Pressemeddelelse -

Ejerleder bag robotvirksomhed vinder Årets Ejerleder i Vestjylland 2017

Jan Bisgaard Sørensen er ejerlederen bag BILA A/S og har netop vundet prisen i Vestjylland for sin unikke vindermentalitet og sin evne til at se muligheder og skabe vækst. Ejerlederen fik overrakt prisen af PwC, Dansk Erhverv og Nykredit ved en velbesøgt kåring i Herning.

BILA fra Nykøbing Mors blev grundlagt i 1988 og er et dansk projekthus, som hjælper sine kunder med produktionsoptimering gennem automatiseringsløsninger, typisk ved hjælp af industrirobotter. De har leveret mere end 1.000 automatiseringsløsninger til det europæiske og amerikanske marked inden for forskellige industrier og beskæftiger knap 300 engagerede medarbejdere i Skandinavien.

”BILA har opnået stor succes og udviklet sig meget de senere år med Jan Bisgaard Sørensen i spidsen. Han har ikke hun skabt succes og en flot vækst, men også fået virksomheden igennem en krise. Han er en unik iværksætter, som er dygtig til at synliggøre for omverdenen, hvor meget automatisering kan bidrage til kundernes vækst,” fortæller Henning Jager Neldeberg, partner i PwC.

Dygtige medarbejdere er altafgørende
Ejerlederen bag BILA er involveret i alle dele af virksomheden, men han har samtidig en stor tiltro til sine medarbejdere og deres kompetencer, og han søger hele tiden at spille dem endnu dygtigere.

”Jan Bisgaard Sørensen forstår vigtigheden af kvalificerede medarbejdere og bruger derfor tid på at dygtiggøre dem bl.a. via coaching og sparring. For ham er teamet altafgørende. Det er tydeligt at mærke, at denne ejerleder har en stor passion for virksomheden, sit fagområde og sine medarbejdere,” udtaler Terkel Præst Berthelsen, centerdirektør i Herning, og ønsker tillykke med prisen.

I Dansk Erhverv hersker der heller ingen tvivl om, at den rette ejerleder er fundet blandt tre kompetente finalister. De seneste 2 år har virksomheden opnået en vækst på hele 67 %, mens konkurrenterne i markedet har oplevet en vækst på 42 %. Og vækstrejsen er bestemt ikke slut for BILA endnu.

”Her har vi et fantastisk eksempel på en dygtig ejerleder, som har formået at etablere en virksomhed, der har opnået stor succes og vækst. Han har været oppe imod et stærkt felt, men vinder i dag velfortjent prisen for sin unikke vindermentalitet. Her er en ejerleder, der ikke lader sig slå ud af begrænsninger, men i stedet ser muligheder og finder løsninger, og det gør ham til et fantastisk eksempel på en ejerleder,” siger Sigurd Schou Madsen, chefkonsulent i Dansk Erhverv.

De stærke konkurrenter
BILA er ikke den eneste ejerledede virksomhed i Vestjylland med et flot resultat. De øvrige nominerede var:

Ole og Henrik Nielsen fra Brunsgaard A/S Stillads- og Materieludlejning (Herning)
Brunsgaard A/S blev grundlagt i 1971 og var i begyndelsen baseret på salg af byggemateriel, men virksomheden skiftede senere salgskonceptet ud med et lejekoncept af forskalling og stillads til håndværkere. Sidenhen er en lang række nye produkter kommet til, og i dag har Brunsgaard omkring 1.850 forskellige produkter.

Tommy Søndergaard fra DK Multi-Wear ApS (Spjald)
DK Multi-Wear står bag billig-arbejdstøj.dk, som tilbyder arbejdstøj til børn og vokse inden for flere forskellige industrier. Ejerlederen bag, Tommy Søndergaard, har selv en baggrund i landbrugs- og maskinindustrien og har derfor en stor viden om de produkter, han sælger, da han selv har brugt arbejdstøj gennem mange år. Derfor er kvaliteten i top hos DK Multi-Wear.

Fakta om BILA
BILA ejes og ledes i dag af Jan Bisgaard Sørensen, og virksomheden blev grundlagt i 1988. BILA er et dansk projekthus, som hjælper sine kunder med produktionsoptimering gennem automatiseringsløsninger, typisk ved hjælp af industrirobotter.

Fakta om Årets Ejerleder 2017
Det er PwC, Nykredit, Dansk Erhverv og Finans, der står bag prisen, som uddeles for 14. gang. Årets tema er samspillet mellem talent og teknologi.

De syv regionale vindere går videre til landskåringen, som finder sted den 9. november 2017 hos PwC, Strandvejen 44, 2900 Hellerup.

Juryen består af repræsentanter fra Dansk Erhverv, Nykredit, PwC og sidste års vindere.

Tidligere regionsvindere i Vestjylland
Mikkel Jensby Lund, ejerleder af Alpha Offshore Service (2016), Morten Dalsgaard, der er ejerleder af Westpack A/S (2015), Bloomingwille (2014), EP Tools (2013), Witt Hvidevarer (2012), H2 Logic (2011).

Tidligere temaprisvinder i Vestjylland
Ejgild Nørgaard Christensen, ejerlederen bag STS Biler A/S (2016)

Om PwC

I PwC arbejder vi for at styrke tilliden i samfundet og være med til at løse væsentlige problemstillinger. Det gør vi med udgangspunkt i vores viden inden for revision, skat og rådgivning. Vores kunder kommer fra alle dele af erhvervslivet og den offentlige sektor, og vi er flere end 2.000 medarbejdere og partnere, som brænder for at gøre en positiv forskel for kunder og kolleger. Globalt er vi over 200.000 PwC'ere, og i Danmark er vi markedsledende. Mød os over hele landet. Vi er der, hvor du er. Succes skaber vi sammen… 

 

Emner

  • Økonomi, finans

Om PwC

I PwC arbejder vi for at styrke tilliden i samfundet og være med til at løse væsentlige problemstillinger. Det gør vi med udgangspunkt i vores viden inden for revision, skat og rådgivning. Vores kunder kommer fra alle dele af erhvervslivet og den offentlige sektor, og vi er flere end 2.000 medarbejdere og partnere, som brænder for at gøre en positiv forskel for kunder og kolleger. Globalt er vi over 200.000 PwC'ere, og i Danmark er vi markedsledende. Mød os over hele landet. Vi er der, hvor du er. Succes skaber vi sammen… 

 

Relateret materiale

  • Temapris 2017: Makkerpar dækker behov for digitale løsninger til den kollektive trafik

    Makkerparret Brian Stærk Sørensen og Henrik Korsgaard Eriksen fra Adibus vinder årets Temapris i forbindelse med kåringen af Årets Ejerleder 2017 i Vestjylland. De to ejerledere vinder prisen for at have set et hul i markedet og et uafdækket behov for nye digitale løsninger til den kollektive trafik og for i samspil med dygtige medarbejdere at have opnået succes.