Nyhed -

Stenhus Kostskole: Kinesisk på skoleskemaet

Da de på Stenhus Kostskole ville udbyde kinesisk som fag for 15 år siden, blev der rynket en anelse på næserne rundt omkring i skoleverden. Det har ændret sig. I dag er Stenhus Kostskole i førersædet på området og deler gerne ud af viden og erfaringer.

Stenhus Kostskole er en fri og privat skole i Holbæk. Som fri og privat skole har man retten til at være anderledes, hvis man samtidig lever op til samfundets og fællesskabets krav og forventninger. At være fri og privat skole betyder også, at man rettidigt må vurdere sit undervisningstilbud i forhold til den dannelse og uddannelse eleverne skal have for at klare sig nu og i fremtiden.

På Stenhus Kostskole udnyttede de for 15 år siden de friere rammer til at sætte faget kinesisk på skoleskemaet.

100 år gammel og frontløber

Stenhus Kostskole var ved at runde sit 100-års jubilæum, da skoleleder Knud E. S. Korsbjerg foreslog bestyrelsen, at der skulle udbydes kinesisk på skolen. Overvejelser om, hvordan verden ville udvikle sig og hvilke kompetencer, der med stor sandsynlighed ville være behov for i fremtiden, fik ham til at foreslå, at skolen skulle have et kinesisk sprog- og kulturfag:

»Jeg overvejede, hvor man kunne se begyndende udvikling ude i den store verden. Dengang var Kina ikke en stor spiller på markedet endnu. Faktisk var der mange, som syntes, at det var skørt at lave et kinesisk fag. Det har siden ændret sig, og flere gange har der været tale om i Danmark, at flere skulle kunne forstå sproget og kulturen«, fortæller Knud Korsbjerg.

Obligatorisk undervisning og valgfag

På skolen modtager alle i 5. og 6. klasse obligatorisk undervisning i kinesisk sprog og kultur to timer om ugen. På den måde får eleverne et grundlæggende kendskab. Fra 7. klasse kan eleverne vælge kinesisk som valgfag. Der er en afsluttende intern prøve på skolen. Opgaverne fra den afsluttende prøve sendes til Kina for at blive rettet.

I 9. klasse tager valgholdet på studietur til Kina. En del af opholdet består af at bo hos en lokal familie, så eleverne både får øvet deres sprog, men også får oplevet kulturen på nærmeste hold. Samtidig har skolen en udvekslingsaftale med Kina. Det betyder, at der hvert år er omkring 100 kinesiske elever, der besøger den danske skole og bor hos en dansk familie. »Det har været med til at internationaliserer vores skole«, understreger skolelederen.

Fokus på og fra omverdenen

Stenhus Kostskole arbejder tæt sammen med Stenhus Gymnasium for at have et fast undervisningstilbud med kinesisk sprog og kultur fra 5. klasse til 3. G. Initiativet skal, ifølge skolelederen, ses som et forsøg på at skabe indsigt, samarbejde og muligheder i den globaliserede verden.

Som følge af, at Stenhus Kostskole er gået forrest i at sætte kinesisk på skoleskemaet, har skolen ofte besøg – både af kinesiske delegationer og øvrige uddannelsesinteresserede:

»Vi får tit besøg. Både af folk fra Kina, men også af folk, som vil have mere viden om, hvordan det er udbyde kinesisk som sprog- og kulturfag. Og vi fortæller gerne! Meningen er jo netop, at vi som fri og privat skole kan være til inspiration for andre og dele ud af vores viden og erfaringer!«.

De frie og private skoler kan bidrage til samfundets og fællesskabets målsætninger ved at udnytte den frihed og det spillerum, de har til at lave skole. Det er samtidig en væsentlig opgave at videreformidle og dele de erfaringer, som kan være til gavn for andre i skole- og uddannelsesverdenen.   

Emner

  • Uddannelse

Kategorier

  • holbæk
  • stenhus kostskole
  • stenhus gymnasium
  • danmarks private skoler
  • faglighed
  • forældre
  • frie grundskoler
  • privatskoler
  • trivsel
  • værdier
  • kinesisk
  • frontløber
  • firstmover
  • nyt fag
  • frihed

Kontakt

Relateret materiale

  • De private skoler giver 7 samfundsløfter

    Medlemsskolerne i Danmarks Private Skoler giver 7 samfundsløfter. Det er resultatet af vedtagelsen af et nyt fælles kodeks for samfundsansvar på foreningens årsmøde. Skolerne arbejder allerede aktivt for at gøre en forskel for samfundet. Det understreger skolerne nu gennem konkrete aktiviteter og indsatser inden for syv kernetemaer, der er til gavn for samfundet.

  • Talentarbejde styrker alle på skolen

    "Talentudvikling i folkeskolen" fyldte meget omkring årsskiftet, da børne- og undervisningsministeren nedlagde en ny national enhed, der skulle understøtte undervisningen af talentfulde elever. Sorø Privatskole er en af de skoler, der har styrket talentindsatsen igennem flere år. De ser, at et fokuseret talentarbejde styrker alle på skolen - elever og lærere.

  • Nyborg Friskole sætter fokus på følelser

    Nyborg Friskole er en fri og privatskole, der er medlem hos foreningen Danmarks Private Skoler. Skolen bruger sin frihed til at tilpasse sin hverdag og undervisning til de børn, der går på skolen. For tiden har skolen i gang i et forløb, hvor der sættes fokus på følelser og kommunikation. Der ses allerede nu en udvikling blandt personale og elever.

  • Privatskole sætter ”faglighed” under lup

    I Danmark er de frie skoler underlagt rammer og indholdskrav fra Staten. Men de frie skoler må i vid udstrækning selv definere, hvordan undervisningen skal foregå. Det stiller krav til skolerne om hele tiden at forholde sig til deres virke og tilgang. På Kochs Skole i Aarhus har de sat i gang i et forløb, hvor begrebet ”faglighed” er omdrejningspunkt.

  • Børneskolen Bifrost: En skole uden karakterer, men med fokus på evaluering

    ​Der er et stort fokus på, hvordan tests og karaktergivning påvirker skoleelever. Men hvordan kan man ellers sikre, at eleverne lærer, det de skal? På Børneskolen Bifrost, en privatskole i Herning, er de prøve- og karakterfri. Her benytter de sig i stedet af omfattende evaluering og feedback.

  • Sproget er i spil på Skt. Knuds Skole

    ​Skt. Knuds Skole, en fri og privat grundskole i Aarhus, har lavet et anderledes fag: ”Sprog i spil”. Skolen vil understøtte den kulturelle mangfoldighed ved at bygge bro mellem elevernes hverdagssprog og skolens fagsprog. Skolen ønsker at udvikle elevernes sproglige kompetencer til gavn for udbyttet af den generelle undervisning, men skolen anser også sprogbrug for at bære et socialt formål.

  • ​Mariagerfjord Idrætsskole styrker det lokale foreningsliv

    Den frie og private grundskole Mariagerfjord Idrætsskole samarbejder med lokale aktører for at skabe et stærkt lokalt foreningsliv, som er til gavn for hele lokalområdet. Skolen lader lokale foreninger benytte skolens faciliteter og har inviteret foreningslivet med ind i en styregruppe i udviklingen af faciliteterne. Eleverne lærer i undervisningen også at bidrage til foreningsliv og fællesskab.