Pressemeddelelse -
Privatskolerne skaber positive sociale mønsterbrydere
Privatskolernes faglige løft af eleverne er større for elever fra en svagere social baggrund. Privatskolerne skaber positive mønsterbrydere, viser en ny undersøgelse.
Konsulent- og analysefirmaet EPINION har lavet en undersøgelse for Danmarks Privatskoleforening[1], der dokumenterer omfanget af privatskolernes løft af det faglige niveau for elever med forskellige sociale baggrunde sammenlignet med folkeskolerne korrigeret for skolernes forskellige elevsammensætning.
Formand for Danmarks Privatskoleforening, Karsten Suhr, siger om baggrunden for undersøgelsen: ”Det er et mål for privatskolerne at kunne hæve alle elevers niveau. Det er vigtigt for os at dokumentere, at privatskolerne løfter eleverne fagligt, uanset deres sociale baggrund. Undersøgelsen viser, at privatskolerne løfter alle typer af elever”.
Privatskolernes faglige løft af eleverne er større for elever fra en svagere social baggrund end for elever fra en stærk social baggrund. Mens socioøkonomisk ressourcestærke elever klarer sig omtrent lige godt i privat- og folkeskolerne, klarer socialt udsatte elever sig bedre i privatskoler end i folkeskoler. Denne sammenhæng holder også, når der korrigeres for skolernes socioøkonomiske sammensætning.
”Vi er glade for nu at kunne dokumentere, det vi hele tiden har påstået; at privatskolerne skaber positive mønsterbrydere og er med til at løfte de svageste i samfundet. At privatskolerne ikke gør det, er en myte, som det har været svært at ryste af,” siger Karsten Suhr om resultatet.
Blandt elever med svag eller middel socioøkonomisk baggrund er der forholdsvis flere positive mønsterbrydere[2] fra privatskoler end fra folkeskoler. Blandt mønsterbryderne fra både privat- og folkeskoler, er der en markant overvægt af piger (ca. 60 pct.).
Signifikant forskel på karaktererne
Privatskoleelever opnår gennemsnitligt højere karakterer ved folkeskolens prøver og har større sandsynlighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse end folkeskoleelever, også når der er korrigeret for forskelle i elevernes socioøkonomiske baggrund, skolernes socioøkonomiske baggrund og størrelse samt kommunale forskelle.
Talrige undersøgelser har tidligere dokumenteret, at privatskoleelever i gennemsnit opnår højere karakterer end folkeskoleelever. Det bekræfter denne undersøgelse. Karaktergennemsnittet er 1,1 point højere på karakterskalaen blandt privatskoleelever end blandt folkeskoleelever.
Når der korrigeres for elev, skole- og kommunespecifikke forskelle, er privatskoleelevernes karaktergennemsnit 0,4 point højere på karakterskalaen end folkeskoleelevernes med samme karakteristika. Der er således en signifikant forskel i karakterer mellem privat- og folkeskoleelever, selv når der korrigeres for den socioøkonomiske sammensætning. Det er især i de matematiske fag, at privatskoleelever opnår højere karakterer end folkeskoleelever.
Karsten Suhr kommenterer forskellene på karaktererne: ”At der er forskel på karaktergennemsnittet har vi set i tidligere undersøgelser, så det overrasker ikke så meget. Men det giver altid anledning til spørgsmålet: Hvorfor er det sådan? Vi undersøgte de højtpræsterende skoler sidste år og fandt nogle fællesnævnere, tre faktorer: Stabilitet. Trivsel. Og organisering af læring[3].”
Elever med både stærk og svag socioøkonomisk baggrund i begge skoletyper
Karsten Suhr påpeger: ”Vi stikker ikke som skoleform og sektor hovedet i busken. Vores skoler er et værdi- og holdningsbaseret tilvalg. Privatskolernes værdimæssige fællesskab er bundet op på faglighedsbegrebet. Forældregrupperne på privatskolerne er præget af personer, der vil en stærk faglig skole. Forældrene har bevidst valgt en skoleform, og de skal betale skolepenge. Elevsammensætningen er relativt anderledes, men i denne undersøgelse er alle sat lige, så vi får et korrekt billede af privatskolernes faglige løft af eleverne.”
I gennemsnit har privatskolerne et elevgrundlag med en stærkere socioøkonomisk baggrund end folkeskolerne, men inden for begge skoletyper er der stor variation. Så selvom privatskoleeleverne i gennemsnit har en stærkere social baggrund end folkeskoleeleverne, er der elever med både stærk og svag socioøkonomisk baggrund i begge skoletyper. Typisk er der væsentlig større forskel i elevernes sociale profilscore inden for en skole, end der er mellem en ”gennemsnitselev” i henholdsvis en privat- og folkeskole.
