Pressemeddelelse -
Digital oprustning skaber nyt bureau
Propellant skifter navn og identitet til XO – 360° Graphics. Efter en omfattende strategisk selvransagelsesproces erkendte bureauet, at tiden var inde til at trække i nye klæder, der bedre kommunikerer den nye position og services overfor både ansatte, nuværende og fremtidige kunder. Vi vil være branchens foretrukne nye ”go-to agency” – der hurtigt og effektivt kan producere grafik til brug i alle kanaler, fortæller CTO & Founder, Jens-Bjørn Flodin.
Nye kompetencer og nyt navn
Efter 12 år som succesfuldt traditionelt grafisk bureau med afsæt i mere traditionelle medier har bureauet Propellant gennemgået en rejse mod en moderne position som full-service leverandør af kampagneelementer til alle medier. Bureauet, der startede i 2009 og dengang havde fokus på traditionelle medier, er i dag et 360° grafisk implementeringsbureau, som nu leverer lige dele HTML og SoMe-assets, animationer samt e-POS og layout til alle offline kanaler. Derfor navnet XO – 360° Graphics. CEO Christoffer Castenskiold uddyber:
”Med stigende pres for altid at være på og hurtigt kunne tilpasse sig ændringer i markedet, samtidigt med at 360 graders marketing bliver mere og mere kompleks og tidskrævende, oplever vi et stigende behov i markedet for at kunne frigøre interne ressourcer ved at digitalisere processer og outsource de mere repetitive grafiske opgaver i forbindelse med udrulningen af marketinginitiativer”.
Nyt fokus betyder nye typer kunder
Bureauet har i flere år succesfuldt arbejdet på at opbygge et mere differentieret udbud af produkter og services, der kan imødekomme kundernes stigende efterspørgsel på digitale assets i form af HTML, animationer til social og POS, TVC og radio og meget andet. Resultatet har været både større og flere kunder såsom Unibet, Nets og YouSee.
”Men det er stadig svært at rykke ved markedets opfattelse af vores ydelser”, udtaler Christoffer Castenskiold og fortsætter: ”Positionen på markedet er unik – ingen andre har en position og en kombineret offering som XO. Vi er specialister i at layoute og færdiggøre content til alle typer kampagner – i alle kanaler baseret på vores kunders CVI og/eller i samarbejde med leadbureauer”.
”Vores digitale transformation ligger ikke kun i vores produkter, men i høj grad også i vores service og smidigere workflow – dette styres i dag af vores egen marketingplatform (Doblify.com). Ved denne digitalisering af processer elimineres behovet for dedikerede projektledere, hvilket sparer tid og penge – en omkostningsreduktion, vi videregiver til vores kunder”, slutter Jens-Bjørn Flodin.
Det har blandt andre YouSee, Nykredit, Unibet, Nets, Nikon, Louis Poulsen, NRGi og EKF, glæde af hver dag. Men også bureauer som Benjamin Creative og Sunrise optræder som kunder.
Jens-Bjørn Flodin, Founder & CTO
7 år som Designer og Art Worker hos Kunde & Co
Stiftede Propellant i 2009
Stiftede Propellant Systems, nu Doblify, i 2011
MA Digital Management v. Hyper Island (Teeside University) 2018 - 2020
Christoffer Castenskiold, CEO
6 år som Account Director hos Kunde & Co
3 år som VP Marketing hos Danske Telecom
6 år som VP, Global Marketing, Head of Global Web Strategy & Communication, Saxo Bank
2 år som SVP, eCommerce and Digital Marketing, Atea
Facts om Propellant
- Stiftet i 2009 af Jens-Bjørn Flodin, tidligere Kunde & Co, som et alternativ til de traditionelle reklamebureauers produktionsafdelinger, der både er dyrere og mindre effektive.
- I 2011 starter udvikling af job-platform i et samarbejde mellem Maersk Line og Propellant for at dække Maersk Lines behov for at supporterer 30+ lande med implementeringen af deres lokale marketingaktiviteter.
- I 2016 kommer Christoffer Castenskiold til som partner og medindehaver. Tidligere Kunde & Co og Saxo Bank
- Bureauet har i flere år succesfuldt arbejdet på at opbygge en mere differentieret udbud af produkter og services, der kan imødekomme kundernes stigende efterspørgsel på digitale assets i form af HTML, animationer til SoMe og POS, TVC og radio og meget andet. Resultatet har været både større og flere kunder, så som Unibet, Nets og YouSee.
- Kontoret på Købmagergade huser designere og digitale specialister der løser mere end 2.500 individuelle grafiske opgaver om året for virksomheder som f.eks. YouSee, Nykredit, Unibet, Nets, Essilor, FOSS, Nikon, Louis Poulsen, NRGi, EKF, Color Line, såvel som bureauer som Benjamin Creative og Sunrise.
- Propellant har leveret overskud hvert år siden 2009.
- XO ApS fortsætter under samme CVR-nummer som Propellant ApS
Related links
Emner
- Erhverv
Kategorier
- nykredit
- unibet
- xo – 360° graphics
- nikon
- yousee
- nets
- propellant aps
- 360° graphics
- jens-bjørn flodin
- xo aps
- christoffer castenskiold
- louis poulsen
- xo.dk
XO er et af Nordens førende 360° marketing- eksekveringsbureauer.
Købmagergade 22, 3. / 1150 København K / +45 9192 4300 / info@xo.dk