Gu`skal lederne lede. Og gå på tre ben!

Hvor dejligt med et konstruktivt og fremadrettet indlæg fra Danmarks Lærerforening, der ikke handler om, hvordan alting er ”for dårligt”, men faktisk sætter fokus på kerneydelsen: Undervisningen – og hvordan kvaliteten af den kan hæves. Lærerne har nu givet ledelsesretten tilbage til skoleledelserne, efter formanden for Danmarks Lærerforening Anders Bondo Christensen under lockouten udtalte de famøse ord: ”Det er os, der skal lave den nye skole. De siger, at nu skal lederne lede og fordele arbejdet. Gu`skal de da ej. Det bestemmer vi da.”

I dag er Danmarks Lærerforening kommet med syv bud på god ledelse, hvor de sætter fokus på skolelederen som pædagogisk leder. Helt i tråd med resultater af forskning og undersøgelser på området. Godt.

Nye arbejdstidregler kan åbne for et andet fokus

Lærerforeningen ser gerne, at skolelederne får fjernet administrative byrder, så fokus kan rettes mod lærere og elever. Men mon ikke de nye arbejdstidsregler er med til at sikre større fokus på kerneydelsen fra både ledere og læreres side?

I de nye arbejdstidsregler ligger en grundlæggende anderledes måde at tænke på. Tidligere skulle lederen ”lede på tid”. Tidsressourcen til undervisning, forberedelse og andre aktiviteter var bundet. Der skulle bruges tid på at sikre, at timerne passede på decimaler. Man kunne kun i beskedent omfang påvirke den kollektivt aftalte ”retfærdighed”. Ikke så fleksibelt i en verden, der har med læring og børn at gøre. En foranderlig verden.

Har tiden været vigtigere end børnene?

Har tidsstyringen været med til at flytte fokus væk fra kerneopgaven og er kostbare ressourcer til undervisningen gået tabt? Har tiden været vigtigere end børnene? Man må håbe, at man på skolerne evner at fordele opgaverne, så de meningsfuldt bidrager til at løse den samlede opgave med børnene og undervisningen. Og skabe en kultur, der tager afsæt i elevernes behov.

Når ledelsen ikke skal lede på tid, skal fokus vendes mod noget andet. Lederen skal i højere grad end før kunne argumentere for fordeling af opgaver og ressourcer. Blikket kan i stedet vendes mod den virkelighed, man ønsker at skabe på netop ”den” skole. Hvilken kvalitet skal udvikles? Hvordan arbejdes der pædagogisk og didaktisk? Hvad er der behov for at sætte fokus på i forhold til netop disse medarbejdere? Hvad giver mening for os?

Feedback giver motivation

Når ledelsen ikke skal lede på tid, skal fokus vendes mod noget andet. Lærerforeningen efterlyser ledere, der giver professionel sparring. Det ligger helt i tråd med en undersøgelse – TALIS 2013 - som er foretaget blandt lærere og skoleledere i 24 lande, der viser, at lærere generelt er positive over for at få feedback. Faktisk har de lærere, som har modtaget feedback, en højere grad af jobtilfredshed og motivation. 65 procent af danske lærere oplyser, at deres selvtillid som lærer er steget som følge af, at de har fået feedback på deres arbejde.

Konstruktiv feedback øger ens kendskab til sig selv, giver muligheder at vælge imellem mht. adfærd og opmuntrer til udvikling. Derfor er det vigtigt at lære at give og modtage konstruktiv feedback. Konstruktiv feedback betyder ikke bare positiv feedback. Negativ feedback kan være overordentlig vigtig og nyttig, hvis den gives med en kærlig hensigt, og således kan modtages som sådan.

Effekt på læring, når ledelsen rykker tæt på

Nyere forskningskortlægning (”Pædagogisk ledelse”, Rambøll/UVM) viser, at det har en positiv effekt på elevernes læring, når skoleledelsen rykker helt tæt på læringssituationen og engagerer sig i undervisningen. Forskningskortlægningen fokuserer på i alt fem temaer, der hver især repræsenterer forskellige dimensioner af pædagogisk ledelse. De fem temaer er:

·  Udvikling af skolens professionelle kapacitet

·  Organisering af den samarbejdende skole

·  Læringskultur og faglig progression

·  Skolelederens rolle i udviklingen af undervisningspraksis

·  Evalueringskultur

Forskningskortlægningen viser blandt andet, at pædagogisk ledelse udøves mest effektivt, når skoleledere sætter fokus på løbende at udvikle skolens professionelle kapacitet ved fx at opkvalificere lærernes evner. Derudover kan elevernes faglige resultater blive styrket, når skolelederen rykker helt tæt på læringssituationen og involverer sig i udviklingen af undervisningens indhold, metoder og praksis.

Lederen skal kunne gå på tre ben

En skoleleder skal både og. Som leder af en skole skal man kunne "gå på tre ben": Man skal kunne håndtere pædagogiske problemstillinger, man skal kunne udøve lederskab, og man skal kunne klare økonomisk virksomhedsledelse. Dette står måske endnu mere klart, når man er leder på en privatskole. En sådan har det bedst med kunder i butikken - uden dem bliver den en dårlig forretning. Kan skolen ikke få budgettet til at nå sammen, og bliver der røde tal på bundlinjen, er der kun én vej: lukning. Skolelederen skal sikre kvaliteten af kerneydelsen.

En skoleleder skal altså både have økonomisk indsigt, kunne formidle engagement og have lyst og energi til at bevæge sig i krydsfeltet mellem tydelig og visionær ledelse. Han eller hun må kunne se mål og succesoplevelser, have lyst til at fortælle omverdenen den gode historie om skolens virksomhed og indadtil være katalysator for udviklingen i det omgivende samfund - kunne spotte fremtiden og agere i nuet. Det gør en forskel, når skolens leder er visionær, målrettet, samarbejdende og professionel – og når lederen får lov til at være leder!

____________________________________________________________________________________

Danmarks Lærerforenings: SYV BUD PÅ GOD SKOLELEDELSE

1: Nærværende skoleledelse, hvor skolelederen kan fungere som sparringspartner for lærerne.

2: Værdibaseret skoleledelse, hvor alle skoler sikres tydelige værdier, der bygger på høje faglige ambitioner.

3: Åbenhed i skoleledelse, hvor man ikke kun lærer af sin egen praksis, men også af andre. Skolelederen går forrest.

4: Teambaseret skoleledelse, hvor skolelederne sammensætter lærerteams ud fra lærernes faglige og personlige styrker og klassernes behov. Skolelederen skaber et fælles ledelsesgrundlag.

5: Skoleledelse og arbejdsglæde. Skole-lederen skal tage målrettede initiativer til at fremme arbejdsglæden og gøre arbejdspladsen mere attraktiv.

6: Resultatfokuseret skoleledelse. En god skoleleder prioriterer opgaverne og sætter tydelige krav og mål, ligesom lederen tager hånd om dårlige præstationer og overholder budgetter.

7: Skoleledelse og det personlige lederskab. En god skoleleder viser sit personlige lederskab og bærer sit personlige ledelsesansvar.