks private skoler

Kontakt

Simone Dalsgaard

Pressekontakt Kommunikationsansvarlig chefkonsulent +45 33 30 79 27

Relateret materiale