Læs rapporten her (Læs rapportens resultater i kort form nedenfor)
Kontakt:
| Formand for Danmarks Privatskoleforening Karsten Suhr E: ks@privatskoleforening.dk M: + 45 40 28 00 27 |
| EPINION Senior Manager, Søren Munkedal E: SMU@EPINION.DK M: + 45 30 64 76 88 T: + 45 87 30 95 00 |
| Sekretariatschef, Danmarks Privatskoleforening Søren T. Lodahl E: stl@privatskoleforening.dk M: + 45 29 61 75 20 T: + 45 33 30 79 29 |
| Kommunikationsansvarlig, Danmarks Privatskoleforening Simone Dalsgaard E: sd@privatskoleforening.dk M: + 45 60 77 17 19 T: + 45 33 30 79 27 |
Her er rapportens resultater kort:
| Privatskoleelever opnår generelt noget højere karakterer end elever i folkeskolen. Dette gælder også, når man sammenligner privatskole- og folkeskoleelever med samme sociale baggrund og fra skoler og kommuner med samme karakteristika (på nær skoletype). |
| Privatskoleelever klarer sig signifikant bedre end folkeskoleelever i alle folkeskolens prøver, men forskellene er størst i matematik og retskrivning. |
| Eleverne løftes mere fagligt, hvis de har gået på privatskole i mere end tre år, end hvis de først er skiftet til en privatskole i udskolingen. |
| Privatskoleelever har gennemsnitligt både højere karakterer og en større sandsynlighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse end folkeskoleelever, også når der er korrigeret for elevernes socioøkonomiske baggrund, skolens socioøkonomiske baggrund og størrelse samt kommunale faktorer. |
| I de fleste kommuner opnår privatskoleelever højere karakterer og gennemfører i højere grad en ungdomsuddannelse end folkeskoleelever fra samme kommune. |
| På alle niveauer af social baggrund opnår privatskoleelever højere karaktergennemsnit og har større sandsynlighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse end folkeskoleelever, men forskellene i både karaktergennemsnit og gennemførelsesprocent er mest udtalte blandt elever med en svag socioøkonomisk baggrund. Privatskolerne løfter altså elever med svag social baggrund forholdsvis mest. |
| Resultaterne på elevniveau er også gældende på skoleniveau. Det vil sige, at privatskoler med et relativt svagt elevgrundlag er bedre til at løfte disse elever til en højere karakter, end folkeskoler, der har et tilsvarende svagt elevgrundlag. |
| Blandt privatskoleelever med svag socioøkonomisk baggrund er der relativt flere positive mønsterbrydere end blandt folkeskoleelever med svag socioøkonomisk baggrund. Privatskolerne særligt er gode til at løfte elever med en svag socioøkonomisk baggrund, mens der kun er meget lille forskel mellem privatskoler og folkeskoler, når der ses på elever med en stærk socioøkonomisk baggrund. |
| Positive mønsterbrydere i henholdsvis folkeskoler og privatskoler deler generelt en række karakteristika. Eksempelvis gælder det for positive mønsterbrydere fra både privatskoler og folkeskoler, at de især opnår højere karakterer end andre elever med svag socioøkonomisk baggrund i de matematiske og naturvidenskabelige fag; at de har mere end dobbelt så stor sandsynlighed for at have gennemført en ungdomsuddannelse fire år efter, at de forlod 9. klasse, end andre elever med svag socioøkonomisk baggrund; og at cirka 60 pct. af de positive mønsterbrydere er piger. Indvandrere og efterkommere er hverken over- eller underrepræsenterede blandt positive mønsterbrydere samlet set. |
| Privatskoleelevernes sociale baggrund er i gennemsnit stærkere, end den er hos folkeskoleeleverne, men både på elev- og skoleniveau er der betydelig variation inden for både gruppen af folkeskoler og gruppen af privatskoler. Det betyder, at selvom privatskoleeleverne i gennemsnit har en stærkere social baggrund, findes der både privatskoler og folkeskoler med henholdsvis et relativt stærkt og et relativt svagt elevgrundlag, og på stort set alle skoler – uanset skoletype – findes elever fra både ressourcestærke og ressourcesvage hjem. |
[1] Analyserne er afgrænset til elever på almenområdet i grundskolen fra to årgange, nemlig de elever, der gik ud af 9. klasse i henholdsvis 2009 og 2014. Den førstnævnte årgang giver især viden om elevernes overgang til ungdomsuddannelse, mens den sidstnævnte årgang er de nyeste tilgængelige data om folkeskolens prøver via Danmarks Statistik. Privatskoler defineres ud fra Privatskoleforeningens liste med institutionsnumre for foreningens skoler, og betegnelsen ”Privatskoler” anvendes i denne rapport således udelukkende om skoler, der er medlem af Danmarks Privatskoleforening.
[2] Begrebet mønsterbryder betegner her elever, som enten præsterer meget bedre eller meget dårligere, end man ville forvente på baggrund af deres socioøkonomiske baggrund. Elever kan således være mønsterbrydere i både positiv og negativ forstand og forekommer på alle niveauer af socioøkonomisk status.
[3] ”Fagligheden og anstrengelsens poesi”. Metropol for Danmarks Privatskoleforening oktober 2015. Læs mere her
Emner
- Uddannelse
Kategorier
- faglighed
- danmarks privatskoleforening
- forældre
- frie grundskoler
- privatskoler
- skolevalg
- værdier
- epinion
- mønsterbrydere
- det faglige niveau
- socioøkonomisk
- folkeskolen
- ungdomsuddannelse
- karakterer
- elev
- skole- og kommunespecifikke forskelle
- højtpræsterende skoler
- faglighedsbegrebet.
- folkeskolens prøver
- social baggrund
- svag socioøkonomisk baggrund
- de matematiske og naturvidenskabelige fag
- indvandrere og efterkommere
- piger
- trivsel
Danmarks Privatskoleforening har til formål at varetage medlemsskolernes faglige, økonomiske, juridiske og pædagogiske interesser, samt varetage skolernes overordnede politiske interesser, herunder arbejde for at sikre skolernes betydende placering i det samlede skolebillede. Foreningen skal arbejde for bevarelse af forældrenes ret til et frit skolevalg, uanset deres økonomiske formåen.
