Nyhed -

Hjælp til julen – Q-Park støtter julehjælpen 2016

Den søde juletid står for døren, og juleaften nærmer sig. For mange familier handler julen om god mad, gaver og nærvær. Det er dog ikke alle familier i Danmark, som har denne mulighed.

Over 100 familier får julehjælp efter Q-Parks indsamling

Q-Park valgte igen i år at støtte op omkring julehjælpen og deltog i Dansk Folkehjælps erhvervspanel den 1. december i samarbejde med Ekstra Bladet. Her mødtes en række erhvervsledere og fik på én time indsamlet over 8 millioner. Det er en ny rekord, som Dansk Folkehjælp er meget glade for. Det større bidrag vil gå til mindrebemidlede familier, som ikke har råd til at holde jul, med hvad alt hvad det indebærer. Dansk Folkehjælp oplever fortsat, at flere og flere ansøger om julehjælp. Q-Park alene har via sit netværk og med eget bidrag samlet hjælp ind til over 100 familier.

”Jeg mener, at vi som samfund har ansvar for at hjælpe de mindrebemidlede i Danmark, og derfor var det ikke et spørgsmål, om Q-Park skulle støtte Dansk Folkehjælp igen i år. Vi er glade for at kunne bidrage, og jeg er især stolt af vores medarbejdere og netværk, som frivilligt har doneret tid og penge til dette gode formål.” udtaler adm. direktør Alex Pedersen

Info om julehjælpen

Julehjælpen, som organiseres af Dansk Folkehjælp, er rettet mod trængende familier i Danmark. Det er en hjælpende hånd til familier, som er økonomisk presset, med det formål at sikre at børnene alligevel kan få en bedre jul.

De udvalgte familier får hver en julekurv til en værdi af kr. 1.500 med følgende indhold:

I En kolonialvarekurv, værdi 500 kr.

I Et gavekort til legetøj til børnene, værdi 500 kr.

I Et gavekort til sportstøj til børnene, værdi 500 kr.

For at komme i betragtning til julehjælpen skal man være enlig forsørger på overførselsindkomst, og de sociale myndigheder skal godkende ansøgningen. På den måde sikres det, at julehjælpen går til de familier, der har det allerstørste behov.

Q-Park ønsker alle en rigtig god jul og et godt nytår!

Related links

Emner

  • Økonomi, finans

Kategorier

  • folkehjælp
  • social ansvarlighed
  • samfundsansvarlighed
  • hjælp i julen
  • jul
  • q-park
  • csr
  • ekstra bladet
  • erhvervspanel
  • julehjælpen 2016
  • dansk folkehjælp
  • julehjælpen
  • parkering

Kontakt

Alex Pedersen

Pressekontakt Adm. Direktør +45 39 58 54 01