Nyhed -

Danskerne bruger under fem timer på at vælge skole til deres børn

Vi bruger mindre tid på at vælge ny skole til børnene end på den nye villa, Volvo eller vovse

Kan du huske, hvor lang tid du brugte, sidste gang du skulle bestemme dig for, hvor dine børn skulle gå i skole? Eller hvor lang tid du brugte sidst, du skulle vælge ny bolig, bil, husdyr eller sofa? Eller hvad med sidst du skulle beslutte, hvor sommerferien skulle gå hen? Hvis du er som de fleste danske forældre, så var skolevalget det, du brugte mindst tid på.

Det viser en ny undersøgelse, som Analyse Danmark har foretaget for De Frie Grundskoler. Her er godt 1.000 danske forældre med børn under 18 år blevet spurgt, hvor lang tid de brugte, sidst de skulle vælge henholdsvis bolig, bil, husdyr, sommerferie, sofa og grundskole til et af deres børn.

Skolevalg prioriteres lavt

Undersøgelsen peger på, at danskernes tidsforbrug til skolevalg ikke prioriteres særligt højt.

Danskerne bruger mest tid på beslutninger vedr. hus/lejlighed, dernæst på ny bil, så kommer valget af husdyr og sommerferie. Først på en femte plads kommer valget af grundskole til deres børn, der dog nær overhales af danskernes tidsforbrug i forbindelse med valg af ny sofa.

Åben Skole

Undersøgelsen er lavet i forbindelse med initiativet Åben Skole, hvor skoler over hele landet d. 6. november inviterer indenfor. Formålet er at sætte fokus på, hvor stor forskel der er på skoler, og hvor betydningsfuldt det er, at forældre finder en skole, der passer til netop deres barn.

Kurt Ernst, formand for Danmarks Privatskoleforening siger om undersøgelsen: ”Man forbavses noget over de tal, som undersøgelsen viser. Man kunne mene, at valget af skole er et af de vigtigste, man træffer for sit barn” og tilføjer om arrangementet Åben Skole: 

”Denne gang har også en række folkeskoler åbnet dørene – ligesom over 200 frie grundskoler. Vi håber, at forældrene vil finde tiden til at besøge grundskolerne – offentlige som private. Som bekendt er ikke to skoler ens, og det er da en rigtig god idé at finde frem til den skole, som bedst matcher forældrenes forventninger og forestillinger om den gode skole. Tro ikke på alt, hvad I hører, kære forældre! Der findes mange forskellige skoler i Danmark, de fleste af dem er rigtig gode, og der er helt sikkert en skole – også hvor du bor – som du kan blive klogere på og dit barn klogere af!”


Dette års Åben Skole arrangeres af De Frie Grundskoler, med foreningen Forældre til elever på folkeskoler: Skole og Forældre. Arrangementet finder hvert år sted første torsdag i november i år den 6. november.

Undersøgelsen er foretaget af 

analysedanmark.dk - Analyse Danmark‎


Emner

  • Uddannelse

Kategorier

  • skolevalg
  • livsstil
  • prioriteter
  • forældre
  • værdier
  • børneliv
  • folkeskole
  • privatskoler

Kontakt

Relateret materiale

  • Undersøgelse: Fagligheden og anstrengelsens poesi

    Hvad er det i skolens rammebetingelser, undervisningsmiljø samt værdimæssige og sociale kontekst, der skaber forudsætningerne for elevernes gode læringsresultater? Danmarks Privatskoleforening vil undersøge en række skolers pædagogiske praksis for dels at kortlægge de faktorer, der fremmer faglig udvikling, dels at bidrage i forhold til den pædagogiske udvikling af den samlede danske grundskole.

  • Ikke to skoler er ens! Åben Skole 2014

    Åben Skole er en åbent-hus-dag for hele grundskolen, hvor vi på én gang inviterer alle interesserede indenfor til at blive klogere på den danske grundskole. Alt for mange mennesker har en forudfattet mening om, hvad en folkeskole eller en fri grundskole er. Intet af det er formentlig dækkende for virkeligheden. Derfor tror vi på, at åbenhed vil styrke bevidstheden om den danske grundskole.

  • De frie skoler tiltrækker de ældste elever

    Nye tal fra Danmarks Statistik. De ældste elever tiltrækkes af de frie skoler. Generelt en jævn stigning af antal af elever på frie grundskoler. Der er forskel på forældrenes valg fra region til region. Den pædagogiske frihed, fællesskabet om skolen og konkrete og abstrakte værdier tiltrækker mange.

  • Vinterferien – hvorfor?

    Hvorfor holder vi vinterferie? Historisk indblik. Hvorfor holder man ikke vinterferie i den samme uge i hele landet? Mange forældre tager deres børn ud af skolen uden for ferierne.

  • Folkemøde: Om trivsel, forældreroller - og forpligtelser

    Hvordan spænder det af, når en politiker, en forældreformand og et skolemenneske går i dialog? Mens regnen gjorde Folkemødet til en våd affære, satte De frie Grundskoler forældrenes rolle i skolen på dagsordenen.