Nyhed -

Vigtigst af alt kommer samarbejdet mellem lærere og forskere eleverne til gode

Danmarks Privatskoleforening opfordrer skolerne til at være NNS-skoler. Ny Nordisk Skole er et tværgående forandringsfællesskab, der styrker kvaliteten og skaber sammenhæng for hele børne- og uddannelsesområdet i Danmark.

Man lærer meget af og hos hinanden ved deltagelse i det tværgående forandringsprojekt for uddannelsessystemet i Danmark. Den pædagogiske og læringsmæssige praksis udfordres.

Privatskolen Skt. Josefs Skole i Roskilde har samarbejdet med en kommunal folkeskole og et lokalt gymnasium om undervisningen. Det var en dejlig dag, da foreningen deltog i præsentationen af et NNS-projekt. Undervisningsminister Christine Antorini deltog i arrangementet og havde mange spørgsmål til eleverne, der fremviste forskellige eksempler på gode forløb – bl.a. et meget fint brobygningsforløb. Skoleleder ved Skt. Josef Skole Thorsten Dyngby siger om samarbejdet; ”Det har ført til øget vidensdeling, hvilket inspirerer og giver mod på at afprøve undervisningsformer. Vigtigst af alt kommer samarbejdet mellem lærere og forskere også eleverne til gode, da de bliver præsenteret for varieret og virkelighedsnær undervisning”.

At være en del af Ny Nordisk Skole kræver blandt andet, at man er en del af et netværk, hvoraf mindst en institution skal være forskellig fra de andre. De fleste institutioner danner selv nye netværk lokalt, men der er også mulighed for løbende at indtræde i et eksisterende NNS-netværk ved at kontakte NNS-sekretariatet eller en NNS-institution i nærområdet.

Tredje ansøgningsrunde til Ny Nordisk Skole er nu åben. Ansøgning inden 27. februar 2015.
Se oversigten over eksisterende NNS-institutioner.

Ønsker du at vide mere om Ny Nordisk Skole, hvilke muligheder det giver at komme med, og hvad det kræver, finder du relevant information på nynordiskskole.dk. Har du yderligere spørgsmål, for eksempel om muligheden for at indtræde i et eksisterende netværk, kan NNS-sekretariatet kontaktes på nns@uvm.dk.
Læs mere:
Folder: Bliv en del af Ny Nordisk Skole (pdf)

Emner

  • Uddannelse

Kategorier

  • danmarks privatskoleforening
  • faglighed
  • frie grundskoler
  • ny nordisk skole
  • christine antorini
  • samarbejde på tværs af institutioner og sektorer
  • undervisningsministeren

Kontakt

Relateret materiale

  • ​Vi kan blive klogere på os selv af PISA

    I disse dage får de skoler, der er udtrukket til PISA 2015 besked.Hvordan bliver vi klogere på os selv af PISA? De seneste PISA-undersøgelser har været med til at skabe fokus på nogle ting i skolernes praksis. De har har efterladt nogle åbne spørgsmål, som måske især vores skoler kan angribe og besvare. Hvorfor er det sådan? Hvordan kan det være? Hvordan vil vi løse det? Og vil vi løse det?

  • Anstrengelsens poesi

    Om værdien af omhu, orden, grundighed, venlighed, rettidighed, selvdisciplin og evnen til at overkomme sig selv. At have gode arbejdsvaner. At evne at spille som et hold. I stedet for skrøbeliggørelse af børn og unge. Fornyelse af fagligheden. Nyt pædagogisk manifest. Et friheds- og dannelsesprojekt.